Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Modeskaber vækker vrede med kommentar om tysk indvandringspolitik og holocaust

På fransk TV kritiserer modeskaberen Karl Lagerfeld den tyske indvandringspolitik: »Man kan ikke - selv om der er årtier mellem begivenhederne - dræbe millioner af jøder, så man kan bringe andre millioner af jødernes værste fjender ind for at erstatte dem.«

 AFP PHOTO / FRANCOIS GUILLOT
AFP PHOTO / FRANCOIS GUILLOT

Modeskaberen Karl Lagerfeld har på fransk TV fremsat ytringer om tysk indvandringspolitik, der har vakt opsigt og skabt debatballade.

Den tyskfødte modeskaber betegnede den åbne tyske immigrationspolitik som »en stor fejl«. Men det var hans kobling af den åbne dørs politik med holocaust, der skabte vrede.

Lagerfeld sagde: »Man kan ikke - selv om der er årtier mellem begivenhederne - dræbe millioner af jøder, så man kan bringe andre millioner af jødernes værste fjender ind for at erstatte dem.«

Og Lagerfeld fortsatte med at sige: »Jeg kender én i Tyskland, som inviterede en ung syrer, som talte lidt engelsk, og efter fire dage, ved du, hvad han så sagde til hende? »Det bedste, Tyskland fandt på, var holocaust.««

Lagerfeld sammenlignede med Frankrig og sagde, at Frankrig kun havde taget imod ganske få flygtninge i sammenligning med Tyskland.

Modeskaberen gik også personligt efter kansler Merkel:

»Merkel har allerede bragt millioner og millioner ind, som er velintegrerede og arbejder, og alt er godt (...) hun havde ikke behøvet at tage nye millioner for at forbedre billedet af sig selv som den onde stedmor efter den græske krise. Pludselig ser vi hende som præstens datter.«

Ifølge The Guardian modtog franske medier hundredvis af klager over Lagerfelds kommentarer, og på de sociale medier har debatten været rødglødende.

Karl Lagerfeld er 80 år gammel og designer for modehuset Chanel. Han er selv født i Hamborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.