Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Metallica høster ros hos anmeldere trods dårlig lyd i Boxen

Ekstra Bladet og Gaffas anmeldere var godt underholdt, da Metallica gæstede Herning tirsdag aften.

Metallica med danske Lars Ulrich på trommer er flittige gæster i Danmark. Tirsdag gæstede rocklegenderne Jyske Bank Boxen i Herning. Scanpix/Nils Meilvang/arkiv
Metallica med danske Lars Ulrich på trommer er flittige gæster i Danmark. Tirsdag gæstede rocklegenderne Jyske Bank Boxen i Herning. Scanpix/Nils Meilvang/arkiv

Det efterhånden legendariske rockband Metallica var tirsdag tilbage på dansk grund, da kvartetten med danske Lars Ulrich bag trommerne gæstede Jyske Bank Boxen i Herning.

Og selv om medlemmerne alle er i midten af 50'erne, så formår de stadig at levere varen.

Det vurderer i hvert fald Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo.

»Det er længe siden, Metallica var skræmmende, men kvartetten fra Californien kan stadig være skræmmende gode,« skriver anmelderen blandt andet.

Trods enkelte kiks på scenen kvitterer Thomas Treo med fire stjerner for en omgang solid underholdning i det jyske.

»Det blev en aften, hvor legionærerne på godt og ondt - mest godt - konsoliderede de senere års status som giganter inden for uhøjtidelig metalunderholdning for hele familien«, skriver Thomas Treo.

Musikmagasinet Gaffas anmelder er en smule mindre begejstret for det, han så og hørte i Boxen.

Han giver således tre stjerner for koncerten, der ifølge anmelderen var plaget af dårlig lyd.

»Absolut en underholdende, velspillet og visuelt vellykket aften, hvor hovedparten af sætlisten var som forventet, men man burde altså kunne forvente bedre lyd af et band i den liga«, skriver anmelderen.

Tirsdagens koncert var Metallicas optræden nummer 16 i Danmark siden årtusindskiftet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.