Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturnyhederne

Må man gramse lidt på sovende kvinder?

Carsten Bjørnlund og Søren Rasted har fået ørerne i maskinen, Simon Kvamm forstår godt Trumps vælgere, og filmmand mener, at Bodil-nomineringerne lugter af fusk. Kulturnyhederne er klar.

God middag - så er det mandag, og kulturnyhederne er tilbage efter en vinterweekend i januar, hvor sneen dalede, stearinlysene blafrede, børn drømte om kælketure, morgenmaden stod længe på bordet  … og kaffen - host, host (!) - kom galt i en hel del halse, da Søren Rasted, Carsten Bjørnlund og Johanne Schmidt-Nielsen som gæster i »Mads & Monopolet« skulle forholde sig til et dilemma:

»Kære Monopolet - jeg har et dilemma. Det skete nytårsaften. Vi var samlet fire par med børn og så mig som eneste single. Vi havde en super aften, hyggede os rigtig meget, og alt var som det skulle være. Da vi havde fået noget at drikke, var det aftalt, at vi skulle sove hos parret, der holdt festen, og omkring klokken fire blev vi enige om, at nu var det ved at være sengetid. Vi går alle sammen til ro, og så er det her, det sker. Jeg er faldet i søvn og kommer til bevidsthed ved, at der er en, der rører ved min overkrop. Jeg vågner helt op, da hånden er på vej ned i mine bukser …,« lyder det i brevet fra lytteren, der kalder sig Janne.

Janne ved, hvem befamleren er, men hun er i tvivl om, hvorvidt hun skal sige noget til den veninde, hvis mand uopfordret luskede ind i gæsteværelset, hvor hun sov. Hun er bange for at skabe splid, ødelægge en familie, og at vennerne ikke vil tro hende.

Skuespilleren Carsten Bjørnlund var den første til at give sit besyv med, og det lød blandt andet sådan her:

»Hun (Janne, red.) skal selvfølgelig mærke meget godt efter inde i sig selv - om der er helt rent mel i den pose  (...) at hun ikke har nogen andel i det.«

Den udtalelse har i den grad sat sindene i kog, og blandt andet Dansk Kvindesamfunds tidligere næstforkvinde, Ulla Tornemand, var hurtigt ved tasterne på Facebook:

Musikeren Søren Rasted slap i følge mange lyttere heller ikke videre heldigt med sit syn på sagen:

»Selvom han har begået et overgreb, så har han ikke begået et stort begreb. Han har begået et overgreb, og det skal han have at vide - hun er måske ikke den eneste, som han har gjort det overfor. Men jeg synes også, at det ikke er stort nok til, at han skal gå fra kone og børn , og det vil muligvis have den konsekvens, hvis hun konfronterer sin veninde,« lød det blandt andet fra Søren Rasted.

På det populære radioprograms facebookside er folk heller ikke imponerede.

Og nu til noget helt andet. Filmmennesket Kim Pedersen, der blandt andet er formand for Brancheforeningen Danske Biografer, mere end antyder i sin blog, at der er noget helt galt med Bodil-nomineringerne. Under overskriften »Fusk i Bodil« lister han de film, som dagbladenes toneangivende filmanmeldere har været mest begejstrede for i det forløbne år. Det drejer sig om: »Den magiske juleæske«,  »Sparrows«, »Der kommer en dag«, »Al Medina« og »I blodet«.

Herefter lister han de film, der er nomineret til en Bodil i kategorien »Årets Bedste Danske Film«.

Der drejer sig om: »I blodet«, »Kollektivet«, »Forældre«, »Shelley« og »The Neon Demon. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der kun er tale én enkelt overlapning, og dét på trods af, at det er de danske filmkritikere, der står bag nomineringerne til Bodilpriserne, hvilket får Kim Pedersen til at rejse følgende spørgsmål: Hvor mange af de stemmeberettigede har nomineret årets film? Hvor mange af de stemmeberettigede har egentlig set »Shelley« (Filmen blev set af 143 tilskuere)? Har små ubetydelige amatør-medier overtaget magten i Bodil-komitéen? Og ikke mindst: Er kønskvoter allerede blevet indført i Bodil, da tre mandsdominerede film (»Der kommer en dag«, »Sparrows« og »Al Medina«), kvalitetsmæssigt uberettiget, er blevet sat i skammekrogen?

Og så skal vi smut over Atlanten, for det er jo ugen, hvor Donald Trump rykker ind i Det Hvide Hus, og man kan vist godt tillade sig at sige, at stemningen omkring USA nye præsident er noget blandet.

Kunstnerne og kulturpersoner har ikke kun i stor stil takket nej til at underholde ved Donalds Trumps indsættelse, hvor det nu vil blive Jackie Evancho fra »America’s Got Talent«, sangerne fra Mormon Tabernacle Choir, præcisionsdanserne fra The Rockettes om forskellige amatørgrupper, der skal fyre op under stemningen. Næh, nogle amerikanske stjerner har ligefrem arrangeret en anti-Trump-demonstration på tidspunktet for den offficielle indsættelse. Blandt profilerne bag arrangementet er Mark Ruffalo, Michael Moore, Alec Baldwin og New Yorks borgmester Bill de Blasio.

I et kort øjeblik så det ellers ud til, at der gemte sig et overset kulturmenneske, som er Trump-fan. Nicole Kidman har nemlig været ude at sige, at det er på tide, at amerikanerne begynder at støtte op om den nyvalgte præsident. Men efter en tur i meningsmaskinen har hun nu præciseret sin udmelding og slået fast, at det er demokratiet, som hun bakker op om:

Herhjemme var musikeren og komikeren Simon Kvamm på banen i BT i weekenden, hvor han gav udstryk for, at han til en vis grad forstår Donald Trumps vælgere:

»Jeg tror, at Trumps valgsejr er et udtryk for en trang til anti-globalisering, som jeg egentlig godt kan følge, og som jeg også selv har,« lyder det fra Simon Kvamm i BT, hvor han fulgte op med følgende nuancering:

»Trumps reaktion på anti-globalisering er langt hen ad vejen bygget på had og vi skal smide folk ud og bygge mure. Det er skræmmende. Men faktisk synes jeg, det er endnu mere skræmmende, at falske nyheder og sociale medier kan være med til at få en sådan mand valgt.«

Ugen, hvor Donald Trump bliver en af verdens mægtigste og mest magtfulde mænd, er i gang. Begynd den eventuelt med en kunstnerisk bearbejdning af hans første pressemøde som valgt præsident her:

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.