Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Legendarisk jazz-spillested forlader historisk bygning i København

Spilletstedet Jazzhouse, der siden 1991 har ligget i Københavns indre by, rykker til Nørrebro. Målet er mere musik for pengene.

Sidste trut. Jazzhouse forlader indre by og rykker i stedet til Nørrebro, hvor spillestedet flytter sammen med Global, som det også drives sammen med i dag. På billedet ses den danske trompetist Kasper Tranberg, der i februar i år besøgte spillestedet på Niels Hemmingsens Gade med sin internationale sekstet Straw Boss i forbindelse med Vinterjazz.
Sidste trut. Jazzhouse forlader indre by og rykker i stedet til Nørrebro, hvor spillestedet flytter sammen med Global, som det også drives sammen med i dag. På billedet ses den danske trompetist Kasper Tranberg, der i februar i år besøgte spillestedet på Niels Hemmingsens Gade med sin internationale sekstet Straw Boss i forbindelse med Vinterjazz.

I de 26 år, Jazzhouse har eksisteret, har spillestedet ligget i Niels Hemmingsens Gade i Københavns indre by. I stueetagen i den historiske Kvindernes Bygning, som blev opført i 1936 på takt- og tone-prædikanten Emma Gads initiativ.

Det var her, kendte og kongelige, skuespillere, modeller og mediefolk hang ud i 1990erne. Her kronprins Frederik havde været til fest, da han i 1992 blev stoppet efter 18 meter i bil med en promille på 1,13 i blodet og sin daværende kæreste Malou Aamund i bilen. Her et væld af internationale navne har spillet. Og ikke kun inden for jazzen.

Men nu er det slut. 1. Januar næste år flytter Jazzhouse til Nørrebro. Nærmere bestemt Nørre Allé 7, i det der hedder VerdensKulturCentret (VKC). Her skal Jazzhouse være en del af et fælles spillested med Global, som Jazzhouse allerede deler administation og ledelse med. Men hidltil har de altså holdt til på forskellige adresser.

Planen er nu, som det hedder i en pressemeddelelse, at realisere en fælles lokation, så de to spillesteder til fulde kan få gavn af de synergier, som det vil afføde.

»Først og fremmest ønsker Jazzhouse at bruge flere af vores midler på præsentation og udvikling af musikken frem for på husleje. For det andet ønsker Jazzhouse og Global – foruden at have en fast base – at agere flyvende spillested, der præsenterer koncerter på eksterne lokationer. Derigennem kan vi aktivere andre spillesteder, lokaler og publikummer end dem, vi hidtil har benyttet os af og henvendt os til. For det tredje indledte Jazzhouse og Global en administrativ fusion 1. januar 2017. For at udnytte det fulde potentiale af denne konstruktion samler vi organisationen på ét kontor og ét spillested,« udtaler Bjarke Svendsen, daglig, kunstnerisk leder af Jazzhouse.

Også Globals kunstneriske leder, Peter Hvalkof, glæder sig:

»Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en bedre løsning for de ansatte, frivillige, publikum og artister, når vi kommer til at operere under ét tag. Og lykkes det os at komme i mål med den nye vision, kan vi løfte rammerne omkring præsentationen af musikken, og koncertoplevelserne vil blive bedre,« udtaler han i pressemeddelelsen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.