Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Muslimsk superhelt i kamp mod Trump

Marvels første muslimske superhelt. Kamala Khan, er blevet et protestsymbol for anti-Trump-demonstranter. Men også andre superhelte »kaldes til kamp« af oppositionen.

Virkelighed og fiktion blandes grundigt sammen i historien om Kamala Khan, som er tegneserieforlaget Marvels første muslimske superhelt. Den unge teenage-pige der får superkræfter, blev tegnet for første gang for tre år siden på foranledning af Marvel-direktøren Sana Amanat, der selv har pakistansk baggrund, men er siden starten på Donald Trumps valgkamp blevet et tilbagevendende protestsymbol, der ses afbilledet på anti-trump-demonstranters plakater. Det skriver websitet Vox, der bringer talrige billeder af Kamala på demonstranters plakater.

Marvel, der er en af verdens største underholdningsproducenter, har ikke selv aktivt bidraget til at kæde figuren sammen med Trump-modstanden, men har heller ikke kommenteret brugen.

Billedet af Kamala blev første gang brugt af Street Cred, en politisk kunstnergruppe i San Francisco, der bekæmper »islamofobi« i USA. De brugte blandt andet hendes billede som en visuel protest mod en busreklame-kampagne som en antimuslimsk organisation havde sat i gang. Busbannerene blev vandaliseret og malet over med billeder af Kamala, der opfordrede forbipasserende til “at sprede kærlighed - ikke had”.

Aktioner som disse har taget fart siden starten af Donald Trumps valgkampagne, hvor demonstranter har benyttet Kamala som symbol på, at den amerikanske befolkning - og nu også amerikanske superhelte, også tæller muslimer. Billedet af Kamala spredes på sociale medier, og ofte er der tale om fans, der viser fotos af sig selv i klædt i hjemmelavede versioner af Kamalas superheltedragt (der blandt andet består af et skørt, men ikke hijab)

Billeder af andre ældre superhelte som Captain America og Wonder Woman bliver også jævnligt inddraget i kampagnerne, ofte med henvisning til disse figurer særlige patriotiske tilsnit.

Et ikonisk tegneseriebillede fra 1941 af Wonder Woman, der knockout’er Adolf Hitler, er hyppigt blev gentegnet af Trumps modstandere med præsidenten selv som offer.

Kamala Khan (hvis superheltenavn er Ms Marvel) blev opfundet af Marvels pakistansk-amerikanske “direktør for udvikling af nye karakterer”, Sana Amanat, der som teenager blev fascineret af Marvel-tegneserien “X-Men”. Da hun var en af de få muslimske børn i sit boligkvarter, identificerede hun sig med tegneserien, der handler om en gruppe superhelte, der bliver forfulgt af populistiske politikere på grund af deres superkræfter.

Denne erfaring går igen i historien om Kamala, der forsøger at forene livet som muslim med det moderne teenageliv. En streng bror, en mor der frygter, at Kamalas drengevenskaber vil føre til graviditet, og en far der er ovenud karriereambitiøs på sin datters vegne, er ingredienser i tegneserien, der er blevet sammenlignet med den berømte tegneserie “Spiderman”. Denne tegneseriefigur blev i 1960erne kendt som den første superhelt, der i sin hemmelige identitet også sloges med realistiske problemer, såsom kærestesorger.   

       

Sana Amanat indrømmer, at opfindelsen af Kamala var et led i Marvels forsøg på at skaffe sig adgang til nye læsere.

»Vi skal finde nyt publikum, og gøre dem til superheltefans. Det gør vi eksempelvis ved at vise, at en ung sort pige også kan være en superhelt. Vi vil have superhelte med en diversitet, der ikke bare er viser sig i den måde figurerne er tegnet, men også i den autenticitet, som historierne bliver fortalt med.« sagde Sana Amanat i et interview på TV-showet Late Night med Seth Meyers.

Ikke alle tegneserielæsere bifalder tilkomsten af en muslimsk superhelt, og spørger sarkastisk i internetdebatter, om ikke Kamala Khans første prioritet burde være at bekæmpe de kvindeundertrykkende regimer i Mellemøsten. Trods de negative stemmer, er tegneserien blevet et stort læserhit, og førsteudgaven er blevet genoptrykt adskillige gange.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.