Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Mad som fiktion

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

Man behøver bare kaste et sultent blik på ugens bestsellerlister. Bøger om mad fylder godt op. Bøger om det, vi kan fylde os med, og bøger om det, vi ikke skal fylde os med, hvis vi skal opfylde vores egne og andres krav til, hvor meget vi må fylde.

Bøger, hvis udgangspunkt er læserens formodede ønske om at blive eller forblive slank, og bøger, der give gode ideer til og opskrifter på, hvordan vi selv tilbereder mad, der er god og nærende og velsmagende, og hvad mad nu ellers skal være.

Bøger om mad på den ene eller den anden måde er kort sagt kommet for at blive, ser det ud til, og det kan man sige meget godt om. For eksempel holder denne klummeskriver selv meget af smukke og kompetente kogebøger.

De er udtryk for, tænker jeg, at der er nogle, der værdsætter noget virkelig godt og gerne vil give denne værdsættelse videre, og man skal virkelig, tænker jeg, være stivstikker eller asket eller munk eller det, der er værre, hvis man skal have noget imod, at man som spiser og forbruger og amatørkok får mulighed for med kyndig hånd at blive guidet rundt i madens mangfoldige og uudtømmelige univers.

Så vidt så godt.

Hvad der dog samtidig er en kilde til stadig undren hos mig og, gætter jeg på, mange andre, er, hvad pokker alle disse ofte kompetente og nogle gange fremragende kogebøger EGENTLIG bliver brugt til, når de først har forladt boghandlerne?

Bliver de virkelig brugt til at lave mad efter? Eller bliver de bare gennembladret som inspiration, inden den madlavende går i gang med at lave den mad, hun eller han sådan nogenlunde alligevel plejer at lave? Er kogebøger med andre ord noget, der mest ser godt ud på reolen i køkkenet, eller opfylder de virkelig også et praktisk behov hos den til enhver tid kokkererende?

Jeg hælder selv til at tro, at de fleste kogebøger mest står der for et syns skyld. Dels fordi det jo, som enhver ved, er noget tidskrævende griseri at lave mad, der virkelig vil noget. Dels, og nok så meget, fordi et reelt udbytte af kogebøger, der har ambitioner om at fortælle om andet end god hverdagsmad, som det er let at lave, kræver, at kogebogslæseren- og brugeren rent faktisk kan fremskaffe de til retterne krævede råvarer. Her ligger den store udfordring!

Bed mig endelig om at lave en soufflé, lad mig til enhver tid kreere min helt egen bernaisesauce, spørg mig ikke engang, om mayo­n­­naisen er hjemmerørt! Det er den rene barnemad. Men at finde alle de råvarer, der skal til, hvis det skal være VIRKELIG gastronomisk, i et dansk detailhandelslandskab, der synes tilpasset laveste fællesnævner, det er en næsten umulig opgave.

De spændende kogebøger handler om en råvarevirkelighed, der ikke findes i virkeligheden. I den forstand er de fiktion. Stimulerende og appetitvækkende fiktion. Men fiktion. Velbekomme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.