Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mønterne skal rulle, hvis du vil høre The Rolling Stones

Det bliver en af de største sceneproduktioner i Parken nogensinde, når Rolling Stones spiller 3. oktober. Derfor bliver billetterne også historisk dyre.

Det bliver en dyr fornøjelse at høre The Rolling Stones, når de besøger København. Arkivfoto fra koncert i Californien i oktober sidste år. AFP PHOTO / Mark RALSTON
Det bliver en dyr fornøjelse at høre The Rolling Stones, når de besøger København. Arkivfoto fra koncert i Californien i oktober sidste år. AFP PHOTO / Mark RALSTON

Vil man kunne se The Rolling Stones og ikke kun høre det legendariske rockband, når de spiller i Parken 3. oktober, skal man til lommerne.

En almindelig ståplads koster 990 kr., og vil man helt op forrest på plænen, i den såkaldte »No filter pit«, skal man af med hele 2490 kr.

Priserne starter dog ved 590 kr. Men det er for en siddeplads med »begrænset udsyn«.

Det blev forleden annonceret, at Rolling Stones lægger vejen forbi København på deres »STONES – NO FILTER«-turné. Billetsalget begynder 17. maj kl. 10.00 via Ticketmaster.

Ifølge Ekstra Bladet er billetpriserne de højeste i Parkens historie. Det forklarer Parken med, at Rolling Stones er et dyrt band at hyre.

»Billetpriserne er selvfølgelig sat i forhold til honorar og produktionsomkostninger. Det er min vurdering, at det bliver en af de største sceneproduktioner i Parken nogensinde,« siger Parkens eventmager, Kim Worsøe, til Ekstra Bladet.

Mick Jagger og resten af The Rolling Stones besøgte sidst Parken i 2007. Og selvom der dengang ikke var udsolgt, mener Kim Worsøe ikke, at det bliver svært at fylde de 50.000 pladser denne gang.

»Jeg er slet ikke nervøs. Stones har aldrig være større end lige nu,« siger han til Ekstra Bladet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.