Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Man er som en aktie. Man er den værdi, som man tillægger sig selv«

I et »darwinistisk udskilningsløb« tager ungdomsteatret Mærkværk pulsen på den stræberkultur, der styrer mange unge. Forestillingen »Stræber« er baseret på udsagn fra flere end 100 teenagere.

I »Stræber« kæmper tre »dæmoner« i et syret univers om at få deres imaginære væddeløbsdeltagere først over målstregen. På scenen er det Anne Gry Henningsen, Marie Mondrup og Mikkel Reenberg. Foto: Per Morten Abrahamsen.
I »Stræber« kæmper tre »dæmoner« i et syret univers om at få deres imaginære væddeløbsdeltagere først over målstregen. På scenen er det Anne Gry Henningsen, Marie Mondrup og Mikkel Reenberg. Foto: Per Morten Abrahamsen.

»Man er som en aktie. Man er den værdi, som man tillægger sig selv. Så hvis du får høje karakterer, så får du mere værdi. Alt under 12 er dårligt. For hvis man ingen uddannelse har, så er man intet.«

Sådan præsenterer karakteren Julius sig selv i ungdomsteatret Mærkværks forestilling »Stræber«, der har premiere på Teater Grob i dag.

Forestillingen tager udgangspunkt i debatten om »Generation Præstation«, i samfundets stigende krav til de unge om at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet og i det faktum, at hver fjerde unge i dag føler sig stresset.

»Jeg har med stor interesse fulgt debatten om 12-talspigerne og taberdrengene, og det gav mig lyst til at undersøge de unges stræbsomme liv indefra,« siger Anne Gry Henningsen, kunstnerisk leder af Mærkværk, som har skabt forestillingen sammen med bl.a. instruktør Petrea Søe.

Som research har de bl.a. besøgt fem skoleklasser fra 8. klasse til 1. g i København og omegn og lavet workshops og interview med flere end hundrede unge – også for at sikre, at de ikke bare reproducerede deres egne forestillinger om, hvad de unge føler og tænker i dag. Og de er blevet glædeligt overraskede over de unges åbenhed og lyst til at fortælle.

»Jeg drømmer om at gøre en forskel. Sætte mit præg på verden. Skabe noget. Blive husket. Være vigtig. Jeg drømmer om at min eksistens ikke er totalt meningsløs. Jeg er ikke sådan en »følg med« type. Der gør det samme som alle de andre. Kun døde fisk flyder med strømmen, det sagde min mor altid.« Nanna

»Vi lod dem i første omgang svare skriftligt og anonymt på nogle spørgsmål, vi havde bragt op under de indledende workshops. Og de var tydeligvis glade for at blive taget alvorligt,« siger Petrea Søe. »De var meget åbne og ærlige, også om ting, som de måske ikke ville have taget op, hvis vi havde siddet ansigt til ansigt. Efterfølgende har vi så haft nogle dybere interview med seks-syv elever på hver skole, hvor vi kunne spørge ind til nogle af de problematikker, der var kommet frem i de skriftlige besvarelser.«

Anne Gry Henningsen (th.), kunstnerisk leder af ungdomsteatret Mærkværk, har sammen med bl.a. instruktør Petrea Søe bearbejdet udsagn fra flere end 100 teenagere til forestilingen »Stræber«.
Anne Gry Henningsen (th.), kunstnerisk leder af ungdomsteatret Mærkværk, har sammen med bl.a. instruktør Petrea Søe bearbejdet udsagn fra flere end 100 teenagere til forestilingen »Stræber«.

De mange hundrede sider med de unges tanker og reflektioner er efterfølgende sammensat til replikker til forestillingens fem teenage-karakterer, hvor de fortæller om deres dømme og ambitioner.

»Da vi gik i gang, tænkte vi, at det især skulle handle om de her 12-talspiger, noget med eksamenspres. Men vi fandt ud af, at for de unge handler det at stræbe om alle mulige forhold. Eksamen er kun en del af det. De stræber lige så meget i forhold til venskaber, i forhold til accept eller i forhold til forældre,« siger Petrea Søe.

»De mener ikke, at der er noget galt med at stræbe og have en ambition. Der hvor de får problemer, er, når de ikke længere føler, at ambitionen er styret af deres egen indre lyst eller drøm eller glæde. Når det er noget ydre, forældre, samfund eller sociale medier, der styrer ambitionen, kan det være ret ulykkeligt.«

»Jeg drømmer om at blive kæreste med Kasper fra 10. Han er den lækreste og sødeste, jeg nogensinde har mødt. Jeg tror at hvis jeg blev kærester med ham, så ville jeg være det lykkeligste menneske på den her jord.« Cecilie

»Noget af det, der spiller en meget stor rolle, er den ydre anerkendelse,« siger Anne Gry Henningsen. »Hvis du spørger: Hvad synes du om din krop? Så svarer mange af pigerne, at alt er forkert. De vil gerne have en mindre numse, anderledes næse, de synes deres arme er for korte eller deres hår for glat. De er meget selvkritiske. Men der er også meget stræberi hos drengene f.eks. om at have det rigtige tøj og de rigtige ting.«

»Men det er ikke kun de overfladiske ting, de unge stræber efter. Det kan også være at finde en mening med livet. Jeg oplever dem ikke som overfladiske,« siger Anne Gry Henningsen.

Sammenlignet med deres egen ungdom peger de to kunstnere på især én meget stor forskel til i dag: De unges liv på de sociale medier.

»De forholder sig til en meget større verden, end vi gjorde i samme alder. For dem er der ikke tale om to virkeligheder – det, der foregår i den »virkelige virkelighed« og det, der foregår på de sociale medier. Men hele den del af deres virkelighed, der foregår på sociale medier, viser kun toppen af billedet – det smukke, det vellykkede,« sigert Petrea Søe. »Du poster kun det, du lykkes med. Når du vinder håndboldkampen, eller når du holder din slankekur. De mørke sider, sorgen, alt det grimme, det er ikke den virkelighed, de unge forholder sig til.«

»Håndbold betyder alt for mig. Mit mål er at blive professionel. Tænk hvis man kunne leve af at spille håndbold resten af sit liv.« Kasper

I »Stræber« er der ikke meget, der er smukt eller vellykket. Stykket er udformet som et Formel 1 løb og foregår i et skinnende showroom, en krydsning mellem en X-Factor scene og en biludstilling, hvor tre »dæmoner« lader fem imaginære teenagere kæmpe om at komme først og vinde. Det er et »darwinistisk udskilningsløb«, og det åbne spørgsmål er, hvem der styrer løbet – de unge selv eller de dæmoner, der gør alt for at skubbe dem frem.

Den meget abstrakte form er et yderst bevidst valg.

»Min erfaring er, at unge gerne vil udfordres på deres abstraktion. De gider ikke se på en helt almindelig narrativ fortælling, der følger den slagne vej fra A til B,« siger Petrea Søe. Og Anne Gry Henningen supplerer:

»Vi vil gerne give dem noget at tale om med nogle andre virkemidler, end de er vant til. Og forhåbentlig ramme dem på nogle følelser, som de kan genkende, og som kan få dem til at tale sammen, også om nogle af de ting, der er svære,« siger hun.

»Hvor ligger grænsen mellem den sunde stræben, at man har ambitioner og mod på livet – og så der, hvor det pludselig kammer over, og man går ned med stress? Det kan vi andre jo heller ikke altid mærke selv. Jeg tror, at et af de unges store problemer er, at de er så vant til kun at vise det, der går godt, på de sociale medier. Og så bliver det svært at tale om det, der ikke går så godt. Hvis du hele tiden kun har fremstillet dig selv som et glansbillede, er du nødt til at skjule det, hvis der kommer ridser i lakken. Den kultur vil vi gerne være med til at ændre på. I virkeligheden mener jeg, at det er en samfundsopgave. Men det her er i hvert fald vores bidrag.«

»Mit højeste ønske er at være bedste veninde med Cecilie for altid. Når jeg er færdig med 9. klasse, så skal jeg på gymnasiet med Cecilie. Bagefter tager vi et sabbatår, hvor vi tager til Island og arbejder på et stutteri og rider på Islandske heste.« Amira

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.