Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Maleri fra 1783 kaster nyt lys over Danmarks handel med Kina. Se det i Helsingør

Handlen med Kina var allerede fra 1730erne af stor betydning for Danmark. Større end slavehandlen og handlen på andre fjerne destinationer. Nu har Museet for Søfart i Helsingør erhvervet et unikt kinesisk maleri, der bringer os tilbage til 1783. Midt i en dansk-kinesisk tehandel.

Museet for Søfart i Helsingør har netop købt dette unikke kinesiske maleri fra 1783, der viser danske og kinesiske handlende. Tegnene på tekisten i forgrunden angiver, at der er tale om te til det danske skib Cronprinsen.
Museet for Søfart i Helsingør har netop købt dette unikke kinesiske maleri fra 1783, der viser danske og kinesiske handlende. Tegnene på tekisten i forgrunden angiver, at der er tale om te til det danske skib Cronprinsen.

Mere end 500.000 kroner. Det er det beløb, Museet for Søfart i Helsingør netop har købt et kinesisk maleri for. Det er selvfølgelig et gevaldigt beløb, men maleriet er enestående. Det er fra 1783 og viser kinesere og danskere, der i handelsbyen Canton i Kina er ved at pakke og mærke kister med te, der skal sendes med det danske skib Cronprinsen til Danmark.

Maleriet dukkede op på et galleri i London og skulle sælges på en udstilling i Hongkong, men søfartsmuseet satsede hele butikken på at erhverve maleriet med støtte fra Augustinusfonden og Slots- og Kulturstyrelsen, for vi kender ikke andre illustrationer, der så konkret viser samhandlen mellem Danmark og Kina.

Vi oplever i disse år en voldsom interesse for handel med Kina, men allerede fra 1730erne var der faktisk en omfattende samhandel, der indbragte Danmark store summer.

Museumsinspektør Benjamin Asmussen, der for tiden arbejder på en afhandling om handlen med Kina, spottede maleriet i London, og hans hjerte hoppede af glæde, da museet sikrede sig det i konkurrence med andre bud. Sagen er nemlig, at maleriet, der så præcist skildrer dansk-kinesisk samarbejde, rammer lige ned i Asmussens egen forskning.

Hvor man tidligere har fokuseret på 1700-tallets meget velhavende danske købmænd – folk som Niels Ryberg og Frédéric de Coninck i den såkaldte florissante periode fra 1770erne, hvor Danmark tjente godt på verdenshandlen – udvider Benjamin Asmussen perspektivet og dokumenterer, at den omfattende samhandel allerede begyndte i 1730erne.

Ni måneders sejltur til Kina

Benjamin Asmussen, hvorfra ved du, at maleriet lige præcis viser danskere i Canton?

»Hvis man kigger på tekisten i forgrunden, så står der nogle tegn, der klart angiver den historiske situation. Der står »DAC«, og det står for Dansk Asiatisk Compagni, som var det store danske handelskompagni. Der står »B«, som betyder den lidt billige bohee-te, som danskerne især importerede. Og der står »CP«, som betyder skibet Cronprinsen. Desuden er tekisten mærket »N2016«, hvilket angiver tekistens nummer, og vi ved fra Det Asiatiske Compagnis arkiver, at der kun var ét skib i perioden, der kom hjem med flere end 2.000 teballer, og det var Cronprinsen, der lastede te i Canton i november-december 1783. Så vi har et enestående maleri af de danske og kinesiske handlende, i det øjeblik de pakkede te til afsendelse med Cronprinsen i 1783. Vi ved fra mange andre af datidens kinesiske malerier, der var beregnet til eksport ligesom dette, at de kinesiske kunstnere satte en dyd i at male præcis, hvad de så, grænsende til det fotografiske.«

Hvem bestilte maleriet?

»Det kan vi kun gætte på, men jeg har et godt bud, nemlig den danske købmand Frantz Wilhelm Otto Vogelsang. Han var en af de kinafarere, der ofte var på langfart til Kina, og som arbejdede sig op fra tjener til supercargo, hvilket vil sige, at han var ansvarlig for lasten og for handlen i Kina med en meget høj løn. Fra 1758 og frem til 1780erne sejlede han godt 10 gange den lange tur til Canton, der tog ni måneder på udfarten og seks måneder på hjemfarten,« siger Benjamin Asmussen.

»Efter en tur i 1772 valgte han at blive i Kina i en årække, hvilket var usædvanligt. På sin sidste rejse, i 1784, havde han desuden sin hustru med, og det var endnu mere usædvanligt. Han rejste først hjem i 1780erne og fik en flot karriere, hvor han sluttede som direktør for Asiatisk Kompagni. Jeg tipper på, at det var ham, der bestilte det kinesiske maleri med disse tydelige danske tegn som et minde om sine mange år i Kina.«

Den største indtægtskilde

Handlen med Kina var af afgørende betydning for dansk økonomi. Normalt fokuserer vi på handlen med slaver og sukker fra Vestindien som en vigtig del af Danmarks indtægter, men Benjamin Asmussen siger, at selve slavehandlen gav underskud, og at handlen med Kina var langt den største indtægtskilde for Danmark.

Den vigtigste vare var te, der stod for godt 80 procent af handlen, mens porcelæn stod for 10 procent, og andre varer som silke stod for andre 10 procent.

»Handlen var gigantisk og langt større end nogen andre oversøiske handler. Asiatisk Kompagni er et af de allerstørste firmaer i Danmarkshistorien, hvis man ser på omsætning i forhold til statsbudgettet,« siger Benjamin Asmussen.

Ifølge Benjamin Asmussen klarede de danske handlende sig godt i konkurrence med de øvrige europæiske handelsfolk, der dog havde fordelen af at have mere kapital i ryggen. Fra senere i 1800-tallet kender vi til, at de kinesiske myndigheder ofte, af magtpolitiske årsager, foretrak de små nationer. Men hvad fik kineserne så igen for deres varer?

»De var ikke særlig interesserede i europæiske varer, men tog gerne imod sølv og særlig fine produkter, som de brugte som gaver til folk højere oppe i hierarkiet,« fortæller Benjamin Asmussen.

»Kina havde ganske som nu en slags statskontrolleret kapitalisme, hvor kejseren og hans administration bestemte rammerne for den frie handel. Det ligner jo nutiden.«

De mange danske handlende og sømænd, der drog ud, udgjorde en let identificerbar gruppe. De klædte sig smart, lettere påvirket af kinesisk mode. De havde mange penge mellem hænderne, og mange af dem kendte hinanden tæt. Litterært kan man genfinde kinafarerne i P.A. Heibergs syngestykke »Chinafarerne«, der foregår i slutningen af 1700-tallet på Københavns toldbod, hvor giftelystne kvinder, jødiske långivere og chinafarere med penge på lommen optræder.

Det var P.A. Heiberg, der i 1799 blev deporteret til Paris af kongen, fordi han var for skrivefræk, men i »Chinafarerne« fra 1792 var han blot ude på at skrive et muntert stykke, og det havde kæmpesucces, men det er over 100 år siden, det sidst blev sidst opført. I stykket fremfører et kor af søfolk en vise med følgende ord: »Fra Kinas kyst til Østersøens grænser, den danske sømand går med lyst.«

Ingen kvinder og underholdning

På Museet for Søfart kan man se en model af et typisk dansk skib fra 1700-tallet, der står side om side med et af Maersks moderne skibe. De gamle kinafarere var 1700-tallets største handelsskibe, mens det moderne skib er godt 10 gange så langt og sejles af blot 15 mand.

Det var ikke den rene lyst at tage turen til Kina. Turen var lang, og det var småt med underholdning, dog var der en præst med. Der var ingen kvinder, og de mange mennesker ombord – ofte op til 150 – var stuvet sammen på kun lidt plads.

Efter ankomsten til Canton måtte de danske søfolk og handelsfolk ikke gå ind på fastlandet, og de boede sammen med andre udlændinge på en ø uden for Canton. Visse af de danske handlende fik dog lov til at handle på fastlandet, men kun uden for Cantons bymur. Kejseren var meget forsigtig med udenlandsk indflydelse, og det var forbudt for de fremmede at lære at læse kinesisk.

Derimod var der mulighed for samkvem med kinesiske prostituerede, for flydende bordeller, der blev kaldt blomsterbåde, sejlede omkring og fristede sømændene over evne. Her kunne man spise og bagefter nyde samkvemmet med lokale kvinder. Efter ni måneder på havet uden kvindeligt bekendtskab må det have været som at komme i himlen.

Kina påvirkede Danmark

Med sin undersøgelse viser Benjamin Asmussen, hvordan kinahandlen strakte sig over mange årtier, selv om den fik et knæk under Napoleonskrigene, hvor Danmark stod på den tabende parts side, og hvor vi mistede vores flåde ved englændernes angreb i 1807.

Han viser desuden, at Kinahandlen var af stor betydning for Danmarks velstand, og at det kunne lade sig gøre, fordi mange danskere lod sig friste og gennem et tæt netværk var i stand til at rejse penge i Europa og derefter støtte hinanden og videregive knowhow under den eventyrlige tur østpå.

Og at kinahandlen langt tilbage i historien ikke bare økonomisk spillede en meget stor rolle, men at den også socialt og kulturelt kom til at påvirke danskerne.

Spørgsmålet er så, om der også var kinesere, der rejste den anden vej til København, for de danske skibe var bemandet med kinesiske sømænd?

Man ved, at der kom kinesere til London, men endnu er det ikke lykkedes Benjamin Asmussen at påvise, at der var kinesere i København i denne tidlige fase. Og selv om kinafarerne betød umådeligt meget for dansk fremdrift, og selv om man kan påvise, at mange mindre handlende var de driftige i denne langdistancehandel, fandt ingen af dem vej til danske opslagsværker og biografiske kilder.

Benjamin Asmussens projekt går ud på at skabe en fortælling om disse vovelystne mennesker. Man kan finde et voksende antal oplysninger om dem på Business Encyclopedia of the Oldenburg Monarchy på oldenburgbusiness.net

Det nye maleri, som er erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden og Slots- og Kultur­styrelsen, er netop blevet opstillet i M/S Museet for Søfarts udstilling om 1700-tallets globale handel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.