Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løvernes konge skal genindspilles - med Beyonce på rollelisten

Verdensstjernen bliver en del af det stjernespækkede cast i genindspilningen af Disney-klassikeren.

Beyoncé skal spille Nala i Løvernes konge. Reuters/Lucy Nicholson
Beyoncé skal spille Nala i Løvernes konge. Reuters/Lucy Nicholson

USA. Beyoncé indtager en af de legendariske roller i "Løvernes konge", som skal genindspilles i en kommende storfilm, som får premiere i 2019 - 25 år efter at Disney-klassikeren ramte biograflærredet for første gang.

Verdensstjernen skal nemlig lægge stemme til løvinden Nala, som er barndomsveninde og senere Simbas store kærlighed, annoncerer Disney i en erklæring, som blandt andet er delt på Instagram.

- Det er enhver instruktørs drøm at samle et så talentfuldt hold som dette til at vække denne klassiske historie til live, tilføjer instruktør Jon Favreau i en erklæring til branchemediet Deadline.

Den grammyvindende sangerinde bekræfter nyheden på sin officielle Facebook-side og bliver dermed en del af det stjernespækkede cast, der skal vække Disney-filmen til live igen.

På rollelisten er blandt andre James Earl Jones, der genoptager den legendariske rolle som Mufasa.

Simba spilles af Donald Glover, Seth Rogen skal spille Pumba, den oscarnominerede skuespiller Chiwetel Ejiofor bliver superskurken Scar, mens satirikeren og tv-værten John Oliver skal spille Zazu.

Hans Zimmer, der komponerede musikken til Disney-klassikeren fra 1994, skal også lave musikken til den nye film, som bliver fyldt med sange, ligesom den oprindelig film også var det.

"Løvernes konge" er den seneste Disney-klassiker i rækken til at blive genindspillet i en animeret version.

"Junglebogen" og "Skønheden og udyret" har også atter fundet vej til biograflærredet de seneste år.

"Løvernes konge" fik premiere i 1994 og vandt to oscarstatuetter. Filmen er også blevet til en musical, som er den hidtil længstspillende musical på Broadway.

Filmen forventes at få premiere i sommeren 2019.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.