Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Musikkendis i uværdig exit

James Levines afgang fra chefposten på Metropolitan Opera har udviklet sig til en pinagtig affære.

Både James Levines helbred og kunstneriske formåen har været i frit fald. Arkiv­foto: Reuters
Både James Levines helbred og kunstneriske formåen har været i frit fald. Arkiv­foto: Reuters

Han har været musikchef og chefdirigent på Metropolitan Opera i fire årtier. Kendt for sin kolossale arbejdsevne. Elsket for sin jovialitet.

James Levine hører til de største navne i amerikansk musik og har stået for talløse indspilninger gennem årene.

Men både helbredet og det kunstneriske har været i frit fald på det seneste. En opførelse af »Simon Boccanegra« med Plácido Domingo for nylig skal for eksempel være endt lettere kaotisk.

Så operaens ledelse foreslog den 72-årige kendis en fratrædelsesordning – formentlig i et behjertet forsøg på at redde den parkinsonramte stjernes renommé.

Dét forsøg er slået helt fejl. James Levine skaffede en lægeerklæring og meldte sig fuldt rustet til flere sæsoner som dirigent og musikchef. At han også sendte lægens udtalelse til New York Times har ikke nødvendigvis gjort ham mere populær i huset.

Metropolitan Opera gengav så ledelsens endelige beslutning i Opera News lige før weekenden:

James Levine stopper ved sæsonens slutning og overgår til en ny stilling som musikchef emeritus. Han vil fremover kun stå for udviklingen af unge talenter og dirigere enkelte forestillinger.

Ikke første gang

Turbulensen om James Levine er ikke den første og bliver næppe heller den sidste. Iagttagere ser hans stop som udslag af enten kold luft mellem Levine og operaens bestyrelse eller led i en større magtkamp om New Yorks klassiske musikliv.

Levine har længe døjet med sin vægt og er i dag afhængig af kørestol. Han faldt i sit sommerhus for nogle år siden og kom til skade. En mulig afløser ved navn Fabio Luisi stillede sig klar i kulissen. Italieneren skal endda have skaffet sig lejlighed på Manhattan, bare så han kunne rykke ind på chefstolen med kort varsel.

Men det blev ikke til noget: James Levine kom sig på få måneder og vendte tilbage. Hans italienske kronprins har siden kastet sig over andre opgaver og er i dag chefdirigent for DR SymfoniOrkestret.

Hverken bestyrelsen for Metropolitan Opera eller James Levine selv har foreløbig udtalt sig i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.