Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mobiltelefon satte operaen på den anden ende

Dirigent kom for sent til starten af Det Kongelige Teaters opera - mobiltelefonen var i en anden tidszone.

Operaen »Hoffmans eventyr« på Det Kongelige Teater.
Operaen »Hoffmans eventyr« på Det Kongelige Teater.

Der er masser af festlig forvirring i Det Kongelige Teaters opsætning af operaen »Hoffmanns eventyr«, men ved lørdagens opførelse blev der lige lovlig meget forvirring ud over den planlagte. En udeblevet dirigent, en igangsætning af operaen dirigeret af koncertmesteren og en kraftig forsinkelse var de ingredienser, operapublikummet fik oven i den meget roste opera-forestilling.

Det er den internationale operablogger, Norman Lebrecht, der fortæller historien om et orkester, der sidder klart i orkestergraven lørdag aften kl. 19:30, hvor forestillingen skulle være gået i gang, men uden livstegn fra dirigent Frédéric Chaslin. Efter nogen tid  er der en fra publikum, der råber »Er der ingen ledelse i det her hus«, og kort før kl. 20 beslutter teatrets administrationschef Malene Truelsen at sætte operaen i gang uden dirigent, men styret af koncertmesteren.

Det giver angiveligt en noget hakkende start, hvor blæserne ifølge Norman Lebrechts oplysninger mangler deres tegn, og operaen går i stå. En af musikeren korrigerer dog i kommentarfeltet til bloggen og siger, at problemerne opstår ved en recitativ passage i stykket. Under alle omstændigheder når dirigenten frem knap ti minutter inde i stykket og overtager stokken, så »Hoffmanns eventyr« kan få en lykkelig slutning.

Fra operaen bekræfter man forløbet, men præciserer, at operaen blev sat i gang kl. 19.52, og kl. 19.58 overtog dirigenten glidenden - uden at der havde været afbrydelser i forestillingen.

Men altså nok til, at historien er gået internationalt. Det Kongelige Teaters direktør, Morten Hesseldahl, bekræfter, at dirigentens telefon var synkroniseret i en anden tidszone, hvor han netop havde dirigeret, så han var gået fejl af tiden.

»Der er ret klare regler for, hvad man gør i forskellige situationer, og vi skal nok lige have tjekket op på, hvad de helt præcist er. Men det er jo levende kunst og ikke en biografforestilling, så det kan være svært at gardere sig mod alt - hvad stiller man op med en forkert indstillet mobiltelefon.«

Var det rigtigt at gå i gang med forestillingen?

»Man skulle måske have truffet en anden beslutning og i stedet have budt publikum på en drink i foyeren, indtil man havde fået situationen afklaret, men der skulle jo træffes en beslutning, og heldigvis dukkede dirigenten op kort efter, og folk fik en fin aften,« siger Morten Hesseldahl.

I kommentarfeltet til Norman Lebrechts blog noteres også en positiv udledning af episoden: »Så dirigenter har altså  - (gisp) - en funktion«, lyder det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.