Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

»Livet vil os det godt, men for helvede, hvor baldrer det mange ruder på vejen«

Gertrud Thisted Højlund - journalist, radiovært og datter af Niels Højlund. Til "Den demokratiske samtale".
Gertrud Thisted Højlund - journalist, radiovært og datter af Niels Højlund. Til "Den demokratiske samtale".

Min mor bemærkede forleden det urimelige i, at éns ulykkeligste tanker nemt kan fare vild i mørket om natten, køre i ring og ned i malstrømmen til steder, hvor man aldrig tror, lyset vil ramme igen. Men det samme sker ikke med lyse tanker, at de sætter sig fast i en lykkelig rille, hvor den ene tindrende fantasi øjeblikket efter trumfes af et nyt svimlende glædesfyldt fatamorgana. Sorgen har i det hele taget en evne til at vælte os, så vi mister glæden ved hverdagen og troen på fremtiden og ikke kan forestille os, at solen nogensinde skal få bugt med den her tyngende, grå, livløse, klæbrige tåge.

Og netop fordi sorgen altid er uønsket og invaderer alle aspekter af dit sind, når den melder sin ankomst, kan det nemt se ud som om, den har et stærkere tag i os end glæden. For glæden fletter sig lydefrit ind i livet. Når den melder sin ankomst, føles det bare som om, alting endelig blev sådan, som det hele tiden burde have været. Uanset om lykken skinner ind ad vinduerne som forårssol i maj på grund af arbejde efter arbejdsløshed, en raskmelding efter sygdom, en kæreste efter lang tid alene eller et barn efter uønsket barnløshed – uanset hvad, der bringer lykken ind i livet, så føles det øjeblikkeligt som om, at det, der var før, var anomalien, mens lykkens genstand var det, der hele tiden havde ventet lige rundt om hjørnet. »Endelig var det min tur,« tænker vi så.

Det er rørende, at vi har så stor tiltro til livet. At vi – selv når vi bliver voksne og burde vide bedre – tror, at trange tider er forbigående, og at lykken kan være blivende. For vi ved det jo godt inderst inde: at alting er midlertidigt, at sorrig og glæde altid vil vandre skiftevis gennem sjælelivet. Det er derfor, vi i den lykkeligste, ømmeste, smukkeste stund får lyst til at sætte tiden i stå. Fordi vi ved, at tiden vil rive lykken ud af hænderne på os med samme pludselighed, som vi fik den rakt. Og så forbander vi, at tiden i sin hensynsløshed ikke gav os mere tid med lykken – mens vi glemmer, at den også hensynsfuldt læger alle sår. En dag. Og så kan man ellers starte forfra.

Sorgen ser stærkere ud end glæden, men i virkeligheden er glæden og drømmen om den som en luftboble i dit tøj, der holder dig oppe, når sorgen prøver at tvinge dit hoved under vand. Måske er det ikke meget, men ind i mellem må det være nok.

»Livet vil dig det godt,« sagde min far til mig, da jeg var yngre, og han var i live, og jeg tror faktisk, han har ret, men han kunne måske godt have nævnt, at livet har en slem vane med at spænde ben for sine egne gode intentioner. Det rækker dig en flaske festlig champagne, men kommer til at slippe, inden du får ordentlig fat, så flasken splintres mod gulvet, og man skal rydde op efter det rod. Eller det vil lave et snobrødsbål i din have, men kommer til at sætte ild til huset. Ja, livet vil os det godt, men for helvede, hvor baldrer det mange ruder på vejen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.