Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nikolaj Coster-Waldau nomineret til en emmy for rolle i »Game of Thrones«

Nikolaj Coster-Waldau er nomineret til en Emmy for sin rolle som Jaime Lannister i den populære tv-serie.

Danish actor Nikolaj Coster-Waldau arrives on May 13, 2018 for the screening of a remastered version of the film "2001: A Space Odyssey" at the 71st edition of the Cannes Film Festival in Cannes, southern France. / AFP PHOTO / Loic VENANCE
Danish actor Nikolaj Coster-Waldau arrives on May 13, 2018 for the screening of a remastered version of the film "2001: A Space Odyssey" at the 71st edition of the Cannes Film Festival in Cannes, southern France. / AFP PHOTO / Loic VENANCE

Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau er nomineret til den fornemme tv-pris Emmy i kategorien "bedste mandlige birolle" for sin præstation i den amerikanske tv-serie »Game of Thrones«.

Det fremgår af Emmy-akademiets hjemmeside.

I »Game of Thrones« spiller Coster-Waldau ridderen Jaime Lannister, der har været en gennemgående karakter i alle syv sæsoner, som hidtil er blevet sendt.

Fem andre er nomineret i kategorien, og Coster-Waldau skal blandt andre op imod kollegaen Peter Dinklage, som spiller Tyrion Lannister i »Game of Thrones«.

De andre i kategorien er Mandy Patinkin for »Homeland«, David Harbour for »Stranger Things«, Matt Smith for »The Crown« og Joseph Fiennes for »The Handmaid's Tale«.

»Game of Thrones« er baseret på fantasy-bogserien »A Song of Fire and Ice« af George R.R. Martin, og i serien, der både byder på drager og levende døde, kæmper ni slægter om kontrol over området Westeros.

Serien er den absolutte højdespringer blandt årets nominerede med 22 nomineringer til årets prisuddeling, hvor den blandt andet er nomineret i kategorien »bedste dramaserie«.

Dermed overgår hitserien konkurrenten "The Handmaid's Tale", der sidste år løb med otte priser i dramakategorien. Den har i år modtaget 20 nomineringer - heriblandt også for bedste dramaserie.

»Game of Thrones« var ikke blandt de Emmy-nominerede sidste år, da seriens seneste sæson blev vist om sommeren, hvilket var for sent, til at den kunne nå at komme i betragtning til de fornemme priser.

Flere danskere har optrådt i den populære tv-serie. Ud over Nikolaj Coster-Waldau ses også Frank Hvam, Pilou Asbæk, Dar Salim og Birgitte Hjorth Sørensen i større eller mindre roller.

Emmy-uddelingen belønner de bedste præstationer inden for tv, i modsætning til Oscar-uddelingen, der fokuserer på de bedste filmpræstationer.

Den finder i år sted 17. september i Los Angeles, Californien, hvor seere vil kunne opleve komikerne Colin Jost og Michael Che som værter for showet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.