Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mads Mikkelsen: Pressen kan godt lide, når noget er skidt

Absurd, men forventeligt, at negative anmeldelser af TV-serien "Hannibal" blev fremhævet, mener den danske hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen, der i øjeblikket er til filmfestival i Cannes, hvor han i aften kan gentage sin triumf fra sidste år.

Mads Mikkelsen til gallepremiere på filmen "Michael Kohlhaas". 
Mads Mikkelsen til gallepremiere på filmen "Michael Kohlhaas". 

Filmfestivalen i Cannes lakker mod enden, og for skuespilleren Mads Mikkelsen er der en mulighed for, at han søndag aften kan gentage successen fra sidste år, hvor han fik prisen for bedste mandlige skuespiller. I år deltager han med den franske film "Michael Kohlhaas", men her i det sydfranske ser Mads Mikkelsen mest af alt frem til, at han nu næsten er færdig med optagelserne i Sydafrika til den store western "The Salvation":

"Vi mangler to ugers optagelser, og når jeg er færdig i Sydafrika, så skal jeg ingenting. Jeg skal bare slappe af. jeg har arbejdet rigtig meget de seneste to år, så jeg skal have en god lang ferie," siger Mads Mikkelsen. 

Han har det seneste år også lavet den amerikanske TV-serie "Hannibal", der handler om seriemorderen Hannibal Lecter, og han går lige nu og venter på, om TV-selskabet vil fortsætte med serien. I givet fald skal han til Toronto i efteråret og optage nye afsnit. 

"Hvis ikke de vil fortsætte, så skal jeg tage stilling til nogle andre ting," siger Mads Mikkelsen.

Da "Hannibal" i sin tid havde premiere, blev der i danske medier fremhævet et par amerikanske anmeldelser, der var meget negative over for serien og Mads Mikkelsens præstation - noget skuespilleren selv kalder "forventeligt": 

"Hvis jeg kom med statistikken over, hvor god pressen var, så var det selvfølgelig en absurditet, at de skulle hive to dårlige anmeldelser ud fra USA, når der var en stor overvægt af det andet. Men lige pludselig var der en anden agenda. Omvendt ville det også være pinligt for mig at lave en statistik og sige, "Det er strengt, se hvor meget godt der var, og det skrev i ikke."," siger Mads Mikkelsen: 

"Men det er forventeligt: Dansk presse kan godt lide, når noget går godt, men de kan altså også godt lide, hvis de kan finde noget, der er rigtig skidt. Det kan jeg ikke styre, jeg kan bare gøre mit bedste og krydse fingrene for, at folk kan lide det," tilføjer han.

Mads Mikkelsen er i godt humør, da vi møder ham. "Michael Kohlhaas", der foregår i 1600-tallet og handler om en hestehandler, der gør oprør imod den lokale adel, har haft gallavisning aftenen før, og det var første gang, at Mads Mikkelsen selv så filmen: 

"Det var skønt at se filmen. Publikum var enormt glade, de stod op og klappede i et kvarter," siger han.

En vigtig del af filmen var, at han skulle arbejde meget intenst med de store, smukke heste, som er med,og det var en stor oplevelse for den danske skuespiller. 

"Jeg stod op hver dag klokken fem om morgenen og gik ud og arbejdede med hestene. Jeg brugte al tid sammen med hestene - jeg skulle ikke bare lære at ride, jeg skulle have et forhold til hestene. Jeg skulle kunne gebærde mig imellem dem, og jeg skulle også kunne bringe et lille føl i verden på et tidspunkt. Det var en helt anden verden, jeg var beskidt fra morgen til aften." 

Kunne du ride før filmen? 

"Ja, men det er ikke noget, jeg var vokset op med, og hver eneste gang du sætter dig op på en hest, er det en ny oplevelse, fordi man ikke har gjort det fra barnsben af. Den hest, jeg havde i filmen, var vanvittig smuk, men også vanvittig. Det var en stor hingst og den er ikke klippet, så meget kan jeg sige - de kuperer jo ellers hestene for at holde dem rolige. Jeg lærte rigtig meget, så under optagelserne til "The Salvation" i Sydafrika har de været meget imponerede over, hvor  god jeg er til at ride. Det, jeg laver dér, er ellers ingenting, det er bare lidt gallop igennem en gyde og så stå af hesten, men det er de meget imponerede af," griner Mads Mikkelsen. 

Søndag aften bliver priserne - herunder hovedprisen Den Gyldne Palme - uddelt i Cannes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.