Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Med Stasi i København

I et håb om frihed besatte Wolfgang Mayer og 17 andre østtyske systemkritikere i 1988 den danske ambassade i Østberlin. Ambassaden smed dem alle tilbage i armene på DDR-diktaturet, og Wolfgang Mayer opnåede alt andet end frihed. Selv året efter blev han overvåget af Stasi, viser dokument-arkiverne i Østberlin.

»Jeg er selv overrasket over, at der blev holdt øje med mig i Danmark,« siger Wolfgang Mayer i dag. Foto: Christian Jørgensen
»Jeg er selv overrasket over, at der blev holdt øje med mig i Danmark,« siger Wolfgang Mayer i dag. Foto: Christian Jørgensen

BERLIN

En sommerdag i 1989 kørte en snehvid, tysk indregistreret Citroën BX i land fra færgen »Karl Carstens« i Rødbyhavn. Om bord var Wolfgang Mayer, hans kone Gisela og datteren Fanny, der tre måneder forinden var blevet udvist af DDR.

Familien var blandt de 18, der året før havde søgt tilflugt på den danske ambassade i Østberlin, men var blevet smidt i armene på det østtyske politi. Nu ville Mayer på en endagsudflugt se en flig af det land, hvis handlinger havde overrasket ham.

Men familien Mayer var ikke alene. De blev overvåget af det østtyske sikkerhedspoliti Stasi, som de ellers troede, de havde lagt bag sig. Berlingske Søndag kan i dag offentliggøre et notat fra Stasis hovedkvarter, dateret 25. juli 1989. Notatet viser, at det »ved en strengt intern information« er kommet frem, at »Mayer med sin kone i øjeblikket opholder sig i Danmark og har taget forbindelse med repræsentanter for massemedierne«.

Meddelelsen er underskrevet af oberstløjtnant Winfried Sachse, der arbejdede med kontrol og koordinering af Stasi-aktiviteter uden for DDR. Papiret er stilet til Stasi-afdelingen i Suhl i det sydlige Østtyskland, nær ambassadeflygtninges tidligere hjem i Ilmenau. Det havde blandt andet til hensigt at advare de lokale myndigheder om, at Mayer kunne være »inspirerende« for andre i Ilmenau, der ville ud af DDR.Dokumentet viser, at i hvert fald en del af flygtningene fra den danske ambassade stadig påkaldte sig Stasis interesse, selv efter de havde forladt diktaturstaten, og at bl.a. dansk offentlighed om sagen blev anset som potentiel skadelig for styret.

»Jeg er selv overrasket over at se, at der blev holdt øje med mig i Danmark,« siger Wolfgang Mayer, der har fundet papiret i Stasis arkiver.

Dokumentet er særlig interessant, fordi det er forfattet inden et interview med Mayer i TV-avisen ved et efterfølgende besøg i København 27. juli. Mayer husker ikke, at der var anden medieomtale af sagen mellem de to visitter. Stasis »information« skyldes altså formentlig ikke, at DDR-agenter eller diplomater i København blot har set fjernsyn og sendt en almindelig indberetning. Oplysningerne stammer tilsyneladende enten fra en meddeler i Danmark eller - som Mayer tror - fra aflytning af hans telefonsamtaler fra Vesttyskland til DDR.

Ifølge Stasi-dokumentet skyldtes Mayers første besøg i Danmark også, at han ville lægge sag an mod de danske myndigheder, bl.a. »for at ramme den danske statsminister Schlüter politisk«. Denne sidste påstand er ikke rigtig, siger Mayer.Berlingske Søndag kan i dag også dokumentere, at et af de centrale papirer, som har ført til, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) har besluttet igen at kigge på sagsforløbet i 1988, efter al sandsynlighed er sandfærdigt.

Det drejer sig om et Stasi-notat, dateret klokken 14 den 9. september, mindre end tre timer efter belejrernes ankomst på den danske ambassade. Heri hedder det, at ambassadens chargé d'affaires, eller næstkommanderende, allerede på dette tidspunkt gav tilladelse til, at DDR-myndighederne kunne fjerne belejrerne »med politimagt«.

Af en redegørelse til Folketinget fra et parlamentarisk firemandsudvalg efter affæren fremgår det, at den formelle anmodning blev givet af Danmarks ambassadør til DDRs udenrigsministerium tolv timer efter belejringens begyndelse, efter at alle andre muligheder var udtømt. Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) har om dette og andre dokumenter, fremlagt af Berlingske, erklæret, at »den slags referater skal man altså ikke uden videre tage for gode varer«. Tidligere ambassadør Herluf Hansen, som dengang var chef for Udenrigsministeriets konsulære kontor, har i en kommentar støttet Ellemann-Jensen i, at man »ikke kan stole på de østtyske referater«.

Berlingske Søndag har forelagt det famøse, tolv linjer lange skriftstykke for en af Tysklands førende DDR-kendere, Hubertus Knabe, videnskabelig direktør for Stasi-museet i Berlin, der udstiller og undersøger sikkerhedspolitiets virke frem til 1990. Tidligere var Knabe i otte år forskningsmedarbejder ved Stasi-arkiverne og har forfattet en række bøger om emnet.

I en skriftlig vurdering til Berlingske Søndag fastslår Knabe om Stasi-notatet: »Jeg anser materialet for at være troværdigt. Åbenbart erklærede chargé d'affairen sig inden klokken 14 indforstået med en politiaktion.« Knabe noterer også, at der tilsyneladende blev aftalt et mellemliggende skridt i et såkaldt non paper.

I en samtale med Berlingske Søndag siger Knabe, at Stasi generelt førte den slags akter »som en myndighed plejer, nemlig efter dens egen forståelse af sagen. Stasi var derfor interesseret i en saglig rigtig fremstilling«.

Efter Knabes erfaring er der kun to forbehold omkring denne praksis. »Den ene er, at også Stasi kunne begå fejl. Den anden er, hvis dokumenter har haft et stærkt ideologisk præg.« I sådanne tilfælde kan Stasi-papirer være usandfærdige, siger han. Men dette er, mener han, ikke tilfældet med Klokken 14-notatet, hvilket han derfor stempler som autentisk.Også Stasi-dokumentet fra juli 1989 er i øvrigt i store træk korrekt. Mayer bekræfter, at familien på den korte tur kørte til TV-Byen, hvor »fjernsynsjournalister og teknikere løb utrolig afslappet påklædt omkring, mange i sandaler eller sågar barfodet. Alle døre stod indbydende åbent, ikke et menneske lod sig forstyrre af os indtrængende.

En venlig, midaldrende dame førte os til en tekniker, som i løbet af få minutter lagde hele filmmaterialet om efteråret 1988 på bordet i form af nogle videoer.« Familien var glad for åbenheden, og tilbragte tre timer med at kigge klippene igennem. De aftalte også et interview med TV-avisen en halv snes dage senere. De nåede et par turistseværdigheder i København, og tog hjem igen til Tyskland. Men Stasi var med, i hvert fald på afstand. Fire måneder efter faldt Muren og det følgende år blev DDR nedlagt. Siden er et stykke hidtil ukendt danmarkshistorie blev tilgængeligt, hvilket ingen, hverken i København eller Østberlin, kunne ane i sommeren 1989.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.