Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Nationalismen bør være der, hvor folk er«

Når yderligtgående holdninger udbredes på populære platforme på nettet, er der sandsynlighed for, at vi kommer til at anse holdningerne for mere »normale«, mener eksperter. Men det kan også være problematisk at lukke ned for den åbenhed, de sociale medier skaber, siger DIIS-forsker.

»Vi bruger selv en del energi på at være på de nye medier – Facebook, Twitter og YouTube. Jeg synes jo, at ?nationalismen bør være der, hvor folk er,« siger Daniel Carlsen fra Danskernes Parti. Foto: Johan Gadegaard
»Vi bruger selv en del energi på at være på de nye medier – Facebook, Twitter og YouTube. Jeg synes jo, at ?nationalismen bør være der, hvor folk er,« siger Daniel Carlsen fra Danskernes Parti. Foto: Johan Gadegaard

Engang skulle man kende nogen, der kendte nogen eller selv skaffe sig adgang til lukkede internetfora for at trænge ind i de højreradikale miljøer i Danmark. I dag kan alle like Danish Defense League på Facebook, lytte til Hvid Ungdoms »Hvid, stolt nationalsocialist« på YouTube eller tweete med Danskernes Parti, udbryderpartiet fra Dansk National Socialistisk Bevægelse (DNSB), på Twitter.

»Jeg ser positivt på alle måder, hvorpå nationalismen kan blive udbredt,« siger Daniel Carlsen, der er leder af det nationalistiske parti, Danskernes Parti, som svar på, hvorfor partiet har valgt at være på de sociale medier.

Danskernes Parti arbejder blandt andet for hjemsendelse af alle ikke-vestlige indvandrere samt indvandringsstop for den ikke-vestlige indvandring »med det formål at bevare det danske folk«, som partiet skriver i sit punktprogram. Partiet har mere end 9.700 synes godt om-tilkendegivelser på Facebook.

»Vi bruger selv en del energi på at være på de nye medier – Facebook, Twitter og YouTube. Jeg synes jo, at nationalismen bør være der, hvor folk er. Dels fordi det giver mulighed for at debattere, men selvfølgelig også for at komme i kontakt med nye folk, som vi måske ikke ellers ville nå ud til,« tilføjer han.

Højreradikalisme i mainstreamkulturen

Den yderste højrefløj trives på internettet, hvor stærkt nationalistiske og af og til racistiske budskaber ligger frit tilgængeligt, blandt andet i form af højreradikal musik på populære og kommercielle streamingtjenester som Spotify, WiMP og YouTube.

Og denne nye tilgængelighed, som internettet åbner for, kan betyde, at vi kommer til at se de ekstreme holdninger som mere almindelige, siger Rikke Peters, forsker i højreekstremisme ved Aarhus Universitet:»Når musikken bliver bredt ud, via for eksempel YouTube, er det med til at signalere en normalisering af højreekstreme holdninger på et kulturelt og offentligt plan. Altså ikke at holdningerne i sig selv bliver mindre ekstreme, men at de kommer til at blive opfattet som mere mainstream, når de er så let tilgængelige på mainstreamtjenester.«Den betragtning er Jacob Christiansen Senholt, forsker i højreradikalisme ved Aarhus Universitet, enig i:

»Før i tiden skulle du finde ud til en eller anden bunker i Greve, og du risikerede nærmest at blive slået ned på vejen derhen. I dag er der åbnet op, folk deltager i debatter om de højreradikale synspunkter på nettet, og der bliver derfor en åben dialog med omverdenen, som vi ikke så tidligere,« siger han.

Ifølge Jacob Christiansen Senholt er Danskernes Parti et klart eksempel på, hvordan højreradikale bevægelser nærmer sig mainstreamkulturen:

»Danskernes Parti er et tydeligt dansk eksempel på den forandring, der er sket i de højreradikale miljøer over de sidste 20 år. Man har lagt det subkulturelle udtryk fra sig og forsøgt at mainstreame sig selv.«

Sociale medier skaber åbenhed

Der er dog ikke noget, der tyder på, at det er en god idé at censurere yderligtgående bevægelser, bands eller enkeltpersoner på nettet, forklarer Tobias Gemmerli fra DIIS, der er ekspert i online-radikalisering.

»Radikalisering kan beskrives som det, at miljøer lukker sig om sig selv. Og det, sociale medier kan, er jo netop at skabe åbenhed. Når de ekstreme grupper begynder at gå ud med deres budskaber åbent på nettet, støder de på folk, som måske er i randzonen af et tilhørsforhold, som begynder at stille spørgsmålstegn ved nogle ting. Det skaber diskussioner og splid i grupperingerne og kan måske skabe noget moderation og fraktionalisering. Problemet opstår så, hvis man lukker for den åbenhed. Så får fraktionerne, særligt de mere hardcore af dem, anledning til at lukke sig om sig selv. Og dér sker radikaliseringen,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.