Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette Bock: Vi har sovet i timen

Kulturminister Mette Bock (LA) lancerer i dag kampagnen »Antennerne Ude« for at få danskernes input til de kommende medieforhandlinger.

Kulturminister Mette Bock (LA) lancerer i dag et borgerinddragende initiativ op til medieforhandlingerne.
Kulturminister Mette Bock (LA) lancerer i dag et borgerinddragende initiativ op til medieforhandlingerne.

Kløften mellem danskerne og mediepolitikerne er blevet for stor.

Mens medieudviklingen buldrer derudad, og vi bruger mere og mere tid på internationale medier og platforme som Netflix, Facebook og YouTube, tager den danske mediepolitik udgangspunkt i fortidens medielandskab med stærke statsejede medier og en levedygtig privat presse.

Og på Christiansborg har man for længe befundet sig i et mediepolitisk ekkokammer.

Det mener kulturminister Mette Bock (LA), som giver udtryk for, at lovgiverne har sovet i timen og er ude af trit med medieudviklingen.

»Sådan har det været i nogle år. Jeg har kun selv været med i politik siden 2011, og dengang lavede man et medieforlig uden at ane, at Netflix og andre nye tjenester ville komme. Og da vi skulle lave det næste medieforlig i 2015, var borgernes medieadfærd ændret i markant grad,« siger Mette Bock.

Ændringer satte ikke de store aftryk på medieforliget, men sådan skal det ikke være denne gang, hvis det står til Mette Bock, der lægger op til en reform på medieområdet.

Et af hendes første skridt er kampagnen »Antennerne Ude«, der bliver lanceret i dag og er en borgerinddragende proces, hvor hun spørger danskere til deres ønsker for dansksproget medieindhold.

På sitet antennerneude.dk kan alle frem til september komme med inputs og give udtryk for, hvad de gerne vil læse, lytte til og se. Kulturministeren tager også på en lille danmarksturné, som hun kalder en generationsrejse, for at møde forskellige grupper af danskere og få deres besyv med.

Medieordførere fra de øvrige politiske partier er inviteret med.

»En af udfordringerne er at sikre, at der også fremover er et dansksproget indhold til borgerne. Konkurrencen udefra er stor, og det er ikke dårligt i sig selv, men det er noget, som vi skal tage højde for. Borgerne mærker i dag konsekvenserne af den udvikling, ved at dele af de traditionelle medier har det svært, fordi de mister annoncekroner og omsætning. Vi bliver derfor nødt til at kigge på hele medieområdet på en ny tids præmisser, men først er det vigtigt at få en åben diskussion om indholdet,« siger Mette Bock, som påpeger, at diskussionen hidtil oftest har fundet sted i et lukket reservat på Christiansborg, hvor kun politikerne og mediebranchen har givet deres besyv med.

»Og jeg tror, at det er et emne, som danskerne rigtig gerne vil diskutere og også har interessant input til. Jeg kommer selv fra mediebranchen, og jeg har mange gange oplevet, at hvis man nævner ordet medier til et middagsselskab, så ved man godt, hvad man kommer til at diskutere resten af aftenen. Det er et emne, der optager folk,« siger Mette Bock, som først efter den borgerinddragende proces vil begynde at diskutere, hvem der skal levere forskellige former for dansksproget indhold, samt hvordan finansieringen kan stykkes sammen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.