Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Morten Hesseldahl: "Tænkeren Foucault savnede en bremse"

Aftstanden mellem tænkning og fornuft blevind imellem for stor for den ellers så hyldede franske filosof og idehistoriker Michel Foucault.

Det siges, at der ikke findes noget synspunkt så tåbeligt, at det ikke på et eller andet tidspunkt er blevet fremsat af en filosof. Et udsagn, som det aldrig for Michel Foucault lykkedes at dementere.

Senest har Weekendavisens Søren Villemoes påpeget, at franskmandens syn på sex mellem børn og voksne var opsigtsvækkende. Eksempelvis mente han, at kønslig omgang, hvor barnet ikke ligefrem strittede imod, burde være tilladt. »Jeg føler mig fristet til at sige: Fra det øjeblik barnet ikke nægter/gør modstand, er der ingen grund til at straffe handlingen«. Citat fra La folie encerclée, 1977.

Det var imidlertid ikke kun i forhold til det seksuelle, at den også i Danmark vældigt populære mestertænker trådte noget uden for det gængse. Også i sine politiske analyser gav han los. Tydeligst sås det i hans begejstring for den iranske revolution.

Her fastslog han, at ayatollah Khomeinis tilbagevenden ville være et udtryk for det iranske folks »fuldendt forenede kollektive vilje«, og i den iranske revolution så han »den første store opstand mod de globale systemer«.

Da præstestyret kort efter var en realitet jublede han: »Som et svar på reelle problemer imponerede styret mig i sine bestræbelser på at politisere strukturer, der socialt og religiøst er uadskillelige. Jeg var også imponeret af styrets forsøg på at åbne for en spirituel dimension i politik«. (Citater fra Afary og Anderson: »Foucault and the Iranian Revolution«, 2005)

Om forholdet mellem kønnene udtalte Foucault nysprogsagtigt, at der under det nye islamiske styre »ikke ville være ulig­heder mellem mand og kvinde, kun forskelle«. (Jeremy Stangroom, The Philosophers Magazine, 15.10.2015).

Måneden efter at have sat fod på iransk jord udstedte Khomeini forbud mod, at kvinder kunne være dommere, og at de kunne begære skilsmisse. De skulle desuden udelukkes fra sport og fremover bære chador. Man må spørge sig selv, hvordan et menneske som Foucault – homoseksuel, storforbruger af friheds­rettigheder og materielle goder, f.eks. eksklusive sportsvogne – kunne se nogen som helst opmuntring i Khomeinis virkeliggjorte udgave af Islam?

Formentlig skal det vidtgående syn på seksualitet ses som en konsekvens af hans opfattelse af det vestlige menneske som ufrit, hvorfor en overskridelse af normerne var nødvendig.

I forhold til præstestyret skal hyldesten nok forklares ved, at han dér fandt en part, der foragtede USA lige så meget som han selv, samtidig med at han hos Khomeini anede en åndelighed, som var anderledes frigørende end den fæle materialisme.

For Foucault drejede det sig dybest set om at nå frem til en ny magtopfattelse. »At tænke sig kønnet uden loven og magten uden kongen,« som han formulerede det i »Seksualitetens historie«, 1976.

Det er således godt, at der i filosofien gås radikalt til værks, men det er nok også meget godt, at de livlige deduktioner ledsages af en indre bremse, når afstanden mellem tænkning og fornuft bliver for stor. Den bremse savnede Foucault.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.