Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Ulrich om Lady Gaga: Det tog 12 sekunder

Metallicas danske trommeslager fortæller, hvordan musikernes optræden til årets grammyuddeling kom i stand.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Under en middag hos Hollywood-stjernen Bradley Cooper opstod der sød musik mellem Metallicas danske trommeslager, Lars Ulrich, og den excentriske sangerinde Lady Gaga.

De musikalske megastjerner fusionerede på scenen under årets grammyuddeling søndag, da Metallica fremførte nummeret "Moth Into Flame" med popstjernen med på vokal.

I et interview med ABC-programmet "Nightline" afslører Lars Ulrich, hvordan deres optræden var kommet i stand.

- Gaga er et selvudnævnt metalhoved og en livslang Metallica-fan, fortæller den 53-årige danske verdensstjerne og fortsætter:

- Vi spiste middag sammen hos en fælles ven for fire eller seks uger siden. Så sagde jeg: "Vi skal optræde til grammyuddelingen - vil du være med?" Hun svarede "ja". Det tog cirka 12 sekunder, og det var det.

Ifølge Metallicas guitarist, Kirk Hammett, har popsangerinden en suveræn forståelse af heavy metal.

- Efter 35-40 minutter havde hun allerede fornemmelsen af sangen og udarbejdede vokalarrangementet sammen med James Hetfield (Metallicas forsanger, red.), roser Hammett popsangerinden.

Under søndagens show forsvandt lyden i James Hetfields mikrofon i starten af nummeret, hvilket fik Metallica-forsangeren til at kyle sin guitar i armene på en tekniker efter deres optræden.

Men trods mikrofonkikset var det en begejstret Lady Gaga, der efterfølgende lagde et foto ud på Instagram fra showet.

En af de bedste oplevelser, jeg nogensinde har haft på en scene. Disse fyre rocker. Tak til jer, Metallica, og til jeres fans for at hylde mig og monstrene med dette øjeblik, lød det fra "Born This Way"-stjernen, der kalder sine fans for "små monstre".

Se billedet her.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.