Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Nathalie Ostrynski: »Da jeg mistede det ufødte barn, stod jeg blottet tilbage. Uden ord«

»Allerede der kunne jeg ikke finde de rigtige ord. Det var det første barn, og så var det allerede slut, inden det rigtig var begyndt.«
»Allerede der kunne jeg ikke finde de rigtige ord. Det var det første barn, og så var det allerede slut, inden det rigtig var begyndt.«

»Der er desværre ikke noget hjerteblink. Der er ikke noget liv derinde,« sagde den kvindelige kittel på Hvidovre til mig med et forstående blik.

»Øh, ok, jamen, øh, nå,« var mit hikstende, forvirrede svar. Jeg så ned på min mave. Hvad kunne jeg ellers svare til hendes besked om, at den lillebitte ni uger gamle udgave af et barn, der lå derinde, var gået til grunde? Allerede der kunne jeg ikke finde de rigtige ord. Det var det første barn, og så var det allerede slut, inden det rigtig var begyndt.

En uge forinden havde vi i en strålende nutid nået at sige det højt til de nærmeste. Nu skulle vi med ét male fryden over med slettelak og sætte den i datid. Der var ingen begravelse. Ingen mindetavle. Blot et hul i maven til den lille ukendte.

Det er den mest mærkværdige sorg, jeg har oplevet. Jeg vidste, hvad jeg græd over, og jeg vidste ikke, hvad jeg græd over. Det var noget, jeg kun havde mærket en flig af - og alligevel havde jeg mærket så meget.

Spontan abort, kalder lægerne det. Den tavse sorg er en anden beskrivelse af, hvad der sker, når man oplever, at en bitte eksistens ikke går videre. Det er noget, cirka hver femte gravide kvinde oplever indenfor de første 12 uger. I en se-mig-verden er det uhyre vanskelige sager at sætte ind i en Facebook-opdatering eller et Instagram-foto. Vi vil have de nuttede baby-billeder. Ikke den grimme parentes.

Svært at tale om

Digteren Caspar Eric fortalte i forbindelse med sin nye digtsamling om hans kærestes spontane abort i 11. uge. Han havde aldrig hørt nogen tale om det, selv om det efterfølgende viste sig, at flere i hans omgangskreds havde oplevet det. Hverken de eller digteren havde et sprog for det, de havde været igennem, lød det.

Det er sådan, det er. Da jeg mistede det ufødte barn, stod jeg blottet tilbage. Uden ord.

Jeg taler ellers fandens meget. Her kom jeg til kort. Hvad kunne jeg sige? At jeg savnede noget, der kun havde været forbi min krop i ni uger? At alt på en eller anden måde have rykket sig efter den scanning på hospitalet? At jeg var bange for, at det var naturens nej tak til mig som mor?

Igennem flere år har jordemødre forsøgt at trænge igennem med budskabet om, at man skal tale åbent om de spontane aborter. Det burde være til at forstå i et samfund, hvor italesættelse er en dyd, og vi karakteriserer selv de mindste seismologiske bevægelser i tilværelsen. De tabte børn lader sig bare ikke sådan verbalisere.

I tiden efter havde jeg en grotesk følelse af at blive forfulgt af de gravide. Jeg stødte hele tiden ind i kvinderne med de store, runde maver. Det var en forfærdelig ensom tid, selv om jeg blev holdt i hånden af min mand. Jeg følte mig mærket. På den bibelske måde, hvor et mørkt kryds er blevet sat i panden på én. Se her, der kommer hun! Kvinden, der har tabt.

Men anden gang lykkedes det. I et sitrende sensommerlys kom min datter.

Da jeg dengang bar på den mærkværdige sorg, tænkte jeg, at det måske var ok, at der ikke fandtes ord til at beskrive det. Vi er krop og dens egenrådige skridt kan få os til at lande i det, der er svært for det moderne, selvkontrollerende menneske at tage favntag med: Det sorte uheld. I dag tænker jeg, at det begynder med netop ordene om den lille ukendte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.