Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Show

Når bare man har det godt

Anden skylle af Four Jacks i Tivoli er rendyrket musikalsk nostalgi serveret med charme.

Stig Rossen, Jesper Asholt, Kjeld Heick og Jesper Lohmann er på scenen med en ny ombæring af Four Jacks. Foto
Stig Rossen, Jesper Asholt, Kjeld Heick og Jesper Lohmann er på scenen med en ny ombæring af Four Jacks. Foto

Melodien? Den kan vi allerede. Historien om Four Jacks, den velpressede herrekvartet, der firstemmigt sang sig ind i alle hjem og pigehjerter i slutningen af 1950erne og begyndelsen af 1960erne, fik vi allerede med forestillingen »Four Jacks«, som et stort publikum – 90.000 – tog til sig i Tivoli og rundt omkring i landet for et par sæsoner siden. Med en sang på læben og et glimt i øjet kastede den umiddelbart umage konstellation Stig Rossen, Kjeld Heick, Jesper Asholt og Jesper Lohmann sig ud i den vittigt fortalte historie om »Danmarks første boyband«, dets storhed og fald, da succesen, uoverensstemmelser og lidt for mange bajere begyndte at slide på charmen.

Nu er de her igen som John Mogensen, Poul Rudi, Bent Werther og James Rasmussen, og i forestillingen med den opfindsomme titel »More Jacks« følger vi dem på den sidste, hårde arbejdsdag – husmorforeninger, radioen, midnatskoncerter – inden det hele er slut, og gruppen går i opløsning. Det vil være synd at sige, at makkerparret Vase & Fuglsangs luftige manuskript, der lader de fire herrer på scenen gå fikst og behændigt ud og ind af rollerne som sig selv og deres forbilleder, lægger meget nyt til den fortælling, vi kender. Her er de sammenbindende småscener endnu mere en undskyldning for at kaste sig ud i endnu flere af de herlige, gamle hit, som heldigvis er en fornøjelse at lægge ører til for enhver fuldfed nostalgiker.

Godt nok har de fyret gruppens bedste og mest elskede sange af i første ombæring, men her er stadig en ødsel pladeparade af musikalske godbidder, serveret med skoldhed messingsuppe fra Tivolis Big Band, som lune Peder Kragerup tæmmer, så det er svært at holde fødderne i ro. Og de fire i front, som repeterer deres roller med afslappet charme, lader i endnu højere grad stemmerne slynge sig stensikkert om hinanden og ser i det hele taget ud til at have det som flyvefisk i leg.

Et medley med genhør af de store hit får vi også, hvis nogen havde været i tvivl, og en ekstra John Mogensen-sang til at tralle hjem på får bifaldet til at bryde frem som torden bagved Kinabugtens kaj. Han var måske også en idé til en af de biografiske hygge- og musikforestillinger, Tivoli har udviklet så fin sans for, værdig?

INFOshop: De store forlystelsesparker tryner de små

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.