Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kryds ved kulturen

Ninna Hedeager: »Kultur skal være der, hvor folk bor«

Frem til kommunalvalget 21. november spørger Berlingske spids-kandidaterne fra de opstillede partier til Københavns Borger- repræsentation, hvad der skal ske på kulturområdet i København. I dag svarer Ninna Hedeager Olsen, spidskandidat for Enhedslisten.

Ninna Hedeager Olsen  er Enhedslistens spidskandidat til Kommunalvalget i København. Hun foretrækker borgernær kultur, der hvor folk bor, frem for store begivenheder i Indre by.  
Ninna Hedeager Olsen  er Enhedslistens spidskandidat til Kommunalvalget i København. Hun foretrækker borgernær kultur, der hvor folk bor, frem for store begivenheder i Indre by.  

Hvad skal der ske med kulturbudgettet i København?

»Der skal prioriteres flere penge til kulturen, men til andre ting end i dag. I stedet for at bruge penge på mega-events som Formel 1, hvor man forsøger at lokke folk til fra hele verden, så vil vi hellere bruge pengene på den borgernære og borgerdrevne kultur og have det ud i alle bydele. Vi vil bruge penge på at bibliotekerne, kulturhusene og idrætshallerne har mennesker der arbejder der. Bibliotekarer, der kan hjælpe folk, der skal finde en bog, og ansatte der faciliterer den sport, der foregår i idrætshallerne, så det ikke bare er en tom skal af mursten. Det samme med kulturhusene, at der er betjent åbningstid, og man møder nogle mennesker, der sørger for, at det er rart at komme og bruge kulturhusene. Så mindre ubetjent adgang og mere personale.«

Hvad er det første, I vil sætte i gang på kulturområdet?

»Det er en decentralisering - der er kommet nogle meget store enheder på kulturområdet, det vil vi gerne flytte mere ud i bydelene og tættere på borgerne, så kultur er noget, der er tilgængeligt for alle københavnere - også i de yderste dele af byen, så det hele ikke ligger omkring indre by.«

Hvad skal konkret decentraliseres?

»Det er for eksempel bibliotekerne og kulturhusene og sportshallerne. Når man sparer på personalet ved at centralisere det, så det bliver steder uden ansatte. Det er vi imod.«

Er der nogen særlig institution, der er blevet for stor, og som skal deles op i mindre enheder?

»Nej, når jeg siger centralisering, handler det mere om, at der er mere og mere, der foregår i indre i by og brokvartererne, hvor vi lægger vægt på, at kultur skal være der, hvor folk bor. Der er for eksempel også rigtig stor mangel på fodboldbaner - det gælder både på Nørrebro og Amager og Brønshøj-Husum - så der lige nu er kø for at få lov at spille fodbold. Sådan er det på næsten alle kultur og idrætsområder - der er mangel på plads til at dyrke det. I Kulturhusene er det blevet dyrere at låne et mødelokale, og det har gjort det svært for almindelige foreninger at låne dem. Og så bliver det jo også nogle tomme huse, når man fjerner de kommunalt ansatte kulturmedarbejdere. Før i tiden var det et sted, hvor der var en kommunalt drevet cafe med billige priser, og folk kunne være der og spille et spil og læse en avis. Det var fællesskabs-skabende, også for folk uden rigtig mange penge.

I er imod Formel 1 og mega-events - skal kulturen ikke sælge København?

Det er i hvertfald ikke den væsentligste prioritering for os. Det er den borgernære kultur.

Skal bibliotekerne øge aktiveteterne ud over bogudlån?

Umiddelbart synes jeg, den vigtigste aktivitet for et bibliotek er bogudlån. Derfor kan der jo godt være meget andet - mødelokaler for eksempel, når biblioteket ligger sammen med et kulturhus, men det der med, at man nærmest fjerner bøgerne fra bibliotekerne og for eksempel slår det sammen med borgerservice, det synes jeg ikke er en god vej.

Hvad med biblioteker, der begynder at udlåne haveredskaber og værktøj for eksempel?

Det er fint, at vi ikke alle sammen skal eje vores egen plæneklipper, men det er nok mere en opgave for boligforeninger for eksempel. Jeg synes bibliotekarer først og fremmest har en vigtig funktion og en faglighed, så de kan hjælpe folk med at opdage ny litteratur.

Hvad med nattelivet - skal det styrkes eller skal nattebevillingerne begrænses af hensyn til beboerne?

Det er jo ikke os der bestemmer bevillingerne, men diskussionen har været, om der skal være deciderede partykvarterer, eller det skal spredes ud: Der går jeg ind for, at det bliver mere spredt ud, så man undgår et partykvarter som det i Vestergade - hvor der er stribevis af barer. Jeg har været med beboerforeningen for Nørre Kvarter ude en nat, og det er meget voldsomt. Det vil være mere hensigtsmæssigt at sprede fem-bevillingerne mere over byen synes jeg.

Skal København have flere højhuse?

Vi er som udgangspunkt nok ret højhus-skeptiske i Enhedslisten. Det betyder ikke, at vi ikke nogensinde har stemt for noget, der er højt. Vi har ikke en standard-holdning, men kigger på hvert enkelt byggeri, hvor de er, om de skygger for eksisterende byggeri, om de skaber vindtunnel og gør det ulideligt for naboerne for eksempel - det betyder noget for os.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.