Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nazister fik stjålet kunst tilbage

Myndighederne i Bayern bliver afkrævet undersøgelse, efter at det nu er kommet frem, at nazi-efterkommere efter 2. Verdenskrig billigt købte kunst tilbage, de tidligere havde stjålet fra jøder.

George  Clooney og Matt Damon i filmen »Monumenternes mænd« og den amerikanske specialstyrke, der skaffede nazisternes beslaglagte kunst tilbage. Nu viser det sig, at det bayerske kontor, der overtog ansvaret for kunstværkerne i flere tilfælde solgte det tilbage til kunstranerne.
George  Clooney og Matt Damon i filmen »Monumenternes mænd« og den amerikanske specialstyrke, der skaffede nazisternes beslaglagte kunst tilbage. Nu viser det sig, at det bayerske kontor, der overtog ansvaret for kunstværkerne i flere tilfælde solgte det tilbage til kunstranerne.

I den to år gamle film »Monumenternes mænd« spiller George Clooney en amerikansk officer, der er med til at opspore stjålet kunst i Tyskland, så det kan sendes tilbage fra nazisterne til de retmæssige ejere - oftest jøder, hvis familier er endt i udryddelseslejre.

Men den retfærdige udvikling i filmens verden var langt fra altid tilfældet i virkeligheden, viser en ny afdækning af kunstværkernes skæbne efter anden verdenskrig. Flere hundrede kunstværker blev i løbet af 50'erne og 60'erne købt tilbage til rabatpris af de nazister - og deres pårørende - som oprindeligt havde stjålet dem. Blandt andet Hitlers privatsekretær Henriette von Schirach og hendes familie samt Hermann Görings enke har købt adskillige kunstværker fra det kontor i München, der havde kunsten i sin varetægt.

Det viser en årelang research, som en af efterkommerne af de bestjålne jøder, har stået bag.

I 1941 måtte ægteparret Gottlieb og Mathilde Kraus flygte til USA fra deres lejlighed i Wien og efterlod sig en samling på over 160 kunstværker, som efterfølgende blev konfiskeret af Gestapo. Over 50 år efter satte parrets oldebarn, den amerikanske advokat John Graykowski, sig for at efterforske, hvad der var sket med oldeforældrenes kunstsamling. Et omfattende undersøgelsesarbejde, som han siden 2009 er blevet hjulpet til af den London-baserede NGO, »Commission for Looted Art in Europe«.

Resultatet af de mange års efterforskning viser, at flere af de malerier, som de amerikanske »Monuments Men« i 1945 havde indsamlet til München-kontoret,  gennem årene var blevet returneret til de forkerte. For eksempel familien von Schirach,  hvor Henriette von Schirachs far, Heinrich Hoffmann, der var Hitlers personlige fotograf, fik beslaglagt 278 kunstværker i 1945. Han forsøgte med det samme at få dem tilbage, men blev ifølge arkiverne betragtet som utroværdig af de amerikanske styrker.

Det stoppede dog ikke hans datter. I årene fra 1949 og frem arbejdede familien von Schirach på at skaffe billederne tilbage, og i løbet af 50'erne kom 170 billeder igen på familiens hænder. I 1962 købte familien således et maleri af den hollandske kunstner Jan van der Heyden »Udsigt over en hollandsk plads« fra det statslige tyske museum for den beskedne sum af  300 D-mark - et billede, som bevisligt kom fra ægteparret Kraus' samling, der var blevet taget af nazisterne i 1941.

Jan van der Heydens maleri »Udsigt fra en hollandsk plads« - et af de stjålne billeder.
Jan van der Heydens maleri »Udsigt fra en hollandsk plads« - et af de stjålne billeder.

»Grundlæggende blev det stjålet fra min familie. Og så har staten givet det tilbage til dem, der stjal det. Hvordan kan det ske?,« lyder spørgsmålet fra Kraus' oldebarn, John Graybowski i New York Times.

Det samme spørger mange sig selv i Bayern. Efter at historien først blev offentliggjort i Süddeutsche Zeitung sidst i juni, har  et udvalg under det bayerske delstatsparlament nu forlangt at der bliver iværksat en undersøgelse, der skal afprøve konklusionerne i rapporten om den stjålne kunst. En såkaldt hurtigtarbejdende undersøgelse, der skal skabe gennemsigtighed om, hvad der skete med den beslaglagte kunst, efter at amerikanerne var draget hjem igen.

Med hensyn til det hollandske billede af Jan van der Heyden, så hænger det i dag i det katolske katedral-center i Xanten i Nordrhein-Westfalen. Her købte man det  i 1963 af Henriette Hoffman (tidligere von Schirach) for 16.000 D-mark. Kirken har erklæret sig villig til at levere billedet tilbage »mod imødekommelse af nogle krav«, men ifølge Kraus' efterkommere går forhandlingerne om tilbageleveringen meget langsomt.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.