Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Norsk med norsk på

Søren Kassebeer byline til bøgsektionen.
Søren Kassebeer byline til bøgsektionen.

Sprogprofessor Jørn Lund fortalte engang denne klummeskriver, at sætningen »hun har ligget på sygehuset med brækkede ben« kan skrives på korrekt norsk på 1.564 forskellige måder.

Mærkværdigheden har, som så meget andet i denne verden, historiske årsager, idet håbet i Norge, efter løsrivelsen fra Danmark i 1814 og personalunionen med Sverige, var, at det såkaldte landsmål, baseret på en række norske dialekter, ville blive det nye norske. I vort smukke naboland var der samtidig en anden retning, riksmålsbevægelsen, der ville fastholde det dansk-norske skriftsprog, og så var der en tredje vej, bokmål, hvor man gradvist reformerede norsk, så det blev stadigt mere, ja, norsk. Summa summarum, forklarede Jørn Lund: Der findes ikke én slags norsk, men flere slags norsk - og med utallige mellemformer.

Og nu kunne man så godt forledes til at tro, at norsk - med alle dets valgmulighedervar et svært sprog, men det er det som bekendt ikke. Slet ikke for en nordmand, forstås, men heller ikke for en dansker. For en dansker er norsk, som forlaget Gladiators direktør, Jakob Sandvad, siger i Jeppe Bangsgaards artikel i dagens B - lettere at forstå end sønderjysk. (Med mindre man altså stammer fra Sønderjylland).

Således opmuntrede burde jo alle, der værdsætter Karl Ove Knausgård, Linn Ullmann, Dag Solstad og alle de andre helt utroligt gode norske forfattere, straks bevæge sig hen til den nærmeste boghandel efter en stak norske bøger på norsk, men nej, den går ikke. De hører ikke til standardsortimentet i danske boghandler, i stedet bruges der mange gode kræfter på at oversætte norske bøger til dansk, så danske læsere kan slippe for den minimale anstrengelse, det er at læse norsk på norsk, og det er jo ret beset lidt tosset, og derfor er det både glædeligt og prisværdigt, at Gladiator, som man kan læse i ovennævnte artikel, går imod strømmen og udgiver en norsk roman på norsk i Danmark (Bjørn Arild Erslands »Store hendelser i liten skala« ), mens samtidig det norske forlag Pelikanen udgiver en dansk roman på dansk i Norge (Josephine Klougarts »New Forest« ).

Det er et glimrende initativ, for skønt de to sprog er så nære, er det dog også en særlig glæde som ikke-nordmand at læse norsk litteratur på norsk, ligesom det også, hvis man kan, er en særlig glæde at læse fransk på fransk og italiensk på italiensk og så videre. Sproget er et system med sin egen klang, sin egen æstetik, sine egne måder, og en oversættelse er kun en tilnærmelse.

Om initiativet så får mange flere danskere til at læse norsk, er tvivlsomt, men fuck det, som man siger på moderne dansk. Lidt har også ret, og hvis man undervejs i sin norske læsning støder på et ord som »rumpetroll« og ikke kan få det til at passe ind i konteksten, så findes der jo ordbøger. Sætninger med norske haletudser skal man ikke lade sig intimidere af. Heller ikke selv om de måske kan skrives på 1.564 forskellige måder.

Om initiativet så får mange flere danskere til at læse norsk, er tvivlsomt, men fuck det, som man siger på moderne dansk.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.