Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nattens sande sprog

Fra vinterarkiverne

HHHHHI

Forfatter: Merethe Lindstrøm. Oversætter: Claus Clausen. Sider: 224. Pris: 250 kr. Forlag: Tiderne Skifter.

Af Eva Pohl kultur@berlingske.dk

Landskabet, træerne og den skarpe kulde spiller en vigtig rolle i den norske forfatter Merethe Lindstrøms yderst personlige roman, »Fra vinterarkiverne«. Hvor man mærker den nordiske tone - med det oplevende sinds spejling i naturen - men også, at følelsernes sitren, der er krystalklart trukket op, har universel gyldighed. For det er langt fra hverdagsbeskrivelser på et hygge-plan, vi møder i romanen, snarere optegnelser på kanten af afgrunden.

Merethe Lindstrøm (født 1963) fik i 2012 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen »Dage i stilhedens historie«, og hun er kendt for sin evne til at beskrive det moderne menneskes rodløshed og fremmedgjorthed, hvor mange spørgsmål står åbne for diskussion med læseren. I den nye roman er det en erkendelse, at jo mere forfatteren skriver for at forstå og fastholde livet med sin maniodepressive mand, deres børn og hunde, jo større er usikkerheden. Men det er det eneste, hun kan gøre som modvægt, til det, der synes at være forudbestemt. »Det at man hele tiden skriver sig til større og større tvivl«. Det kan virke paradoksalt, men hun må blive ved med at skrive, fordi de forskellige tekstbidder i et samlet mønster netop peger på det, der ikke står på linjerne. Søvnløshed, uro og smerterig indlevelse tærer på kræfterne, for hun og døtrene er indfiltreret i mandens nedtrykthed. Det er imidlertid bogens styrke, at beskrivelsen af den kvindelige forfatters tålmodighed og kærlighed løfter og trækker familien og historien væk fra afgrunden. Det er levende skildret, og vi er med, når den psykisk syge i sin hustrus blik kan se, at hun har været på vej til at forlade ham, men nu er tilbage. Romanen er til tider jernhård læsning, men man fornemmer, at det mod og den ærlighed, der træder frem i beskrivelsen af den psykisk ustabiles pendulering mellem undvigemanøvrer og opskruede aktiviteter kan være en hjælp for læsere, der er pårørende til psykisk syge. Undervejs bringes tanken hen på Karl Ove Knausgårds skildringer af samlivet med sin psykisk skrøbelige hustru i »Min Kamp«. Og en eller anden grad af sårbarhed kender mange vel af egen erfaring eller fra nærtstående. Merethe Lindstrøms skarpe og medfølende iagttagelser står som intens og usentimental livsindsigt og vigtig kommunikation, hvor forhænget er trukket kraftigt til side, selv om der ikke er sat ord på alt. For konklusionerne må udeblive. Der er derfor plads til, at læseren digter med, godt hjulpet på vej af tilbageblik på personernes tidligere liv og psykiske ar. Det hele indkredset i et billedrigt, bevidst og musikalsk sprog - og med et klart blik, som i glimt lader lyset glide ind over mørket og glæden opstå med udsigt over landskabet. Det er nuancerne, der tæller, og det er således fint, at spørgsmål om sind og skyld i forhold til familien sammenholdes med relationen mellem det at leve og at skrive. På denne måde siger romanen noget væsentligt om kunst og liv – og den hårfine grænse mellem modtagelige og skrøbelige sind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.