Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mystik om fransk musikmuseum

Det lille museum for komponisten bag "Boléro" er kommet i stormvejr. Ledelsen afkræfter rygterne om tyveri og permanent lukning. Men to kendte gæster har været i klammeri med politiet. Hvad ved vi om den mærkelige sag?

KOMPONIST MAURICE RAVEL. (1875-1937). Udateret arkivfoto.
KOMPONIST MAURICE RAVEL. (1875-1937). Udateret arkivfoto.

Hærværk, tyverier, måske endda systematisk svindel?

Verden ved det ikke endnu. Ledelsen benægter foreløbig det meste.

Men hvad enten Maurice Ravels hus vest for Paris er ramt af urent trav eller ej, så virker det hjemsøgt af onde ånder.

Ejerne skal for kort tid siden have skiftet samtlige låse i ejendommen og krævet forstærket tilsyn med lokalerne og deres effekter.

Ifølge vedholdende rygter på mistanke om dårlig forvaltning og muligvis som reaktion på et bizart besøg af to verdensberømtheder inden for klassisk musik.

Huset i Montfort-l’Amaury var Ravels mangeårige hjem og arbejdssted.

Komponisten boede der fra 1921 og skabte sin meget populære "Boléro" i de små stuer.

https://www.youtube.com/watch?v=dZDiaRZy0Ak

Det festlige orkesterværk varer et kvarters tid, spilles fire gange i timen døgnet rundt og er derfor altid i gang ét eller andet sted på kloden.

Ravel selv døde efter en hjerneoperation i 1937 og efterlod sig hverken kone eller børn. Hans vigtigste aktivitet i den sidste tid var pasningen af et halvt hundrede katte.

Hans hus og de voksende indtægter fra hans værker overgik derfor til lillebroderen Édouard og blev museum. Alle effekter fra Ravels liv i huset skulle forblive fuldstændig urørte. Både personlige genstande og redskaberne til hans arbejde.

Lokalerne blev hurtigt valfartssted for musikere fra hele kloden og har i lang tid været ledet af legendariske Claude Moreau - en dame med stort engagement og hjerte for besøgende af alle slags.

Men noget har spøgt i kulissen.

Troværdige dagblade som Le Figaro og Le Monde beskrev først i februar Madame Moreaus endeligt. Lederen gennem tre årtier blev angiveligt fyret med øjeblikkelig virkning og fik ikke umiddelbart nogen forklaring.

En kilde har siden talt med britiske The Guardian og fortalt om permanente problemer med bortkomne genstande og mangel på sikkerhed og senest en vandskade.

Særligt én hændelse sidst i januar skal have fået kommunen og ejerne i Musées Nationaux Grand Palais helt op i det røde felt:

Huset fik besøg af verdenspianisten Martha Argerich og vennen Charles Dutoit.

De to venner fotograferede på livet løs. Hvilket altid har været tilladt på stedet. Forudsat billederne ikke blev brugt til kommercielle formål.

Men hvad der end er gået forud, udviklede deres fotosession sig dramatisk - hvorpå det lokale politi blev tilkaldt og ifølge rygter måtte eskortere berømthederne ud.

Berlingske har været i kontakt med den daglige ledelse i Montfort-l’Amaury. Museet kalder grundlæggende rygterne for storm i et glas vand:

Huset er ikke blevet lukket for offentligheden. Den beskedne plads tillader bare kun seks gæster ad gangen. Og legenden Madame Moreau var blevet 85 år efterhånden og ganske enkelt gået af på grund af alder.

Kaoset fra januar om klavervirtuosen Martha Argerich og hendes dirigentven står stadig uafklaret:

Pianisten selv har aflivet rygtet om deres udsmidning fra museet. Men hun erkender, der opstod en "komisk situation" med politiet.

Arven efter Ravel har under alle omstændigheder været hajfyldt farvand fra dag ét.

Édouard døde i 1960 og ville bruge samtlige royalties fra broderens værker på en slags Nobelpris for musikere.

Men han har tilsyneladende skiftet mening i sidste sekund og overført alle midler til sin hustru og svigerfamilie.

Og de gigantiske summers vej derfra er forblevet lukkede frem til i dag. Ingen aner faktisk, hvor pengene strømmer hen.

Kun at de ikke går til Ravels museum - der i flere år har manglet noget så simpelt som røgdetektorer og moderne tyverialarmer.

Om de seneste udfordringer er forbundet med arvingernes ligegyldighed og i sidste ende handler om en magtkamp, vil tiden vise.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.