Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Lige nu føler jeg mig temmelig lille«

Søren Nils Eichbergs afskedsværk som huskomponist for DR SymfoniOrkestret indeholder både kinesisk poesi, uddrag af Carl Nielsens »Solen er så rød, mor« og lyde fra NASAs rumsonde Voyager. »Først til koncerten ved man, om det blev, som man havde tænkt,« siger han.

Søren Nils Eichberg lytter opmærksomt til DR SymfoniOrkestrets første gennemspilning af hans Symfoni nr. 3.
Søren Nils Eichberg lytter opmærksomt til DR SymfoniOrkestrets første gennemspilning af hans Symfoni nr. 3.

Ikke færre end 167 sangere og musikere er på scenen i Koncerthusets store sal – heraf 60 strygere og 86 sangere foruden blæsere og en velvoksen slagtøjsgruppe – når DR SymfoniOrkestret og DR KoncertKoret fredag aften uropfører komponisten Søren Nils Eichbergs symfoni nr. 3.

»Det er ret vildt,« kommer det spontant fra Eichberg, da han får antallet af medvirkende bekræftet.

»Det er stort, det her. Både i antal og som kulmination på det samarbejde, jeg har haft med DR. Lige nu føler jeg mig temmelig lille.«

Søren Nils Eichberg blev i 2010 udnævnt til DRs første officielle huskomponist. Det samarbejde har ført til tre større og to mindre værker komponeret til DR SymfoniOrkestret. Den afsluttende 3. symfoni beskriver han selv som sit mest personlige værk til dato. Han har arbejdet på den knap 40 minutter lange symfoni i mere end et halvt år – alene med sine nodeark og den for moderne komponister så uundværlige computer.

Da vi møder ham onsdag formiddag i DR Koncerthuset, er det første gang, han skal høre sin komposition udsat for rigtige levende sangere og musikere. Og selv om den 41-årige komponist langtfra er nogen novice, indrømmer han gerne, at han er mere nervøs end ved opførelserne af hans tidligere værker som huskomponist.

»En del af samarbejdet har jo gået ud på at afprøve nye teknikker og nye måder at bruge orkestret og de enkelte instrumenter på. Når man laver den type kompleks ny musik, som jeg arbejder med, bruger man hele tiden lyde, som slet ikke findes på computeren – f.eks. at slå eller kradse på instrumentet, spille kvarte toner eller flere toner på én gang. Og med et stort orkesterapparat som DR Symfoni­Orkestret finder man faktisk først ud af, om det virker, når man hører det til prøven,« siger han.

»I begyndelsen er der selvfølgelig en masse »hit and miss«, men så har man lært det, og til en vis grad har de værker, jeg tidligere har lavet til orkestret, været en del af den proces. Det har ligesom ligget i kortene, at noget gerne måtte gå lidt galt. Men denne gang skal det helst bare sidde.«

Uanset hvad er prøveforløbet på et nyskrevet værk altid en voldsom psykologisk rutsjebanetur, hvor tvivl og begejstring afløser hinanden i hastigt tempo, understreger Søren Nils Eichberg.

»Selv om musikerne har øvet deres stemmer på forhånd, kender de jo ikke det samlede værk, så i begyndelsen lyder det virkeligt ikke særlig godt, og man begynder allerede at tvivle på, om de seneste seks måneders anstrengelser har været helt forgæves,« siger han.

»Så begynder det at gå bedre, og man tænker »Wow! Det her bliver fantastisk«. Men så kommer der alligevel en tvivl – »Var det virkeligt det her, du ville?« Det er en vild tur frem og tilbage mellem himmel og helvede, og faktisk ved man først til koncerten, om det blev præcist, som man har forestillet sig. Men så er det til gengæld den helt store eksplosion, som er det hele værd.«

Arkimedes’ punkt

»En slags afskedstale« kalder Søren Nils Eichberg sin 3. symfoni. Selv om han håber at komme til at arbejde sammen med DR igen, er værket for ham kulminationen på et forløb og samtidig det punkt, hvorfra næste skridt skal føre ham endnu videre.

»Min inspiration og arbejdstitel har været »Arkimedes’ punkt« – nemlig Arkimedes’ beskrivelse af vægtstangsprincippet, hvor man, hvis man blot har ét fast punkt, kan rokke hele Jorden,« forklarer han.

»Det er ord, som beskriver den menneskelige stræben utroligt godt: Giv mig bare én fast ting, som jeg kan stole på, og som jeg kan bygge al min viden, min stræben op omkring. Og det beskriver også meget præcist den stræben og søgen, man til stadighed befinder sig i som kunstner, hvor man på samme tid vil bygge på alt det, man allerede kan – jeg har 20 års bagkatalog som komponist, og det smider jeg jo bare ikke væk – men omvendt vil man heller ikke trampe rundt i det samme igen og igen, der må være noget mere om det næste hjørne. Det er en evig balance på en knivsæg.«

Denne søgen, tror han, vil man også kunne mærke i den 3. symfoni, der er bygget op om så forskellige elementer som lyde fra NASAs Voyager-sonde, optaget på dens vej ud i rummet, algoritmer, der gentager sig selv, men alligevel konstant fornyr sig selv, instrumentale brudstykker fra Carl Nielsens vuggevise »Solen er så rød, mor« og uddrag af det 2.500 år gamle kinesiske digt »De Himmelske Spørgsmål«, der består af 170 spørgsmål og ikke et eneste svar.

»Det er alt sammen elementer, der har med afsked og søgen at gøre,« siger han.

»Voyager er på rejse mod det ukendte ude i rummet, og det lyder fedt, når dens lyde blander sig med musikken. Mens »Solen er så rød, mor« både kan symbolisere min egen afsked med barndommen og solnedgangen, der giver plads for en ny dag. Og det kinesiske digt med de 170 spørgsmål har bare fascineret mig – i min egen meget subjektive fortolkning handler det om de helt store spørgsmål: Hvor kommer vi fra, hvor går vi hen, og hvorfor er vi her?«

Blåstempling

Spørger man Søren Nils Eichberg, hvad det har betydet at være huskomponist for DR SymfoniOrkestret, er han ikke i tvivl:

»Det er Danmarks bedste orkester, og når du skriver til det, får du det, som du vil have det. Ellers er det din egen skyld. Det er kun her, du får lov til at skrive musik til 167 musikere af den kaliber, så det stiller selvfølgelig også ekstra krav til dig selv. Man har ikke lyst til at sjuske.«

Samarbejdet med DR har også åbnet nye døre for den unge komponist.

»Det er helt klart en blåstempling,« siger han.

Lige nu er han ved at planlægge en stor orkestersangcyklus, han arbejder på en opfølger til den kammeropera, »Glare«, som blev opført i Covent Garden i London sidste efterår, og endelig samarbejder han med Odense Symfoniorkester om to nye orkesterværker.

»Det er klart, at i en tid, hvor der lukkes orkestre, og hvor vi i det hele taget oplever nogle grimme kulturelle massakrer, kan det virke skræmmende, at man ikke ved, hvad der kommer,« siger han.

»Men det har man jo aldrig vidst. Hvis vi ikke kan leve af royalties, fordi alting kan høres gratis på nettet, må vi tjene vores penge på andre måder, f.eks. ved live-acting ligesom den rytmiske musik. Det hele forandrer sig, og det gør den klassiske musik også.«

Søren Nils Eichbergs symfoni nr. 3 opføres ved koncerten kl. 19.30 fredag aften i DR Koncert­salen. Koncerten sendes direkte på P2 og genudsendes søndag 12. april kl. 12.15.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.