Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Legendarisk Toy Story-stemme og komiker er død

Den spydige amerikanske komiker Don Rickles døde torsdag af nyresvigt. Han blev 90 år gammel.

Don Rickles havde altid en skarp kommentar klar til de amerikanske stjerner. Reuters/Fred Prouser / Reuters
Don Rickles havde altid en skarp kommentar klar til de amerikanske stjerner. Reuters/Fred Prouser / Reuters

Los Angeles. Han har været kilde til mange grin og sarkastiske vittigheder i løbet af sin mere end 60 år lange karriere.

Men nu griner publikum ikke længere af den amerikanske komiker Don Rickles, som afgik ved døden torsdag, 90 år gammel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Don Rickles var kendt for sine talrige optrædener for Hollywood-stjerner, politikere og natklub-gængere, der kunne opleve komikeren spidde dem med sine spydige vittigheder blandt andet på scener i Las Vegas.

Af selveste Frank Sinatra fik Don Rickles øgenavnet "Bullethead" (kuglehoved, red.) med hentydning til hans skaldede isse og pistolskarpe kommentarer, og den legendariske entertainer var en af Rickles' største fans.

Don Rickles har også optrådt for præsident Ronald Reagan, og præsidenten fik den mindeværdige kommentar: "Går det for stærkt for dig, Ronnie?" med på vejen.

Amerikanske stjerner har gennem årene betragtet det som en ære at blive spiddet og latterliggjort af Don Rickles, der altid leverede sine skarpe ord med et glimt i øjet.

Don Rickles er også kendt for at have lagt stemme til karakteren Mr. Potato Head i Disney Pixars tre film i "Toy Story"-universet.

Komikeren døde af nyresvigt i sit hjem i Los Angeles. Don Rickles efterlader sig sin hustru gennem 52 år, Barbara, deres datter og to børnebørn.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.