Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Legendarisk rockgruppe skal i retten for muligt plagiat af megahit

Rockgruppen Led Zeppelin skal i retten for at afgøre, om deres indledning i hittet "Stairway to Heaven" er kopieret.

Led Zeppelins forsanger Robert Plant (til venstre) sammen med guitarist Jimmy Page under en koncert i Wien.
Led Zeppelins forsanger Robert Plant (til venstre) sammen med guitarist Jimmy Page under en koncert i Wien.

Mange rocker stadig trofast med, når de legendariske guitartoner fra Led Zeppelins storhit "Stairway to Heaven" fra 1971 strømmer ud af højttalerne.

Nu er der dog sået tvivl om, hvorvidt den britiske rockgruppe selv har skabt hele hittet. En retssag har netop afgjort, at Led Zeppelin skal deltage i en retssag, hvor det skal besluttes, om musikgruppen har kopieret dele af "Stairway to Heaven", skriver det amerikanske medie The Hollywood Reporter.

Retten skal afgøre om Led Zeppelins indledning er plagieret fra sangen "Taurus", som tilhører det amerikanske rockband Spirit.

Spirits sang "Taurus" blev skrevet flere år før Led Zeppelins "Stairway to Heaven", og ifølge The Hollywood Reporter vil advokater til tekstforfatteren bag "Taurus" bevise, at der er flere musikalsk ligheder mellem de to numre.

Led Zeppelin og Spirit har optrådt til flere af de samme koncerter og festivaler, dog uden at have stået på den samme scene. Af den grund har dommeren fra den første del af retssagen skrevet i et notat, at Led Zeppelin kan have hørt Spirit optræde med nummeret "Taurus", før bandet selv skrev "Stairway to Heaven".

Retssagen mellem Led Zeppelin og Spirit er planlagt til at foregå 10. maj i den amerikanske by Los Angeles.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.