Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KULTURNYHEDERNE

Nick Cave i første interview efter sønnens død: »Jeg må sige, at vores familie var og stadig er en højlydt og glad forsamling«

Kulturnyhederne har blandt andet læst GQs interview med Nick Cave og Berlingskes interview med Anders Matthesen.

Nick Cave fotograferet i hjemmet i Brighton i 2012. For første gang har han givet interview om sin søns død ved en ulykke i 2016.
Nick Cave fotograferet i hjemmet i Brighton i 2012. For første gang har han givet interview om sin søns død ved en ulykke i 2016.

Denne fredags Kulturnyheder begynder i Australien, hvor rockstjernen og dommedagspoeten Nick Cave gav sit første interview efter, at sønnen Arthur for halvandet år siden omkom i en narkorelateret faldulykke.

Det er ikke et hvilket som helst interview, som man i dag kan læse på GQs site. Artiklen er skrevet af Chris Heath, og Anton Corbijn har taget billederne, og samtalen med Nick Cave har varet flere dage, suppleret med telefonsamtaler og email-udvekslinger.

I en af sine emails til Heath italesætter Nick Cave det forhold, som nogle må have tænkt, da det kom frem, at sønnen Arthur var omkommet, efter at han i LSD-omtåget tilstand var styrtet 20 meter ned fra klipperne i nærheden af sit barndomshjem uden for den sydengelske by Brighton.

Engelske aviser kunne noget gruopvækkende bringe en selfie, som Arthur havde tweetet nogle timer inden ulykken.

Havde Nick Cave, der selv har været narkoman i årtier (og som i dag er stoffri), et medansvar for sønnens stofeksperimenter? Det har flere journalister og anmeldere antydet i artikler, men først nu gør Nick Cave sin egen mening om spørgsmålet klart i GQ, og en dansk oversættelse yder ikke sangerens formfuldendte engelsk retfærdighed:

»Jeg har ikke lyst til at give meget ilt til spørgsmålet om medansvar, for det er et spørgsmål, som kun bliver rejst af dem, der intet ved om forældreskab, brug af stoffer og dødsfald,« begynder Nick Cave, der derefter beskriver, hvordan sorg har en evne til at forvrænge ens syn.

»(...) det var en forfærdelig, meningsløs og tragisk ulykke som kan ramme enhver nysgerrig ung mand med livsappetit. Vi (Nick Cave og dennes hustru Susie, red.) forbinder ikke ulykken med noget moralsk. Men sorg har en evne til at vende dig mod dig selv, og du kan hurtigt få irrationelle og selvdestruktive tanker - selvmedlidenhed og beskyldninger mod dig selv - som knytter an til den del af dig, der bare har lyst til at dø. Men vi er på vagt over for denne måde at tænke på. Jeg passer på Susie, og hun passer på mig, for selvom vi har mistet Arthur, er vi stadig forældre, og som forældre har vi stadig arbejde at gøre. Jeg må sige, at vores familie var og stadig er en højlydt og glad forsamling,« skriver Nick Cave i mailen til Chris Heath.

Derefter beskriver Chris Heath, hvordan Arthur egentlig kom af dage, og selvom detaljerne har været offentliggjort før, underbygger de Nick Caves beskrivelse af en tragisk begivenhed, der ramte så tilfældigt som et lynnedslag.

Ifølge en rapport om ulykken, havde den 15-årige Arthur Cave og en jævnaldrende kammerat aftalt at mødes ved en lokal, historisk vindmølle for at at prøve LSD for første gang. Vennen havde googlet effekterne af stoffet, og de to kammerater havde diskuteret for og imod at tage det.

De besluttede at tage stoffet, og da det begyndte at virke, kom de fra hinanden i landskabet ved vindmøllen. På et tidspunkt havde Arthur sms’et  spørgsmålet »Hvor er jeg?« til sin kammerat, og han blev sidst set af vidner i området gå hjem langs kanten af klipperne ved kysten.

Det er velkendt, at Nick Caves tekster ofte har taget udgangspunkt i Det Gamle Testamente, hvorefter han i nogle år syntes mere påvirket af evangelierne og historierne om Jesus. Men hvad er egentlig Nick Caves eget forhold til religion i dag?

I interviewet stiller sangeren selv spørgsmålet »Tror jeg på Gud?« og svarer på det på skrift:

»Som sangskriver er det vigtigt for mig at have en slags trossystem, der kan ændre sig efter behov. Ortodoks tro og ateisme kan ligne to modstandere, der debatterer lukket inde i det samme bur. Min egen tro ville ikke kunne holde til en nærgående undersøgelse og ville falde fra hinanden, hvis den blev gransket, men det er fordi, at debatten om Guds eksistens synes at blive kædet sammen med en idé om sandhed. Som en sangskriver er jeg ikke særlig interesseret i »sandhed«, eller rettere, sandhed er ikke så vigtigt som mening og følelsesmæssig resonans. Så når jeg hører en sang der lovpriser en Gud, der formentlig ikke eksisterer i en empirisk forstand, bliver jeg bevæget og fyldt med en respekt for dette menneskelige behov for mening, der er så stærkt, så desperat og så smukt og absurd,« skriver Nick Cave.

Efter sådanne tanker, tøver man med at skrive, at Kulturnyhederne fortsætter i samme boldgade, men allright:

Berlingske kunne i denne uge viderebringe historien om, hvordan amerikanske skoler nu advarer mod en ny populær Netflix-serie, der beskriver mobberi og selvmord blandt unge. »13 reasons why« har fået den danske titel »Døde piger lyver ikke«, og er baseret på ungdomsroman af den amerikanske forfatter Jay Asher.

I serien efterlader den afdøde 16-årige gymnasielev Hannah Baker 13 kassettebånd, hvorpå hun fortæller om de 13 personer, der har medvirket til, at hun ikke har lyst til at leve længere.

Serien har foruroliget en række skoleledere så meget, at de nu har sendt breve ud til elevernes forældre for at advare mod serien.

»Selvom serien er fiktiv, er den ekstremt grafisk og inkluderer flere voldtægtsscener, hvilket giver anledning til bekymring omkring den følelsesmæssige sikkerhed hos dem, der ser serien,« står der ifølge ABC News i det brev, som er sendt ud til elevers forældre på 11 forskellige skoler i den amerikanske by Montclair i New Jersey.

Efter Netflix-seriens premiere den 31. marts 2017 har organisationer som Headspace, der rådgiver om unge med psykiske problemer, kritiseret serien for at indeholde materiale der risikerer at glorificere selvmord, ligesom serien også angribes for i detaljer, at vise hvordan man tager sit eget liv. Her er TV Guides video om advarslerne:

Det har ikke været en munter uge for kulturens nyheder.

Berlingskes journalist Kasper Schultz Lund får også med sit store interview med komikeren Anders Matthesen et kig ind i et sind, der kan være mørkere end overfladen antyder.

Interviewet er givet i anledningen af dokumentaristen Pernille Rose Grønkjærs meget roste premiereaktuelle film »Den anden side« om Anders Matthesen, en film der egentlig var tænkt som en kort film om standup-showet »Anders«.

I stedet udviklede filmen sig til at blive et nærgående portræt af en aldrig-hvilende kunstner i kreativ krise.

»Jeg har mistet modet. Jeg har simpelthen ikke den samme selvtillid længere. Jeg stoler ikke på min egen smag, og værre endnu, jeg stoler ikke på mine egne evner,« siger Anders Matthesen sin tilstand.

Uanset krisen, er Anders »Anden« Matthesen stadig et unikt talent. Berlingske-artiklen slutter med et eksempel på en af de ordstrømme, der kendtegner standupperens shows. Den kræver en dyb indånding:

Anders Matthesen er kendt for at have en særdeles god hukommelse. Som når han i filmen opremser alle asiens lande, eller som da han i showet »Tal for dig selv« affyrer følgende svada:

»Sølle sørgelige uopvarmede okkergule faldefærdige et-værelses beboelsesuegnede kabeltromle-kaffebordsbestykkede frilandsmuseumsstinkende fængselscelleagtige gudsforladte skadedyrs- og muginficerede fjernsynsløse depressions- og lungebetændelses-inducerede lokalirritationsfremkaldende supertriste rottebeboede polsk discountfærge-kahytforherligende livslystberøvende, og med for 600 kroner tidligere offwhite, men nu pludselig med hunde, katte samt fra Birkerød ponyrideklub hjemslæbte hestehår, for ikke at tale om negleudskrabsbesudlede skidengrå Ikea-hørsofamøblerede skodhybel i Haraldsgade... med altan.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.