Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Meningsmagerne buldrer frem i medierne

Meningsmagere med skarpe holdninger og polemisk pen fylder stadigt mere i mediebillet og på de sociale medier, hvor de har tusindvis af følgere. Men gør flere holdninger os klogere? Og hvad er de etablerede mediers ansvar for at bevare balancen mellem meninger og fakta?

Professor Vincent Hendricks.
Professor Vincent Hendricks.

Holdningsstoffet buldrer frem i medierne, både de trykte, de digitale og de sociale. Meningsdannere med skarpe holdninger og polemisk pen boltrer sig på TV-skærmen, i radioen, i avisernes spalter, på blogs, Facebook og Twitter, hvor de tiltrækker stadigt større læser-, lytter- og seerskarer.

Alene på Berlingskes web-portaler er debatstoffets andel af læsertrafikken siden 2012 tæt på firedoblet og toppede foreløbig i januar 2015 med næsten 1,8 mio. sidevisninger svarende til 15 procent af trafikken på b.dk.

Tendensen ses overalt i den vestlige verden, hvor især de sociale medier gør det stadig lettere at komme til orde. Men sker holdningsstoffets vækst – og publikums stadig større interesse – på bekostning af den klassiske, faktabaserede journalistik?

Eller er der tværtimod tale om et tiltrængt supplement, der kan vække interesse for nye emner og skabe øget samfundsengagement? Gør meningsmagerne os klogere eller dummere?

»Med de sociale medier og nyhedsmediernes bloguniverser har alle fået en megafon til offentligheden. Men det, at vi bliver præsenteret for flere meninger, betyder ikke nødvendigvis, at vi bliver klogere,« siger Vincent F. Hendricks, professor og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Univetsitet.

»En holdning er jo kun interessant, hvis den også indebærer nogle forudsætninger, en præmisafklaring og nogle argumenter. Men det er et meget tungere arbejde at formulere argumenter end blot at komme med meninger, og det er langt fra alle de meninger, der flyder rundt i blogosfæren, der er kvalificeret af afdækkende analytiske indsigter. Derfor mener jeg, at vi mere end nogensinde før har brug for den dybdeborende og afklarende journalistik.«

Meningsbobler hvor alle mener det samme

Men det kan også være en fordel, at paletten bliver bredere, så flere bliver inspireret til at informere sig og få interesse for en sag, mener retoriker Sine Nørholm Just. Hun er lektor på Department of Business and Politics på CBS og forsker bl.a. i offentlig meningsdannelse.

»Folk, som aldrig kunne drømme om at læse en traditionel avisartikel om økologi, vil måske gerne læse en blog, hvor Signe Wenneberg fortæller om at bygge et bæredygtigt hus. Det er den positive side,« siger hun.

»Den negative side ville være, hvis meningsdannerne var de eneste kilder til folks viden. Hvis ingen eksperter gik ind og sagde fra, hvis meningsdannerne fik sagt noget sludder. Men sådan synes jeg – i det store og hele – ikke det er. Vi har f.eks. set i miljødebatten, at en person som Bjørn Lomborg bliver udfordret på sine meninger. Det ser jeg som et sundhedstegn.«

Men der er også eksempler på, at meningsdannere har haft held til at tage patent på sandheden helt uden om fagkundskaben, understreger Sine Nørholm Just.

»Hele vaccinationsdebatten er et eksempel på, at der må være nogle mennesker, som faktisk kun orienterer sig via blogs eller sociale medier,« siger hun.

»Så vidt jeg ved, er der ingen læger eller sundhedsmyndigheder i Danmark, som vil sige, at det er helt fint ikke at få sine børn vaccineret. Alligevel er det lykkedes at skabe en bevægelse, hvor stadigt flere forældre nægter at lade deres børn vaccinere. Hvis den tendens spreder sig, har vi et problem.«

Vincent F. Hendricks er enig. Han ser en klar risiko for, at der dannes såkaldte »meningsbobler« på nettet, hvor alle mener det samme.

»I dag kan du håndplukke din helt egen specialdesignede meningsboble af blogs og debatindlæg, hvor du kun bliver bekræftet i præcis de standpunkter, du er enig i, og sorterer alle andre fra. Det kalder man polarisering og i værste fald ekkokammereffekt, og det bliver man ikke oplyst af. Det er den største risiko ved de nye medier,« siger han.

Komplekst samfund

Når stærke holdninger om alt mellem himmel og jord er kommet i så høj kurs, skyldes det, at vi skal navigere i et kompekst samfund og en uoverskuelig mængde information, mener Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, der også er formand for Danske Medier.

»Så søger vi guidning og folk, vi kan være enige med. Faren er, at vi i denne form for debatunivers kun søger vores eget spejlbillede og bliver bekræftet i vores egne holdninger,« siger hun.

»Vi bliver ikke udfordret og konfronteret med andre tilgange og anden viden. Det, som en god, velredigeret avis eller et godt website kan, er jo at konfrontere os med ting, som vi ikke vidste, og med meninger og holdninger, vi måske kunne blive klogere af.«

Ifølge Palle Weis, kulturredaktør på Jyllands-Posten, er det vigtigt at skelne mellem de holdninger, aviserne selv producerer i form af ledere, analyser og kommentarer, og læsernes indlæg.

»Det er klart, at det, vi selv producerer, skal være journalistisk vederhæftigt,« siger han.

»Vi er naturligvis også ansvarlige for de debatindlæg, læserne leverer, men læserdebatten lever også sit eget liv, så dér gælder lidt andre regler. Men når jeg kigger ud over det danske medielandskab, synes jeg, der er en meget god balance mellem journalistik og holdningsstoffet.«

De etablerede medier kan imidlertid blive bedre til at se og udnytte potentialet i den debat, der foregår på nettet, mener Palle Weis.

»Selvfølgelig foregår der ufatteligt meget snak over hækken på de sociale medier, men der er også meget kvalificeret debat – også fra helt almindelige mennesker,« siger han. »Jeg synes, det er godt, at vi som medier har fået den konkurrence. Det er sundt for vores selvforståelse at opdage, at det ikke er envejskommunikation, men at der rent faktisk sidder nogen derude, som også har en mening og en holdning. Hvis vi vil overleve på længere sigt, er det vigtigt, at vi bliver bedre til at se den nye kommunikationssituation, vi indgår i, og at vi ligger i en helt anden fødekæde, end vi gjorde i de glade monopoldage.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.