Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
PÅ SPIDSEN

Når en anmeldelse bliver anmeldt

Byline-billede Lars Rix.
Byline-billede Lars Rix.

Det er faktisk ikke så tit, at det sker, men nogle gange må anmeldere ned i den nederste skuffe i skrivebordet og hive den laveste karakter frem.

Det skete her i avisen i denne uge, hvor en af Berlingskes filmanmeldere gav én sølle stjerne til filmen »Fifty Shades – I mørket« og så i øvrigt beskrev den som »en af de dårligste film, jeg har set.« Nu giver vi ikke nul stjerner, så længe der bare er noget på lærredet, som ligner en film, men hvis det havde været muligt, lød denne film grangiveligt som en værdig kandidat.

Hver gang vi bringer sådan en negativ anmeldelse opstår der selvfølgelig reaktioner, og det skete også i dette tilfælde. Nogle var glade for anmeldelsen. Andre var sure over den, men alle anmeldelser af anmeldelsen var velkomne, for det værste er næsten at skrive noget, ingen gider reagere på. Og det er jo heldigvis sådan med anmeldelser, at man ikke nødvendigvis behøver at være enig. Anmeldelsen er til enhver tid en subjektiv vurdering – en slags anbefaling – som man så kan lade sig inspirere af eller ej. Den er hverken rigtig eller forkert eller udtryk for nogen universel sandhed, så hvis man føler sig underholdt og fyldt med lyst efter en tur i mørket i selskab med Christian Grey og Anastasia Steele, så er det helt okay. Som det er i de fleste af livets forhold - hver sin smag.

Mange læsere har i forbindelse med denne anmeldelse især pointeret to forhold. For det første: Hvorfor bruger avisen ikke en anmelder, der er i målgruppen for den pågældende film? For det andet: Hvorfor bruger avisen en hel side på anmeldelsen, når filmen er dårlig?

Hvis vi skal tage det sidste først, så handler det om væsentlighed. »Fifty Shades – I mørket« er en blockbuster-film, bygget på en bog-serie af E.L. James - en bog-serie, som er solgt i et millionoplag. Derfor bruger vi meget plads på en anmeldelse, så vi kan komme ordentlig rundt om fænomenet. Samtidig kræver negative anmeldelser ofte god plads, så man kan forklare, hvad der er filmens problem.

Og med hensyn til det første forhold, så bruger vi anmeldere, der nøgternt og usnobbet går ind og vurderer et værk uden nogle forudindfattede holdninger, om det så er et teaterstykke, en film, en bog eller noget helt fjerde.

Anmelderne bør i stedet gøre brug af deres viden om – i dette tilfælde - filmproduktion, historie, dramaturgi og i bedste fald også om emnet, som filmen omhandler. Vi er helt ligeglade med, om anmelderen er kvinde, mand, mørk, lys, sadomasochist eller har en fetich for plasticposer fra Netto. Det betyder ikke noget, så længe fagligheden er i orden.

Derfor ville en erklæret »Fifty Shades«-fan ikke være den rette anmelder af en »Fifty-Shades«-film.

Der ville ganske enkelt være risiko for, at der blev uddelt for få smæk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.