Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Med licens til at underholde

Rygtet taler sandt: Susanne Biers serie »Natportieren« er elegant spænding i luksusindpakning.

En mand af ret støbing: Jonathan Pine (Tom Hiddleston) lader sig ikke rokke. End ikke af det arabiske forår.
En mand af ret støbing: Jonathan Pine (Tom Hiddleston) lader sig ikke rokke. End ikke af det arabiske forår.

Hvad er det, der gør Susanne Biers livtag med John le Carrés thrillerroman »Natportieren« så besnærende? I en sådan grad, at den er blevet sæsonens store seersucces i Storbritannien?

For det første er den fundamentalt velfortalt. Sådan helt grundlæggende veldisponeret fra første billedramme til sidste. Er det i virkeligheden, med risiko for at tage fejl, den første John le Carré spiondramafilmatisering, der er til at få hoved og hale i? Med sine komplekse spil og dobbeltspil, sine vidt forgrenede hvem-narrer-hvem-intriger, sine spring i tid og geografi, sine lange, fortrolige samtaler, kan de være svære at overføre fra bestsellersiderne til filmlærredet. Men som filmskaber er Susanne Bier ikke så lidt af en pædagog. Det kan lyde kedeligt, men for at komme frelst igennem en kompliceret historie som denne, er det en fordel med en sikker fortæller, der ved, hvornår der skal stilles skarpt på hvad. Hun ved lige præcis, hvad vi har brug for at se. Og hun skaber et tempo, som skaber flugt over fortællingen og holder sin seer fast.

Sanseligt TV

Historien, opdateret med afsæt i det arabiske forår, er lige efter bogen: Vil det lykkes den tildigere soldat, som nu er blevet en pæn natportier, der kommer i besiddelse af fortrolige dokumeneter, at fælde en fæl, illegal våbenhandler og hans syndikat? Klassisk historie, elementært spændende, med moralske diskussioner om mål og midler et sted i horisonten. Fængende, ikke mindst fordi Susanne Bier formår at gøre det glimrende, kyndige manuskript til sanseligt TV. Læg mærke til alle de mange gennemførte nærbilleder af øjne. Jo, spiontilværelsen er også et spørgsmål om at lure, at se igennem, at forfærdes, at opnå kontakt, skabe fortrolighed, afsløre.

For det andet er den lækker og sexet på en glamourøs måde. Allerede åbningssekvensen signalerer moderne James Bond for millioner – missiler, perler, champagneglas, krystallysekroner – mens musikken, som lige så godt kunne have været skrevet af Bond-komponisten, skyller storladent malende ind over billederne. Serien har endda den internationale spionthrillers eksotiske locations, lækkert og luksuøst gengivet, så rejsefeberen omgående melder sig: Imponerende ørkener, indbydende luksushoteller, Mallorcas forrevne klippekyst, den blændende alpesne, Londons majestætiske hjerte, magtens centrum hugget i marmor og granit, Devons klinter i det blege forårslys.

For det tredje er den velbesat og velspillet. Susanne Bier har en styrke i det nære drama. hun ved, at hvis ikke disse personer lever – bliver til kød og blod – kan interessere os, så er den dramatiske handling ligegyldig. Og her behøver hun ikke at bekymre sig om at skulle prætendere at skabe kunst – det er nok med den glatte, vildt underholdende overflade. Tom Hiddlestone et godt valgt til hovedrollen som helten Jonathan Pine, der sætter livet på spil på den farefulde mission. Han ligner umiddelbart en pæn britisk kostskoledreng, men uudgrundeligheden og sørgmodigeheden i de vandblå øjne er nok til at overbevise om den kølige psykopati nedenunder. Som hans kvindelige chef, småfrafalden agent, oppe mod systemet, ude i en personlig vendetta er den altid fremragende Olivia Colman atypisk, hverdagsfølsom. Og Hugh Laurie, som de fleste nok kender som »House«, har med sin perfekt modulerende røst en autoritet, der overbeviser os om, at han er »den værste mand i verden«. Endnu mere uhyggelig på baggrund af den kulturfernis – familiefar, filantrop, pæn forretningsmand – han giver sin figur.

Jo, de første to afsnit af den seks timer lange miniserie, som denne anmeldelse er baseret på, efterlader seeren med spændingsfeberen i blodet.

Hvad: »Natportieren«. Miniserie i seks afsnit. Instruktion: Susanne Bier.

Hvor: DR1, søndag kl. 20.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.