Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Legendarisk Star Wars-stemme er død

93-årige Erik Bauersfeld, som lagde stemme til de berømte Star Wars-karakterer »Admiral Ackbar« er gået bort.

København: Den amerikanske speaker Erik Bauersfeld fortryllede millionvis af Star Wars-fans, da han lagde stemme til nogle af de mest elskede og spøjse karakterer i filmsagaen.

Ifølge USA Today oplyser Erik Bauersfelds managerbureau, at den tidligere radiodramatiker er gået bort i sit hjem i Californien.

- Erik Bauersfeld er i en alder af 93 år gået bort af naturlige årsager. Erik vil være savnet, og vores tanker og bønner går til hans familie og venner, skriver bureauet ifølge USA Today.

Erik Bauersfeld havde i løbet af sin flere årtier lange karriere mange højdepunkter. Dog er den tidligere drama- og litteraturdirektør for den amerikanske radiokanal KPFA mest kendt for at være stemmen bag den elskede fiktionskarakter "Admiral Ackbar" fra Star Wars.

Efter blot at have set et foto af det brune rumvæsen, vidste Erik Bauersfeld præcis, hvilken stemme "Admiral Ackbar" skulle have i filmhittet "Return of the Jedi" fra 1983. Netop denne stemmeføring førte også til én af Star Wars-fansenes mest elskede replikker; "It's a trap!".

I 2011 fortalte Erik Bauersfeld til San Francisco Chronicle, hvordan dedikerede Star Wars-fans fortsat skrev breve til ham, hvor de roste stemmen bag "Admiral Ackbar".

- Fansene skriver, at de aldrig vil glemme replikken "It's a trap!". Jeg husker ikke engang, hvordan jeg sagde det, da jeg lagde stemme til rollen, fortalte Erik Bauersfeld dengang til San Francisco Chronicle.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.