Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Tegneserie

Manden der gendigtede Lucky Luke

I anledning af Lucky Lukes 70-års fødselsdag har tegneren og manuskriptforfatteren Matthieu Bonhomme gendigtet historien om manden, der var hurtigere end sin egen skygge, og han rammer plet!

Matthieu Bonhomme benytter farver til at skabe klarhed i sine billeder i »Manden der skød Lucky Luke«, en genfortolkning af den klassiske westernserie. Til venstre den ikoniske tegning af Lucky Luke, der kan trække hurtigere end sin skygge.
Matthieu Bonhomme benytter farver til at skabe klarhed i sine billeder i »Manden der skød Lucky Luke«, en genfortolkning af den klassiske westernserie. Til venstre den ikoniske tegning af Lucky Luke, der kan trække hurtigere end sin skygge.

Der var engang i 1970erne, hvor western-tegneserien »Lucky Luke« tangerede samme popularitet, som »Tintin« og »Asterix« havde opnået blandt danskerne.

Mens børnene kunne glæde sig over seriens kontante humor og grinagtige overdrivelser om manden, der kunne trække hurtigere end sin egen skygge, kunne voksne mindes deres egen barndoms oplevelser på biografernes cowboyrækker og smile genkendende til seriens karikaturer af helte fra filmhistorien.

Her kunne man se W.C. Fields som fordrukken cirkusdirektør i »Western Cirkus« eller Lee van Cleef som titelpersonen i »Dusørjægeren«.

De gamle Lucky Luke-historier parodierer westerngenren med dens faste tilbagevendende inventar såsom den blegsottige bedemand, fåmælte indianere, saloondanserinder og kinesiske vaskeriejere, men er også en vidende og kærlig hyldest til de sande historier om Det Vilde Vestens farverige figurgalleri fra Doc Holliday til Jesse James.

Sidstnævnte var den amerikanske Robin Hood og skulle ifølge folkloren »stjæle fra de rige og give til de fattige«.

I Lucky Luke-udgaven af Jesse James’ historie skiftes medlemmerne af hans bande dog til at stjæle rigdommen fra hinanden for både at kunne overholde Robin Hood-eden og samtidig beholde rovet på egne hænder!

På den facon kunne Lucky Luke indimellem være tættere på sandheden end de vildtvoksende myter fra prærien.

Guldalderen med Morris og Goscinny

Lucky Luke havde sin gyldne tidsalder, da den blev tegnet af Morris og skrevet af franske tegneseriers geniale hovedkraft René Goscinny, hvis tæft for krøllede intriger og mindeværdige karakterer prægede en håndfuld af klassiske tegneserier i 1960erne og 1970erne.

I de senere år har Lucky Luke haft en mere omskiftelig tilværelse i andre forfatteres og tegneres hænder uden dog helt at skrabe bunden kvalitetsmæssigt som Goscinnys andet hovedværk, nemlig »Asterix«, der helt mistede retningen i den aldrende tegner Albert Uderzos hænder.

Det kunne altså være en sørgelig historie, men der er godt nyt om den stakkels ensomme cowboy Lucky Luke.

I indeværende år er det nemlig 70 år siden, at Morris tegnede det første album om Lucky Luke, og det er blevet markeret med et nyt album, hvor en ny tegner og forfatter, Matthieu Bonhomme, fortolker figuren i et såkaldt »ekstraordinært eventyr«.

Dette er tidligere blevet afprøvet med en kendt serie som »Splint og Co.« i en historie, hvor Splint som en del af den belgiske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig infiltrerer Gestapos hovedkvarter i Bruxelles.

Splint-historien var både medrivende og loyal over for forlægget, og også dette album med en »ny« Lucky Luke er lykkedes over al forventning.

En kompleks historie

Selv om »Manden der skød Lucky Luke« er skrevet, tegnet og fortalt i en mere realistisk stil, er det tydeligt, at Matthieu Bonhomme har investeret megen kærlig omhu i sin genfortolkning.

Dertil kommer, at det nye album – nøjagtigt som Goscinnys og Morris’ gamle klassiske album med figuren – med sofistikeret finesse refererer både virkelige begivenheder og nyklassikere fra westernfilm-genren.

Hvor Goscinny sendte nik til John Ford og hans storslåede mesterværker, har Matthieu Bonhomme også set Clint Eastwood, uden at han dog gør Lucky Luke til en ny Manden uden Navn.

Det nye album, hvis titel riffer på John Fords »Manden der skød Liberty Valance«, fortæller en historie, der er en del mere kompleks, end Goscinny havde for vane, samtidig med at det satiriske er tonet ned. Det vil nogle fans måske begræde, men gevinsten er til gengæld stor.

En nat, hvor regnen hamrer ned, kommer Lucky Luke til minebyen Froggy Town, der minder ikke så lidt om byen Big Whisky i Clint Eastwoods mesterværk »De nådesløse« fra 1992. Ligesom i Eastwoods film styres byen af en despotisk mand, Anton Bone, som i dette tilfælde dog har ladet sin vege bror bære sherifstjernen.

Lucky Lukes ry som den hurtigste skyder i Vesten får byens borgerforening til at hyre ham til at finde en bortrøvet ladning guld, som skulle bruges til at betale byens minearbejdere. Kun derved kan hele byen undgå at gå bankerot, men Lucky Luke vil ikke udnytte situationen og indvilliger kun i at undersøge sagen, fordi han aner, at den mistænkte indianer ikke kan være den skyldige.

Snart bliver intrigen mere flerstrenget for til sidst at kulminere i en dramatisk duel på hovedgaden, hvor alt dog ikke er, som det synes at være.

Mere realistisk

Den flotte ambition ved »Manden der skød Lucky Luke«, der lykkes til fulde, er at bevare figuren intakt, samtidig med at stilen drejes i retning af det mere realistiske og det tegnemæssigt mere naturalistiske.

Lucky Luke er ikke blevet mindre cool, men han har fået nogle ekstra menneskelige facetter. Der bliver slået ihjel i historien, men det er ikke Luke, der har fingeren på aftrækkeren.

»Det er forkert at skyde en mand,« siger han til byens smådrenge, der idoliserer ham, »Man tager alt, hvad han har, fra ham ... og alt, hvad han kunne få.«

Citatet er næsten ordret taget fra Clint Eastwoods film »De nådesløse«, der ligesom dette album også var en genopfindelse af Clint Eastwoods egen myte. Men tegneserien efterplaprer ikke bare forbillederne, den føjer selv til, og da Lucky Luke udfordres til duel, ryster han på revolverhånden.

»Se Doc ... det er første gang!« siger Lucky Luke til sin kampfælle i historien, den tuberkuloseplagede Doc Wednesday. At albummet kan indskrive en fra westernfilmene så hyppigt brugt figur som »Doc« og gøre den interessant igen, er blot et af mange eksempler på Matthieu Bonhommes talent som manuskriptforfatter.

Hvorfor Luke for en gangs skyld er bekymret forud for en duel, bør man selv finde ud af. Medmindre man er fanatisk tilhænger af den gamle Lucky Luke-stil, vil man finde meget at glæde sig over her. Fra Matthieu Bonhommes sikre tegnestil og gennemtænkte farvelægning til det blotte faktum, at der stadig er liv i den 70-årige fødselar.

»Manden der skød Lucky Luke«. Tegnet, fortalt og farvelagt af Matthieu Bonhomme. Forlaget Cobolt. 64 sider, 198 kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.