Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

»De fire afsnit har været lige tilpas fri for al hverdagens fnidder - men hyggeligt bliver det aldrig«

»Forrædder«. »Luksus-Løkke«. »Foghs største flop«.

Statsministrene Afsnit 4.
Statsministrene Afsnit 4.

Billigbladenes forsider har altid gået landets statsministre på. Dels fordi de neonagtige one-linere kan tænde op under en folkestemning og dermed gøre ondt værre. Og dels fordi ministerens børn jo også har et liv og ikke ejer antydningen af ansvar for fars eller mors arbejde.

Historierne om presse versus familie spiller en stor rolle i fjerde og sidste del af »Statsministrene«.

Som da Helle Thorning-Schmidt helt legitimt sender sin datter på privatskole eller går gå ud med noget så privat som ægtemanden Stephen Kninocks erotiske præferencer. Det første blev set som uheldigt for en socialdemokrat og tændte op under hendes rygte som lidt for fin. Det andet afslørede hendes omgivelser som decideret uartige. Hun skulle måske bare have holdt mund.

Men overskrifterne rammer under alle omstændigheder andre mennesker også.

Anders Fogh Rasmussens søn brokkede sig endda til sin lærer over mediernes jagt på faderen. Og alle statsministre kan åbenbart være bekymret for de oversete ofre ved navn forældre og deres bekymringer især.

»Man bruger halvdelen af sin tid i ministeriet og den anden halve med håndtering af medierne,« som Poul Schlüter får sagt.

Lars Løkke Rasmussen aflyste endda et møde med 80 diplomater og kom så igen på forsiderne. Det kunne bare ikke være anderledes i de dage. Familien havde brug for ham.

»Man er statsminister en vis tid - men far altid,« lyder det.

Thorning-Schmidt giver jævnt hen de andre skylden for sine nederlag. Det var SF i seriens indledende runder. Det blev så Enhedslisten nu. Hun har trods sin åbenlyse dygtighed virket plaget af en lidt mærkelig misforståelse: At andre partier jo nok fungerer lidt som hendes eget. Lidt som de andres skoleblade gør.

Forargelsen over den ærgerlige skattesag virker til gengæld velgørende. Nogen har villet skade både hende selv og Socialdemokraterne og haft held med det. At ansatte i Skat ikke kunne holde på personfølsomme oplysninger er selvfølgelig helt hen i vejret og fortjener hele hendes harme.

Seeren har som helhed fundet nye kroge og overraskende sider af landslederne og dermed kunnet gøre op med politisk vanetænkning. For eksempel da Poul Schlüter er på besøg hos Mexicos ambassadør og præsenterer sig som Kurt Ravn.

Eller når Anders Fogh Rasmussen fortæller historien om spanieren José Zapateros hjemlig knibe på grund af en meget dansk hækkeklipning. Eller når Lars Løkke Rasmussen helt overraskende citerer fra »Borgen« med den magtfulde oldfrue og afslører et lidt overset talent for imitation. Eller for den sags skyld når Poul Nyrup Rasmussen genfortæller historien om en vis cykelhjelm - i runde tal den dummeste mediesag siden folkeviddet om Struensee: Turens ansvarlige giver ham en lidt for lille model med ordene »det er sgu ikke nogen, der lægger mærke til«!

Anders Fogh Rasmussen har som helhed gjort en knap så engagerende figur. Han har virket som et menneske, der helst ikke ville være i stue med sig selv. Optrinnet med den tidligere statsminister og natochef i clinch med Roald Als’ tegninger er til gengæld guld: Tegningerne har i høj grad bygget hulemandens nuværende image op.

»Jeg er Roald Als megen tak skyldig«, siger han med slet skjult skadefro. En fint turneret hævn over Politikens rødt orienterede satiriker!

Serien har i mørkere stunder virket som en lidt fejlanbragt anledning til evaluering af gamle kampe.

For eksempel når Helle Thorning-Schmidt kritiserer Nyrup for at stille Socialdemokraterne dårligt og dermed være skyld i et valgnederlag. Optrinnet vil stå som klassisk for hendes rolle i serien: Når hun selv foretager sig noget, er det for skatteydernes skyld. Når partifællen Nyrup kritiserer hendes disposition, er det pludselig dårligt for partiet!

Poul Nyrup Rasmussen har nok i almindelighed drømt om større anerkendelse for sin indsats.

Anders Fogh Rasmussen sidder på godt og ondt i nærmest den modsatte position: Han er som den eneste holdt op på grund af ydre omstændigheder. Så han fik aldrig vælgernes endelige dom. Om han selv ville have haft glæde af det, fortæller han ikke - men visse vælgere havde muligvis.

Men de fire afsnit har samtidig været lige tilpas fri for al hverdagens fnidder.

Poul Schlüter kommenterer Hendes Majestæt Dronningens maleri på sit gamle kontor med ordene: »Det er en nydelig ramme«. Lidt overraskende ord fra en konservativ. Men også kernen i hans underspil.

Og ingen har talt i munden på hinanden. Ingen er på noget tidspunkt blevet afbrudt. Hvilket oprigtig talt har været en lise i sig selv.

Man har på den anden side savnet spørgsmål til selve regeringsdannelsen. Hvilke tanker gør man sig? Ryger der venskaber på valg og dermed fravalg? Peger man på folk, man skylder en tjeneste - eller gør man sig alene personlige eller måske endda faglige overvejelser?

»Jeg skal jo være med i toeren«, siger Lars Løkke Rasmussen til sidst.

Anne Sofie Krag og Michael Dyrby måtte rent faktisk godt kreere sådan en toer. Måske endda med et lidt klarere snit fortællingen gennem hvert afsnit og færre lejede limousiner i sidste scene – sådan en slutning er det rene stilbrud.

Statsministrene Afsnit 4.

TV-serie af Anne Sofie Krag og Michael Dyrby.

Vises på DR1 og streames via DR.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.