Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Lige nu laver vi teater med spændetrøje på«

Dansk teater er ved at blive kvalt i billetsalgs­statistikker og økono­miske mål. Det mener Republiques direktør, HC Gimbel, der har besluttet at forlade branchen efter 23 år.

Hc Gimbel, der forlader Teater Republique
Hc Gimbel, der forlader Teater Republique

Der ligger balloner og står halvtomme vinflasker i køkkenet på Teatret Republique. Halvt sammenkrøllede bakker fra Lagkagehuset fuldender billedet og viser, at her har været fest. Og at festen nu er slut.

Ved det lange, ridsede mødebord sidder Hans Christian Gimbel alene tilbage. Efter 23 år i branchen har han valgt at forlade dansk teater, inden Republique lægges sammen med Østre Gasværk Teater.

23 år er lang tid. Så lang, at man kan nå at få sig et kælenavn, en del erfaring og en bunke Reumert-nomineringer.

Nu vil HC, som kollegerne kalder ham, ikke mere.

»Da (Nikolaj, red.) Cederholm trak sig fra Dr. Dante, sagde han, at alle teaterchefer bør forlade skuden efter otte år. Det er der noget rigtigt i,« mener HC Gimbel.

»Som leder af et teater arbejder du 24 timer i døgnet, 52 uger om året. Og på et tidspunkt går der altså noget rutine i det. Det er ikke sundt, når man har med kreativitet at gøre«.

Han lægger ikke skjul på, at der også er andre grunde til at smutte ud ad bagdøren nu, da hans teater skal lægges sammen med et andet. Det handler om excel-ark, planlægning og økonomisk tænkning. Ting, der ligger langt fra hans drøm om internationale forestillinger og risikovillighed.

HC Gimbel er egentlig ikke teatermand. Oprindeligt blev den 52-årige københavner uddannet til møbelsnedker med den plan at bruge sin praktiske uddannelse til at søge ind på Arkitektskolen. Men optagelseskravene blev ændret, der skulle nu bruges andet end en praktisk uddannelse, så efter syv år som snedker, hvor han blandt andet lavede prototyper for Hans J. Wegner, endte han i stedet med at tage en HF. Undervejs blev han stadig mere optaget af det aktivistiske miljø.

»Jeg har altid haft svært ved at blive motiveret, hvis ikke jeg kunne se relevansen. Jeg lærer gennem mine hænder, og har arbejdet siden jeg var 15 år. I det aktivistiske miljø var der et klart mål og mange praktiske opgaver,« husker HC Gimbel, der både var forbi Operation Dagsværk, Next Stop Sovjet og Images of Africa.

Rollen som praktisk gris blev hurtigt udskiftet med lidt mere krævende tjanser, der satte krav til hans organisationstalent. HC Gimbel blev projektleder, før den betegnelse var særlig udbredt.

»Jeg har aldrig været partipolitisk engageret, men jeg delte klart idealerne om at skabe en mere fredelig verden. På det tidspunkt var der en enorm sympati og borgfred i det aktivistiske miljø, som jeg godt kunne lide. Det handlede om at skabe noget sammen«.

Det var nok det, der trak mest. Muligheden for at sætte ting sammen og lade andre få en oplevelse med det. I 1999 fik den trang et kreativt udtryk, da HC Gimbel producerede forestillingen »Det sårede Ansigt«, der blev vist på Kanonhallen. For ganske få mennesker.

»Vi havde et fantastisk hold med Lars Ranthe, Ann Eleonora Jørgensen, Ellen Hillingsøe og mange flere. Men det spillede i december, og det var et krævende, langt og dystert stykke. Det var før, jeg vidste, at publikum ikke er til den slags i juletiden«.

Det sårede ansigt« blev begyndelsen på de mange år som producent og leder i dansk teater. Samtidig var HC Gimbel ansat på KIT, Københavns Internationale Teater, der hev internationale gæstespil og teaterkompagnier til landet. Mens han var her, valgte paraplyorganisationen Københavns Teater at åbne Republique. Scenen skulle favne det eksperimenterende, det internationale og det skæve.

Det var i 2009, og HC Gimbel kontaktede straks sin gamle ven Martin Tulinius, der på det tidspunkt ledte teatret Kaleidoskop. Sammen med hans administrationschef, Rasmus Adrian, søgte de teatret.

Tulinus blev kunstnerisk leder, Gimbel blev international leder og Adrian havde rollen som administrationschef.

Planen var ambitiøs. Københavns Teater ville give 250 millioner kroner i støtte til scenen, der blot skulle sikre 20.000 publikummer pr sæson. Der var højt til loftet og penge nok.

»Vores første sæson var forrygende. Vi havde en flot nycirkus-forestilling, vi spillede »Slut« af Camilla Wago, »Hellig3K« og »Salo«, der begge blev Reumert-nominerede. Og så kom anden sæson, og den var rædselsfuld,« siger HC Gimbel.

Midt i al iveren for at skabe kunst til københavnerne havde trioen glemt at tænke fremad. Og måske var tre chefer også lidt for meget. Især fordi ingen af dem havde erfaring med at lede et stort institutionsteater.

»Tingene var meget anderledes, end vi var vant til fra de små scener. Alting kostede mere, når man ringede og havde Københavns Teater i ryggen. Og folk skulle holde deres arbejdstider. Vi kom fra et miljø, hvor man bare knoklede, fordi man elskede det – fordi det var mere end et arbejde. Det skulle vi lige vænne os til«.

Noget andet, man skulle vænne sig til, var den nødvendige egenindtjening. Efter de første sæsoner ændrede Københavns Teater sin ønskeseddel til Republique: Der skulle flere folk indenfor. Den tankegang er kun blevet mere udpræget med årene, siger HC Gimbel.

»Jeg ville ønske, at man talte om noget andet end billetsalg og i stedet diskuterede, hvad man vil have for de penge, man putter i teatret. Så det blev en anden form for bundlinje, man målte sig på. Hvorfor sætter man sig ikke nogle bløde mål, når man vurderer kulturen? I stedet for at måle på salg, kunne man for eksempel undersøge, hvad publikum tænker om teatrenes tilbud. Det gjorde vi i de sidste år på Republique, hvor vi i øvrigt solgte langt flere billetter end tidligere«.

HC Gimbel mener, at det er ødelæggende for hovedstadens teaterliv, at der stilles så specifikke økonomiske og billetsalgsmæssige krav. Især fordi det ikke altid harmonerer med det arbejde, teatrene udfører. Han nævner et eksempel.

Festen er slut. HC Gimbel forlader Teater Republique – og teaterverdenen. Med sammenlægningen med Østre Gasværk Teater går der for meget Excel-ark i den, mener han. Foto: Nikolai Linares
Festen er slut. HC Gimbel forlader Teater Republique – og teaterverdenen. Med sammenlægningen med Østre Gasværk Teater går der for meget Excel-ark i den, mener han. Foto: Nikolai Linares

»I 2016 reagerede politikerne pludselig på nogle billettal, der var halvandet år gamle. Det handler om sæson 2014/2015, hvor vi havde stor succes med at spille »Ungdom«. Men sagen var, at den forestilling kun havde plads til 34 publikummer hver aften. Der var altså fuldt hus, tilmed til noget eksperimenterende, som vi blev bedt om at lave, men det så man ikke på. Man så kun, at der ikke blev solgt billetter nok, og ud fra det omlagde man hele vores kunstneriske strategi,« fortæller HC Gimbel.

Han understreger, at det blot er et af flere eksempler på, at de politiske krav til teatrene ender med at spænde ben for sig selv.

»Der bliver handlet og stillet krav ud fra uvidenhed. Det er stærkt utilfredsstillende for alle – skatteydere, publikum og alle, der har gjort en fantastisk indsats på teatret. Ja, for de sidste er det direkte demotiverende.«

HC Gimbel erkender, at kravene er naturlige nok. Teatret er trods alt betalt af kulturstøtte. Som teaterdirektør kan man ikke være helt ligeglad med, hvor mange der køber billetter.

»Selvfølgelig skal der publikum i salen. Og jeg synes også godt, at man kan gøre billetsalg til en målsætning for store scener som Gasværket. Men det er forkert at gøre det til en målsætning for alle teatrene. Hvis alle går efter samme mål, får man også samme resultat,« siger HC Gimbel, der mener, at man skal sætte teatrene mere fri.

Hvis der sidder en ekstern instans og bestemmer, bliver det hele for ensartet. Særligt hvis det er politisk styret som i dag.

»Du kan jo selv se, hvor det spændende teater finder sted i dag. Jeg vil mene, at det er der, hvor rammerne er mest frie – på landsdelsscenerne. Der var en rigtig god grund til at Aarhus Teater løb med så mange Reumert- priser sidst. I København er der alt for snævre mål. Lige nu laver vi teater med spændetrøje på«, siger han.

Sagen om det lave billetsalg i succes-sæsonen 2014/2015 var en del af grunden til, at Republique skal sammenlægges med Østre Gasværk Teater. Og det er hele grunden til, at HC Gimbel nu sidder i teatrets halvtomme køkken med de efterladte vinflasker.

I løbet af vores samtale har flere af hans kolleger kigget forbi for at sige tak for nu. Hver gang rejser Gimbel sig op, siger farvel og giver et langt kram. Når han selv går ud ad døren, er det sidste gang, han krydser Øster Fælled Torv som teaterdirektør, Fremover skal han være direktør for ManuVision, der arbejder med kropsterapeutisk behandling, træning, sports-coaching, ledelses- og organisationsudvikling.

Det er noget helt andet – og så alligevel ikke.

»Jeg har altid gerne villet bygge rum til mennesker. Derfor drømte jeg om arkitektur engang. Nu skal jeg så bygge nogle andre rum ved at skabe rammer, hvor der er et mål, men også plads til det uventede og ikke mindst plads til, at medarbejderne kan gøre det, de er bedst til. Det gør også, at de bliver endnu bedre,« siger HC Gimbel og indrømmer, at han vil savne stemningen på teatret.

»Der er en særlig intensitet. Det er næsten som om det gælder livet. Hver gang. Men passionen for at yde det bedste og muligheden for at se kunderne gå forandret ud af døren, får jeg sandsynligvis bedre mulighed for at dyrke i mit nye job. Langt fra den mere og mere ødelæggende politiske styring i det offentlige system. Jeg synes, at jeg videregiver et virkelig flot teater. Vores seneste sæson var fantastisk. Men jeg synes ikke nødvendigvis, at det var vores mest interessante sæson. Det interessante kommer ved, at man tager chancer, og det er systemet ikke gearet til nu,«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.