Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sommerklumme

Læs aldrig det med småt (på nettet)

Line Holm Nielsen
Line Holm Nielsen

For nogle år siden fik jeg et brev fra en læser. Det er blevet lidt af en klassiker på redaktionen og hang i flere år på vores »Skammens Væg« – en kollektion af særligt arrige, sjove eller skarpe læserbreve.

Henvendelsen fra Leif kom i anledning af en ellers ret ukontroversiel artikel om stress, og Leifs ord lød (i oprindelig stavemåde og tegnsætning):

»Din store kraftidiot, en gang lort at skrive, simpelthen en gang uduelig journalist pis , det må være verdens tåbeligste narrøve som er på denne avis, i det hele taget danske journalister må verdens dummeste, man får snart stress af at trække vejret, stupide nar.«

Desværre er der længere og længere mellem de søde eller svovldunstende kuverter i redaktionsdueslaget. I stedet kommer stadig flere læserreaktioner i nettets kommentarfelter og på Facebook. Det er en del af charmen ved at være journalist i 2013, at der er så kort mellem afsender og modtager. Vi lever i høj grad af samspillet med læserne. Ligesom det er et vigtigt element i moderne demokrati, at alle og enhver kan (og gider) deltage i samfundsdebatten. Når man ikke længere får så mange direkte henvendelser med ros og ris fra læserne, må man ty til at læse, hvad der indløber af kommentarer under ens artikel eller på Facebook, når Berlingske »deler« artiklerne.

Men jeg har for nylig taget en befriende beslutning, som stærkt kan anbefales: Jeg er holdt op med at læse kommentarer på internettet. Såvel på egne artikler, som på alle andre. For hvert konstruktivt, interessant eller tankevækkende input er der fem eller ti kommentarer, der ganske enkelt er så ondskabsfulde, uhøflige og uvidende, at man kan undre sig over, at folk faktisk lægger navn til. Racisme, sexisme og skældsord fyger som vindhekse i Texas. Det kan vi mediefolk klare, men ofte går det ikke ud over os, men vores kilder, endda såkaldte cases, dvs. helt almindelige mennesker, der modigt har valgt at stå frem med deres historie.

Men vi vil faktisk så gerne have læsernes tips til historier, skældud og ros. Noget af det bedste prisvindende journalistik er begyndt på den måde. At vende tonen på internettet er en umulig opgave, men vi savner at finde jeres håndskrevne, syrlige, søde, kloge og indsigtsfulde breve i vores postbakke. Selv fra dig, Leif. Er du derude?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.