Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Napoleon planlagde flugt til USA

En ny bog fortæller historien om de dramatiske dage, da Napoleon Bonaparte endnu var fri.

Napoleon Bonaparte malet af Jacques-Louis David.
Napoleon Bonaparte malet af Jacques-Louis David.

I 1815 var Napoleon Bonaparte nær ved at blive amerikansk statsborger. Var planen lykkedes,ville han have undgået det ydmygende fangenskab på fangeøen St. Helena. Det skriver den anerkendte britiske historieprofessor Munro Prices i sin nye bog, »Napoleon: The End of Glory.«

Med slaget ved Waterloo havde Storbritannien vundet en sejr over Napoleon. Munro Price fortæller, at Napoleon derefter i 14 dage opholdt sig i havnebyen Rochefort. Han havde taget turen fra Paris i karet og kørte i fire dage, før han stærkt udmattet nåede frem. 11 dagen forinden var han trådt tilbage som fransk leder.

I fortællingen om Napoleon og hans dramatiske skæbne er disse 14 dage i Rochefort blevet glemt. Munro Price skriver, at man har antaget, at løbet var kørt, og at Napoleons fangeskab på St. Helena var uundgåeligt, men faktisk var der stadig flere muligheder åbne for Napoleon, og en af dem var at tage flugten til USA. Ifølge Munro Price havde Napoleon konkrete planer om flugt over Atlanten, og hvis den var lykkedes, havde hans og måske Europas skæbne set anderledes ud.

Et fredløst liv

De europæiske lande havde erklæret Napoleon fredløs, og derfor var USA et af de få steder, hvor der var en flugtmulighed. USA havde aldrig været i krig med Frankrig, så Napoleon var ikke en erklæret fjende af landet. Ja, faktisk havde han jo været i krig med Storbritannien, som USA også havde været i krig med.

Det hele gav også mening på et andet plan, idet det unge Amerika var gennemsyret af de samme revolutionære lighedstanker, som Napeloen også selv havde rod i. Desuden lå Latinamerika lige syd for den amerikanske grænse, og vi ved, at Napoleon legede med tanken om at rejse gennem Latinamerika. Han havde i dagene før sin afrejse til Rochefort flittigt studeret den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldts rejsebog med dens detaljerede beskrivelser af Mexico, Venezuela og Peru, og han talte med bankmanden Jaques Laffitte om som privatperson at rejse gennem disse lande. Laffitte svarede ham, at han måske i stedet skulle gøre sig til ny kejser af Mexico.

Mens Napoleon overvejede mulighederne, spildte han kostbar tid. Storbritannien havde etableret en blokade af de franske havnebyer, og Rochefort var bevogtet af det britiske fartøj »HMS Bellerophon«. Napoleon havde fået de franske myndigheder til at sikre sig britiske pas, der skulle give ham fri passage ud af Rochefort, men passene var endnu ikke kommet. Alternativt havde han stadig mulighed for at snige sig forbi skibet i en mindre båd.

4. juli havde Napoleon et møde med sine venner om muligheden for at flygte til Amerika. Mødet mundede ud i en vurdering af, at den britiske blokade ikke kunne brydes med magt, og at Napoleon måtte bruge list. I sine unge dage ville han med det samme have fattet en plan, men nu ventede han i seks dage uden at handle. Han havde en plan om, at han skulle skjule sig i en vintønde, men når han tøvede, var det, ifølge Munro Price, fordi han frygtede, at en afsløring ville være ydmygende. Så Napoleon opgav flugtplanen og satsede på, at de legale pas ville skaffe ham ud på en værdig måde.

Manglede sit pas

9. juli modtog Napoleon imidlertid et brev fra de franske myndigheder, der beordrede ham til at forlade Frankrig inden for 24 timer. Da han ikke havde fået pas fra Paris, besluttede han sig for at sende en deputation til »HMS Bellerophon« i håb om, at passene var havnet dér. Det var de ikke, og skibets kaptajn, Frederick Maitland, krævede Napoleon udleveret. Napoleon var i syv sind om, hvad der nu skulle ske, og i sidste øjeblik besluttede han sig for flugt. Planen var at sejle forbi »Bellerophon« i et mindre skib og nå et handelsskib længere ude, der skulle sejle ham til USA. Hans ældre bror Joseph, der havde været konge af Spanien, lignede ham meget, og planen var, at briterne skulle tro, at Joseph var Napoleon.

Om natten 13. juli skulle planen iværksættes, men Napoleon skiftede i sidste øjeblik mening. Vi ved ikke hvorfor, og Munro Prices har ikke fundet nogen årsag. 15. juli overgav Napoleon sig til Frederick Maitland i håbet om at forblive en fri mand. Det lykkedes ikke, og tre måneder senere var han fange på St. Helena. Munro Prices skriver, at planen om at nå USA var realistisk, og at Joseph faktisk flygtede til Amerika ti dage senere og levede fint i USA de næste 15 år.

Måske var Napoleon blevet kejser af Mexico, hvis flugtplanen var lykkedes. Intet er forudbestemt i historien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.