Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lesbisk drama får Den Gyldne Palme

Den Gyldne Palme gik i år til den franske film 'La Vie d'Adele'. Hverken Nicolas Winding Refn eller Mads Mikkelsen fik priser.

Vindere af Guldpalmen 2013: "La Vie d'Adele" - Abdellatif Kechiches.
Vindere af Guldpalmen 2013: "La Vie d'Adele" - Abdellatif Kechiches.

CANNES: Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes gik i år til det lesbiske drama 'La Vie d’Adele'. Filmen er instrueret af franske Abdellatif Kechiches og er et tre timer langt psykologisk portræt af en ung piges gradvise erkendelse af sin egen homoseksualitet og indeholder flere lange, eksplicitte sexscener. Filmen var på forhånd udråbt til favorit.

Vinderen af guldpalmen blev offentliggjort ved en gallaceremoni søndag aften. Årets prisvindere er fundet af en jury, som havde den amerikanske instruktør Steven Spielberg som formand.

Festivalens andenpræmie, Grand Prix, gik til 'Inside Llewyn Davies', instrueret af Joel og Ethan Coen, der er kendt for film som "Fargo", "The Big Lebowsky" og "No Country for Old Men". Filmen, som er klassisk Coen med uforglemmelige personer og præcis miljøskildring, har Oscar Isaac i hovedrollen som Llewyn Davies, en musiker, der forsøger at begå sig i 1960ernes folk-musikmiljø i New York. Coen-brødrene var ikke i Cannes for at modtage prisen.

Billedserie: Se alle kjolerne på den røde løber

Tredjepræmien, Prix de jury, gik til 'Like Father Like Son', der er skrevet og instrueret af japanske Kore-eda Hirokazu. Filmen er et fint og underspillet drama om to familier, der har fået byttet deres børn ved fødslen. Et bittersødt indblik i moderne japansk familieliv.

Bedste kvindelige hovedrolle gik til Berenice Bejo for filmen "La Passé", der er skrevet og instrueret af Asghar Farhadi og er et indtagende og spændende drama om kærligheds- og forholdsforviklinger i Paris.

Bedste mandlige hovedrolle gik til Bruce Dern fra Alexander Paynes 'Nebraska' om en far og søn, der kører 1200 km igennem USA for at indkassere en fiktiv milliongevinst.

Prisen for bedste instruktion tilfaldt overraskende Amat Escalante for den barske og realistiske 'Heli' om livet i en fattig, kriminalitetshærget provins i Mexico.

Bedste manuskript gik til Jia Zhangke for den kinesiske film 'Tian Zhu Ding' (A Touch of Sin).

I alt tyve film kæmpede i år om Den Gyldne Palme. Blandt dem var den danske instruktør Nicolas Winding Refn, der deltog med filmen "Only God Forgives". Også Mads Mikkelsen var med i hovedkonkurrencen. Han har hovedrollen i den franske film "Michael Kohlhaas", men hverken Refn eller Mikkelsen fik nogen pris.

Mads Mikkelsen fik dog - sammen med instruktøren Jane Campion - lov til at overrække festivalens kortfilmpriser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.