Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturnyhederne

»Nogle har skrevet, at jeg er fejlplaceret på Northside«

Mandagens kulturnyheder med stort og småt fra de seneste dage.

Thomas Helmig koncert på North Side 2017. (10.06.2017). (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)
Thomas Helmig koncert på North Side 2017. (10.06.2017). (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)

Velkommen til mandagens Kulturnyheder - det hurtige snit gennem set og sket i weekendens løb.

Folkemødet på Bornholm begynder om få dage.

DR vil som sædvanlig være stærkt repræsenteret. Men i følge de seneste meldinger ikke helt så stærkt som de andre år.

Institutionen stiller faktisk med hele 20 færre folk.

DRs store engagement i mødet har fået kritik fra eksempelvis Berlingskes kommende CEO, Anders Krab-Johansen.

Han kaldte i 2014 de 134 akkrediterede medarbejdere fra DR for »proportionsforvrængning«.

Men at tallet er bragt ned, skyldes ikke kritikken fra tidligere år.

»Vi er blevet bedre til at bruge vores ressourcer bedre på tværs af programmer,« siger direktør fra DR Medier til Berlingske.

»Det betyder så også, at der er nogle hos os, der har rigtigt travlt i de her dage«

Northsides velsignelser

Heller ikke festivalen Northside kan klage over mangel på interesse.

Den aarhusianske musikbegivenhed var nær druknet i regn. Men musikelskere fra hele landet strømmede til i stort tal.

Og festivalen endte som en succes rent kunstnerisk - selv om mange havde kritiseret programmet på forhånd.

»Nogle har skrevet, at jeg er fejlplaceret på Northside,« sagde Thomas Helmig på pladsen.

»Så må jeg bare sige, at det føles fedt at være fejlplaceret,« sagde han på pladsen.

Michael Charles Gaunt fra Berlingske gav Thomas Helmig fem stjerner og kaldte hans koncert for en »forløsende folkefest«.

Også kollegaen i Jyllands-Posten var vild med Helmigs optræden.

»Den lokale popstjerne gav en regulær comeback-koncert på Northside, hvor alt klappede. Ikke mindst publikum,« hedder det i Jyllands-Postens anmeldelse.

Radiohead var et andet af Northsides hovednavne og fik en mere blandet modtagelse.

»Hvad ville Radiohead med koncerten?«, skriver Michael Charles Gaunt fra Berlingske.

»Det virkede bare ikke som, at der var noget på spil, eller at de ville os noget for alvor.«

Tjenerindens fortælling

Og nå ja:

Den fantastiske »The Handmaid’s Tale« på Netflix fortsætter sin sejrsgang.

Serien er en filmatisering af Margaret Atwoods dystopiske gyser om ufrugtbarhed og kvindeundertrykkelse i en ikke så fjern fremtid.

Og nej, den viser altså ikke fremtiden fra en speciel lys side.

Altså lige på nær hos Politikens kritiker og madanmelder, Joakim Grundahl:

Han kalder de mandlige overgreb for en »svimlende balancegang mellem voldtægt og forbudt begær«.

Og han føler, at serien »vækker det forbudte begær hos både ofre og gerningsmænd«, skriver han i Politiken.

Anmelderen er muligvis noget alene med den læsning. Men hver sin smag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.