Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manden, der var 13 minutter fra at redde verden

I sin nye film, »Urmageren«, fortæller instruktøren bag filmen »Der Untergang« påny om Nazityskland. Nu er hovedpersonen Georg Elser, der ene mand forsøgte at myrde Hitler i 1939. Berlingske har mødt instruktør Oliver Hirschbiegel.

Instruktør Oliver Hirschbiegel foran den originale tyske filmplakat. Foto: Kurt Krieger
Instruktør Oliver Hirschbiegel foran den originale tyske filmplakat. Foto: Kurt Krieger

Den tyske instruktør Oliver Hirschbiegel slog for alvor igennem i 2004 med sin film »Der Untergang.« Filmen foregår i Adolf Hitlers førerbunker, og Hitler, spillet genialt af Bruno Ganz, viser sin tiltagende virkelighedsfjernhed, mens hans trofaste folk adlyder hans befalinger.

I sin nye film, der på dansk har fået titlen »Urmageren«, har Oliver Hirschbiegel ændret scene, men det er stadig nazismen og Adolf Hitler, der er omdrejningspunktet.

I november 1939 forsøgte en ung tysker ved navn Georg Elser at sprænge Adolf Hitler og hans naziledelse i luften. Han anbragte en kraftig bombe i den sal i München, hvor Hitler skulle tale til sit parti. Men Hitler ændrede planer, og 13 minutter tidligere end planlagt forlod Hitler bygningen.

Bomben gik af og dræbte otte mennesker og sårede over 60. Elser var i mellemtiden blevet arresteret, og tysk politi fattede hurtigt mistanke til, at han var den skyldige bag attentatet.

Filmen skildrer politiets forhør af Elser med intense, ubehagelige torturscener, og i tilbageblik ser vi Elsers liv passere forbi. Han fremstår i filmen som en ung idealistisk mand, der nok tilhører venstrefløjen, men ikke er kommunistisk partisoldat. Han drives ikke frem af politiske paroler, men af en indre moralsk stemme, der tilsiger ham at myrde Hitler for at standse det blodbad, som han ser komme.

Filmen skildrer Georg Elser som et søgende og ærligt menneske, der i den lille landsby, som han kommer fra, oplever nazismens brutalitet op gennem 1930erne. Hans familie er ikke ubetinget sympatisk, men præget af en grundlæggende kristen tro, der gør dem til fremmede fugle i et lille landsbysamfund, hvor nazismens antireligiøse grundholdninger byder familien imod.

I filmen skildres de fleste tyskere som villige nazistiske medløbere. Vi kender Georg Elsers skæbne og historie, for nazisterne forhørte ham grundigt, og Hitler lod ham leve med det formål senere at føre en offentlig retssag mod ham. Han blev holdt som fange i en KZ-lejr, men kort før krigens af-­ slutning blev han henrettet ved nakkeskud.

 

Du skildrer Elser som noget af en helt. Har Tyskland brug for helte?

»Jeg er ikke sikker på, at min intention var at vise ham som en helt, for han dræbte jo mennesker. Kan man kalde nogen en helt, når han dræbte uskyldige? Men han var ekstraordinær, og han var helt sin egen og ikke i klassisk forstand en frihedskæmper. Han var ikke organiseret i nogen gruppe og havde ikke en klar politisk overbevisning. Han forsøgte at myrde Hitler og partiledelsen, fordi han følte, at han var nødsaget til det. Ingen andre gjorde noget, så han besluttede at gøre det selv.«

Han var ikke organiseret. Er det vigtigt?

»Ja, det er meget vigtigt for mig og filmen. Han er et af de meget få eksempler på en mand, der handlede efter sin samvittighed. Han så nazismen som en bevægelse, der med vold dominerede Tyskland og ville kaste landet ud i ulykker. Det bød ham imod, fordi han var en fri sjæl. Han viste allerede i 1930erne, at han ikke var bundet af tidens snævre moral, og at han ville leve et frit liv. Han var musiker, og han havde en visionær fornemmelse af, hvad der ville komme. Han var som en Jeanne d’Arc eller Edward Snowden. Vi har ikke mange eksempler på den slags mod drevet af moralsk integritet.«

Men han dræbte otte mennesker og sårede mange. I november 1939 vidste man ikke, hvad der ville komme af masssemord og holocaust. Adolf Hitler blev leder på baggrund af et valg og havde i 1939 vel, efter hvad vi ved, støtte fra et flertal i den tyske befolkning. Var det ikke terror?

»Nej, det var ikke terror. Terror er defineret ved en ideologi, der vil ændre samfundet eller samfundets retning ved magt. Det var ikke hans intention. Georg Elser ville blot stoppe Hitler og nazismen og derved mindske antallet af dræbte, som han forudså ville komme.«

Kun Hitler var en leder

Men er du sikker på, at det ville være konsekvensen? Man kunne tænke sig, at den snedige SS-leder Heinrich Himmler ved Hitlers død ville have overtaget magten, og at det måske ville have stillet Nazityskland bedre end den uberegnelige Adolf Hitler?

»Det er selvfølgelig spekulationer, og jeg har diskuteret med historikere, hvad konsekvensen ville være. Men Himmler og de folk, som Hitler omgav sig med, var ikke ledere. De fleste naziledere var totale opportunister, der modtog ordrer og fulgte førerens dekreter. De elskede og tilbad Hitler. Han var den ultimative leder i den bevægelse, og derfor tror jeg, at Hitlers død ville have betydet en ende på nazismens vanvittige fremfærd og derved have reddet de godt 50 millioner mennesker, der blev ofre for Hitlers vanvid.«

På hvilken måde?

»Meget af det, der skete efter angrebet på Frankrig, var ikke rationelt og tjente ikke Nazitysklands interesser. Angrebet på Danmark og Norge, engagementet i Nordafrika og senere det katastrofale angreb på Sovjetunionen havde ikke noget rationelt formål, og det var Adolf Hitler, som drev dette krigsvanvid frem. Også hærledelsen mente jo, at det var vanvid, men den fulgte blot ordre og troede, at lynkrigen mod Frankrig viste, at der var muligheder. Men enhver militær historiker ville sige, at Hitlers strategi efter krigen mod Frankrig var selvdestruktiv på trods af de første indledende sejre.«

Politimanden forstod ikke Elser

I filmen optræder politimanden Arthur Nebe, der skal stå for sagen mod Elser. Man fornemmer, at Nebe kun modvilligt underkaster Elser tortur, og at han endda synes at have en smule sympati for ham. Virkelighedens Arthur Nebe var en ganske anden, idet han var en af naziregimets mest kyniske bødler, der beordrede mord på jøder og sigøjnere.

Nebe blev i 1944 involveret i endnu en mordplan mod Adolf Hitler og endte sine dage i 1945 med at blive hængt af sine gamle nazikollegaer. Hængningen er en af filmens mest rå scener, hvor man ser Nebe hænge i galgen i, hvad der forekommer at være evigheder.

Hvorfor har du gjort Nebe til en sammensat figur med antydning af moral, når han ikke var det?

»Du har ret i, at historikerne mener, at Nebe var en hensynsløs og amoralsk morder. Jeg viser Nebe i en speciel situation, hvor han afhører Elser. Han var en total opportunist, kyniker og slyngel, men han var også en begavet politiefterforsker, og han spillede den gode politimand. Han forstod ikke Elser, fordi han aldrig havde mødt denne type menneske, hvor samvittighed spiller hovedrollen. Jeg bruger Nebe for at vise dybden af Elsers moralske integritet.«

Han forsøger i filmen at forstå fangens dybere hensigt?

»Ja, det er hans formål, og Nebe var politimand, før han blev SS-morder. Han forsøgte at forstå Elsers motiv, og han kunne ikke forstå, at et menneske kan ledes af en moralsk samvittighed og udviklede derfor en vis fascination af sin fange.«

I en central scene i filmen efter hård tortur lader du Elser sige, at han fortryder, hvad han gjorde. Er den scene baseret på dokumentation?

»Han var et religiøst menneske. Han havde altid ført dialog med Gud, og nu var han fortvivlet og desperat. Han havde dræbt otte mennesker, og han spurgte Gud, hvorfor han havde fejlet med sit forehavende. Hvis han havde fejlet, så havde han handlet forkert og svigtet. Han var nedbrudt, og desuden havde torturen også bevirket, at han brød sammen.«

Er det baseret på forhørsrapporterne?

»Nej, det er baseret på senere vidneudsagn fra folk, der så ham på det tidspunkt og senere. Og de siger, at han brød sammen.«

De unge må se dæmonien i øjnene

I mange år var Georg Elser et stort set ukendt navn i Tyskland. Hvorfor?

»Han var en pinlig sort samvittighed i den tyske offentlige bevidsthed. Han var den eneste, der i 1938 så, hvad der ville komme. Han var ikke akademiker, og han var uden uddannelse fra en lille landsby. Men han gennemskuede, hvad der ville ske, og han handlede i modsætning til flertallet af tyskerne, der lukkede øjnene og blev medløbere.«

Vi ser flere og flere film og bøger om Hitler og nazismen. Er det ikke en fare, idet det kan skabe en fascination og attraktion af Hitler og nazismen?

»Jo, der er absolut en fare for, at nazismen vil blive en fascination og en fetish. Men hvad kan vi gøre? Vi bliver nødt til fortsat at behandle emnet. Holocaust var den ultimative forbrydelse og det mest forfærdelige, der er sket i menneskehedens historie, så vi kan ikke undlade at tale om det. Vi må være så ærlige og åbne om det som muligt. Jeg føler mig tvunget og nødsaget til at behandle emnet.«

Men er faren der ikke, jo mere vi beskæftiger os med emnet?

»Jo absolut, og jeg ved ikke hvordan unge mennesker vil reagere. Jeg ved, at unge mennesker hader forelæsninger, men unge mennesker er også meget nysgerrige. Så jeg konfronterer dem med rædslerne fra historien uden at hæve pegefingeren og håber, at det vil lære dem noget, for tavsheden er ikke svaret. Jeg voksede op med tavsheden, og ingen fortalte mig, hvordan almindelige tyskere kunne blive monstre og mordere. Min film »Der Untergang« var mit svar på den tavshed. Vi bliver nødt til at beskæftige os med denne historie, så længe vi lever. Unge mennesker var jo ikke genetisk involveret, men selv de bliver nødt til at møde både Hitler og Elser og se dæmonien i øjnene i håbet om, at de vil lære noget af historien.

»Urmageren« har premiere torsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.