Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ned i sølet og på sporet af det onde selv

Seriemordere og psykologien hos dem er en uudtømmelig dramatisk kilde i film, TV og bøger. I en ny Netflix-serie skildrer David Fincher starten på FBIs psykologiske profilerings-afdeling på både afdæmpet og medrivende vis.

De to FBI-agenter Holden Ford og Bill Tench er de gennemgående figurer i Netflix-serien »Mindhunter«, der skildrer starten af politiets psykologiske profilering af afvigende kriminelle.
De to FBI-agenter Holden Ford og Bill Tench er de gennemgående figurer i Netflix-serien »Mindhunter«, der skildrer starten af politiets psykologiske profilering af afvigende kriminelle.

Mindhunter

Manuskript: Joe Penhall. Hoved-instruktør: David Fincher. Sæson 1 - 10 afsnit. Netflix.

»Hvis man skal finde trøfler, er man nødt til at grave sig ned i sølet sammen med grisene,« udbryder den pressede FBI-agent, Holden Ford, da han endnu engang bliver udfordret på sin metode: At forsøge at forstå mændene bag de ondeste amerikanske forbrydelser, seriemordene. Og dermed få nye redskaber til at opklare – og måske ligefrem forhindre – forbrydelser som virker som vanvid for de fleste.

Men fra sølet er det svært både at bevare overblikket og holde sig bare nogenlunde ren. Og det er en del af balancegangen i et FBI-korps sidst i 70’erne, hvor korrekte habitter og rene linjer er udgangspunktet i agent Fords og hans makker Bill Tenchs forsøg på at finde ind til det onde i den fremragende serie »Mindhunter«, der kan ses på Netflix.

Serien er instrueret af David Fincher, der endnu engang graver sig ned i psykologien hos de forskruede sind, der står bag nogle af de mest bestialske forbrydelser i USA. Noget stjerneinstruktøren begyndte med allerede i gennembrudsfilmen »Seven« i 1995, og siden er vendt tilbage til i blandt andet »Zodiac« - om den forgæves jagt på en af 60’ernes seriemordere.

»For at blive seriemorder, skal du have slået mindst tre mennesker ihjel og altså være sluppet afsted med de første to mord. Du har været i stand til at leve et almindeligt liv og gemme dig i offentligheden. Det er det rystende. For at noget kan blive ondt, er det næsten nødvendigt, at det er forklædt som noget andet,« har David Fincher fortalt til magasinet Esquire op til premieren på Mindhunter.

Fascinationen af seriemorderne har været massiv i populærkulturen i mange år – både i fiktion, men ikke mindst af virkelighedens »celebrity monsters«, som de ifølge psykologen Scott Bonn har udviklet sig til. Han har skrevet bøger om den tiltrækning af seriemordere, som nærmest er en slags »guilty pleasure« hos mange, og konkluderer blandt andet, at det grundlæggende er det uforståelige, der tiltrækker os – samtidig med at det handler om folks helt basale følelser – frygt, lyst, angst og vrede.

I »Mindhunter« tager David Fincher i højere grad tråden op fra »Zodiac« – det handler om virkelighedens seriemordere, og i det her tilfælde om starten på FBIs anvendelse af psykologisk profilering af forbryderne.

Næsten lige så centralt som seriemorderne står politiets profileringseksperter i film og krimiserier om fænomenet. Begrebet blev for alvor kendt, da Jodie Foster som FBI-agent Clarice Starling forsøgte at sætte sig ind i Anthony Hopkins tankegang i »Ondskabens øjne«, og siden har profileringen været grund for serier som »Criminal Minds«, »Profiler« og sågar den danske »Den som dræber«.

Men i »Mindhunter« er det nogle af virkelighedens seriemordere, der fortælles om, og de er sjældent så overlegne forbryderhjerner, som »Ondskabens øjne«s Hannibal Lecter.

Serien baserer sig på den dokumentariske bogen »Mindhunter - Inside the FBI’s Elite Serial Crime Unit«, skrevet af FBI-agenten, John Douglas, der selv er forlæg for seriens Holden Ford. Og den virkelighedsnære skildring præger serien, der ikke bliver mindre spændende af den grund.

Begrebet »seriemorder« findes slet ikke, da serien lægger ud i 1977, men det betyder langt fra, at amerikanerne ikke kender til fænomenet. Samme år er David Berkowitz, kendt som »Son of Sam« netop blevet idømt livstid for seks drab i New York, og rundt om i USA’s fængsler sidder en række andre mænd, der er dømt for flere mord af mere eller mindre uforståelige årsager.

Selv om langt nakkehår, store flipper og sociologiske forklaringsmodeller er begyndt at gribe om sig i resten af samfundet, er stilen i FBI stadig nystrøget og korrekt – mål, midler og motiv er de tre kodeord i opklaringen af forbrydelser, og galskaben er der ingen, der for alvor søger forklaring på.

 

Før den unge agent Holden Ford beslutter at følge sin undren og sammen med den ældre FBI-agent, Bill Tench begynde at grave i sammenhænge mellem de forkvaklede sind hos morderne og deres gerninger – ved simpelt hen at tale med dem og forsøge at forstå dem.

Men hvor langt skal man gå for at forstå en mand, der har voldtaget en række kvinder – efter at have hugget hovederrne af dem? For den unge specialagent Ford er der fra starten ikke noget dilemma – han er »driven«, som amerikanerne siger, og Jonathan Groffs alvorlig babyface med de intense øjne er en gave til rollen.

Samspillet med den ældre kollega i Holt McCallanys skikkelse er lige så klassisk, som de 70’er-modeller af overdimensionerede amerikanerbiler, der danner ramme om en del af dialogen, når parret skal fra et gulnet interiør i Illinois til et trøstesløst motel i Iowa. De to agenter er evigt på farten, og vi når godt rundt i et USA, hvor tidsbilledet og de lokale miljøer er ligeså præcist tegnet op som udviklingen af den psykologiske profilering. Og hvor også den personlige udvikling af de to agenter og spillet mellem dem er både overbevisende og skarpt skildret - ikke mindst i de to midterafsnit, hvor danske Tobias Lindholm har været inde over som instruktør.

Trods de gode chokmuligheder i seriemord-temaet, så smører Fincher & co. ikke tykt på i serien, men satser på det mere lavmælte og virkelighedsnære. Men så overbevisende, at det er svært ikke at hænge på hele vejen ned i sølet og sølletheden, som ofte præger virkelighedens seriemordere - kuldslåede af uforstående mødre og fraværende fædre.

»Mindhunter« er også blevet særdeles velmodtaget i hjemlandet, og anden sæson er allerede i støbeskeen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.