LÆSERNES BOGPRIS

Læge og krimiforfatter: »Jeg skriver for de tænkende, der også er til fals for en god historie«

Hvordan bruger man en baggrund som læge, når man skriver spændingsromaner? Vi interviewer de ti nominerede forfattere til Læsernes bogpris. I dag Steffen Jacobsen, der er nomineret for thrilleren »Da blev jeg døden«.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Du gør Niels Bohr og historien om atombomben til en thriller i »Da blev jeg døden«. Hvad var det i det stof, der appellerede til dig?

»Det slog ned i mig for omkring ti år siden, at Niels Bohr, som også var polyhistor, filosof og en stor humanist – trods alt havde medvirket til skabelsen af historiens mest effektive masseødelæggelsesvåben. Dels gennem sin grundforskning under Ernest Rutherford i Manchester og Cambridge, dels som inspirator i Los Alamos for atomfysikerne, der betragtede ham som deres skriftefader. Alle havde været studerende eller forskere hos ham i København på Bohr Instituttet. Det var en loge, hvor alle kendte hinanden på kryds og tværs af nationaliteter. Det moralske valg, han foretog sig, er jo af episke dimensioner og en eminent plotdriver for en romanforfatter.«

Hvad er så det interessant ved at tage fat i virkelige begivenheder og skrive på dem?

»Som spændingsforfatter tager jeg helst udgangspunkt i tidens anliggender: det kan være rige menneskers depravation, genteknologi, misbrug af naturens ressourcer, islamistisk terror eller korruption i medicinalindustrien. Jeg kan godt lide, at de mennesker, man bringer sammen i arenaen, ikke på forhånd kender hinanden, men bliver opponenter pga. sociale eller økonomiske forhold. Der ligger altså ingen klassiske, private motiver bag konflikterne.«

Kan man overhovedet tillade sig at gøre et virkeligt menneske til en karakter i en roman? Er det ikke en slags litterært overgreb?

»Man skal selvfølgelig være loyal over for sine figurer, men enerne; helte, heltinder, konger, krigere og fyrster har jo altid udgjort råstof i litteraturen over Homer, de romerske digtere til Shakespeares tragedier, »Marie Grubbe« af J.P. Jacobsen eller Christian II i Johannes V. Jensens »Kongens Fald«. Det finder jeg helt naturligt.«

Hvordan kan du bruge din lægebaggrund?

»Lægebaggrunden har jeg hidtil kun anvendt til at kortslutte research vedrørende retsmedicinske forhold. Indtil min selvpensionering fra hospitalet for tre måneder siden, har jeg bevidst ikke villet anvende min lægebaggrund i romaner, fordi jeg ikke har syntes, at jeg skulle blande de to sider af tilværelsen sammen.«

Hvorfor lige spændingsromaner?

»Jeg har læst mange især angelsaksiske spændingsromaner og følt mig godt underholdt. Jeg bryder mig ikke specielt om at skrive puslespilskrimier, der udspiller sig i et meget snævert miljø, selv om jeg holder meget af f.eks. Agatha Christie, Dashiell Hammett og Raymond Chandler. Selv om man skriver spændingsromaner, kan man godt gøre sin prosa varieret, men aldrig overlæsset og uden at overskride genrens gyldne love som feks. formuleret af Elmore Leonard. Det må man ikke.«

Hvad kan du ikke snuppe i andres bøger?

»Det, jeg virkelig ikke kan snuppe, er forfattere, der er ubevidste om håndværkets traditioner forstået på den måde, at de ikke kerer sig om de bundne elementer, der nu engang eksisterer for historier fortalt i vesterlandsk tradition. At de ikke gider studere Historiens anatomi, der har stået relativt uforandret siden Aristoteles’ Poetik. Som David Mamet, den berømte amerikanske manuskriptforfatter, siger: Der er tre akter i enhver historie. En begyndelse, en midterdel og en afslutning. Der er en sand kerne i det, synes jeg. Det gør heller ikke noget, hvis forfatteren rent faktisk har noget på hjerte. Også i krimi-spændingsgenren.«

Hvem skriver du for?

»De tænkende, der også er til fals for en god historie. Jeg vil rigtig gerne underholde, men jeg har gang på gang fået at vide, at jeg kræver forudsætninger. At bøgerne ikke bare kan indtages intravenøst. Det prøver jeg selvfølgelig at gøre noget ved. Jeg prøver at forenkle uden at gøre vold på historien, der altid er romanens egentlige hovedperson.«

Hvilken bog ville du ønske, du havde skrevet?

»Skal jeg måle på helt umiddelbare læseoplevelser, der åbner kosmiske faldlemme under dine fødder og sender dig ud i verdensrummet, ville jeg sige »Blood Meridian« af Cormac McCarthy, som bare er out of this world. Alt hvad jeg kunne finde på at sige om »Blood Meridian« ville komme til kort og være devaluerende – og jeg FATTER ikke, at han ikke for længst har fået Nobelprisen. »The Peregrine« af J. A. Baker, fordi den har de smukkeste naturskildringer, jeg mindes at have læst, og fordi denne næsten ukendte forfatter, der blot udgav to bøger, skriver så ukunstlet og naturligt som græs, der gror. «

Berlingske uddeler Læsernes bogpris i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.  Afstemningen kører indtil 7. april, og prisen uddeles 12. april. Du kan stemme herunder eller på bibliotek.dk, litteratursiden.dk samt på bibliotekernes hjemmesider.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.