Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

»Når glimmerregnen har lagt sig, fortsætter kampen«

»Vestjylland, hvor jeg voksede op, var et trygt sted. Men jeg var også genstand for en aliengørelse, når jeg fandt det sjovere at danse til Spice Girls end at spille fodbold.«
»Vestjylland, hvor jeg voksede op, var et trygt sted. Men jeg var også genstand for en aliengørelse, når jeg fandt det sjovere at danse til Spice Girls end at spille fodbold.«

Jeg går langs paraden, betragter den. Jeg ser den dansende horde af mennesker, som uden bekymringer fortæller omverdenen, at det her er den sande udgave af dem selv. Et budskab, der flyder langt ud over tilskuerrækkerne. Når 35.000 mennesker samles i en sådan mangfoldighedsfejring og samstemmer, at vi har ret til at være den, vi er, giver det ekko.

En summende fornemmelse breder sig i min krop, da jeg langt om længe slutter mig til paraden. Aldrig har jeg set den før og hørt den før. Jeg har set billeder, læst om den … Men aldrig har jeg turdet deltage i den. At vise hvem den sande udgave af mig er.

Den slags kræver mod og årelang modning. Det har det i hvert fald for mig. Men nu er jeg her, og det føles meget mere rigtigt, end jeg havde forestillet mig. Jeg begynder spontant at danse. Side om side med orker, Frihedsgudinden, forældre med børn på armen, der vifter med regnbueflaget. Mænd i stiletter, med glimmer i skægget. Alle glade og vinkende.

Det er en festdag, og som med de fleste andre fester, kan den blive siddende i kroppen længe efter. Og hvor håber jeg, at den gør det.

Det er først på min gåtur fra Rådhuspladsen til Nørreport Station, hvor jeg hopper på en bus, at det slår mig, hvor massivt et signal der sendes, når vi samles på tværs af alder, køn, etnicitet og seksuel orientering. Og fejrer, at vi kan være lige præcis den, vi har lyst til at være.

Da jeg ser en ung fyr gå ned mod S-toget med mor på den ene side og far på den anden - alle tre med regnbuefarvede kranse i håret. Da jeg ser en lille pige i bussen lyse op ved synet af en kvinde, der har farvet sit hår i alle LGBT+-regnbuens farver. Og når denne pige bliver henrykt af begejstring, da hun får et regnbueflag foræret, og samtidig får fortalt af sine voksne medpassagerer, hvad budskabet med et sådant flag er.

Budskabet, der sendes fra paraderuten på Vesterbro og Frederiksberg, når længere ud, når de mennesker, der valfarter dertil, vender tilbage til hverdagslivet.

Vestjylland, hvor jeg voksede op, var et trygt sted. Men jeg var også genstand for en aliengørelse, når jeg fandt det sjovere at danse til Spice Girls end at spille fodbold. Konstant blev jeg mindet om, at jeg var anderledes. Hele mit liv har mennesker omkring fortalt mig, hvad min seksualitet er. Det er kommet fra klassekammerater, forældre til klassekammerater, folk på gaden. Og sågar også arbejdskollegaer. Og dette længe før, jeg overhovedet vidste, hvad ordet »bøsse« betød, og om det passede på mig.

At stå her i dag, fuldt ud afklaret med min seksualitet og med en varm følelse af stolthed, er noget, jeg vil unde alle.

Det er personlige kampe med tilhørende sejre, der fejres på en dag som denne, og der kommer flere sejre at fejre hvert år. Når glimmerregnen har lagt sig, fortsætter kampen.

Og lad arrangementet skabe et ekko, der kan høres, indtil vi atter fejrer mangfoldigheden om et år. Ingen fortjener at lade sig gemme, og hvis vi med fejringen af mangfoldigheden kan gøre det trygt for andre at turde stå ved, hvem de er, har et arrangement som Copenhagen Pride aldrig en udløbsdato.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.