Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Neil Diamond stopper med at turnere på grund af sygdom

Det er bestemt ikke med sin gode vilje, men sygdom får Neil Diamond til at trække sig fra turnélivet.

Neil Diamond fylder 77 år onsdag den 24. januar. Scanpix/Frederic J. Brown
Neil Diamond fylder 77 år onsdag den 24. januar. Scanpix/Frederic J. Brown

København. Lige før sin 77-års fødselsdag onsdag den 24. januar må Neil Diamond annoncere, at det er slut med at turnere. Den garvede sangstjerne trækker sig tilbage og aflyser sine planlagte koncerter, efter at han har fået konstateret Parkinsons sygdom.

Det oplyser han på sin hjemmeside.

Sweet Caroline-sangeren har truffet beslutningen om at stoppe med at turnere med stor modvilje og skuffelse, lyder det i meddelelsen på hjemmesiden.

»Jeg har været så beæret over at bringe mine shows ud til offentligheden de seneste 50 år. Mine dybeste undskyldninger går til alle, der har købt billetter og havde planer om at komme til de kommende shows,« siger Neil Diamond.

Ifølge Parkinsonforeningens hjemmeside er de tre hovedsymptomer på sygdommen langsomme, træge bevægelser, rysten og muskelstivhed.

På trods af diagnosen er det forhåbentlig ikke helt slut med musik fra den produktive verdensstjerne.

»Jeg vil gerne forblive aktiv i forhold til at skrive, indspille og andre projekter længe endnu,« lyder det fra Neil Diamond på hjemmesiden.

Neil Diamond skulle have været på turné i Australien og New Zealand som en del af sin 50-års jubilæumsturné, men han har altså været nødt til at skrinlægge de planer.

Den legendariske musiker bliver den 28. januar hædret ved grammyuddelingen med den prestigefulde Lifetime Achievement Award.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.