Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

National Geographic erkender racistisk fortid

Chefredaktøren på National Geographic har fået en forsker til at kigge kritisk på magasinet gennem årene. Konklusionen er, at National Geographic har været racistisk og med til at fremme stereotyper.

Et udsnit af forsiden på den amerikanske udgave af National Geographic, hvor tvillingesøstre med forskellig hudfarve er månedens forsidemodeller. Nummeret hedder »The Race Issue« og angriber racisme fra forskellige vinkler.
Et udsnit af forsiden på den amerikanske udgave af National Geographic, hvor tvillingesøstre med forskellig hudfarve er månedens forsidemodeller. Nummeret hedder »The Race Issue« og angriber racisme fra forskellige vinkler.

Indtil 1970erne ignorerede National Geographic den farvede del af USAs befolkning. Amerikanerne blev slet og ret skildret som hvide mennesker, og når sorte amerikanere en sjælden gang var at finde på de glittede sider, var det typisk som arbejdere eller i rollen som den hvide mands hushjælp.

Samtidig blev mennesker andre steder i verden i vidt omfang skildret som eksotiske indfødte. De blev ofte portrætteret uden tøj, som lykkelige jægere og ædle vilde - måder, som National Geographics amerikanske chefredaktør, Susan Goldberg, i det aktuelle nummer af bladet beskriver som »enhver tænkelig kliche«. Hun erkender også, at det ikoniske magasin i årtier har været racistisk.

Det sker på baggrund af en undersøgelse, som National Geographic selv har taget initiativ til. Den er lavet professor John Edwin Mason fra University of Virginia, som både er ekspert i fotografiets og Afrikas historie.

Efter at John Edwin Mason har stået på hovedet i magasinets arkiver, kan han konstatere, at National Geographic - i modsætning til eksempelvis magasinet Life - har været med til at fremme racistiske stereotyper, som er knyttet til hvid amerikansk kultur.

Susan Goldberg fremhæver i sin leder flere eksempler. Blandt andet har en artikel fra 1916 med et fotografi af to australske aboriginaler underteksten: »Denne type vildmænd er de mindst intelligente af alle mennesker«.

Et andet sigende eksempel demonstrerer redaktionens fravalg. I 1962 bragte National Geographic en historie fra Sydafrika. To og et halvt år tidligere var 69 sorte sydafrikanere blevet skudt og dræbt af politiet i Sharpeville i en massakre, som chokerede omverdenen. Ifølge John Edwin Mason berørte artiklen dårligt spændingerne i landet.

»Ingen sorte sydafrikanere får ordet. Fraværet er lige så vigtigt som det, der er med,« siger John Edwin Mason ifølge National Geographic, hvor det også bliver fremhævet, at de sorte mennesker, der optræder i historien, enten danser eksotiske danse eller er tjenere og arbejdere.

»Amerikanernes fik deres forestillinger om omverden fra Tarzan-film og rå racistiske karikaturer,« forklarer John Edwin Mason ifølge National Geographic, hvor han også påpeger, at National Geographic ikke gjorde meget for at udfordre læserne og give dem et andet perspektiv.

John Edwin Mason har også hæftet sig ved, at magasinet adskillige gange har vist fotografier af hvide reportere og fotografer, som er omringet af farvede mennesker, der nærstuderer deres kameraer og andre former for teknik udstyr.

Forsiden på den amerikanske udgave af National Geographic.
Forsiden på den amerikanske udgave af National Geographic.

Det seneste nummer af magasinet angriber emnet »race« fra en række vinkler og hedder meget sigende »The Race Issue«. Forsidefotografiet er et sæt tvillingepiger, hvor den ene er hvid og den anden mørk, og som er forsynet med overskriften: »Sort og hvid - disse tvillingesøstre får os til at genoverveje alt, hvad vi ved om race.«

»Lad os gå imod nutidens skamfulde brug af racisme som en politisk strategi og bevise, at vi er bedre end det,« skriver Susan Goldberg i sin åbningsbøn, hvor hun erkender National Geographic racistiske historie.

Race vil være et fast tema i bladet året ud.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.