Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinderne er i undertal i nye danske film

»Det kunne være værre, men det kunne fan’me også godt være bedre,« sagde direktør Claus Ladegaard, da det Det Danske Filminstitut præsenterede efterårets danske film, hvor kun en tredjedel er lavet af kvinder. Ikke alle filminstruktører er dog enige i, at kønsfordelingen skal være en politisk målsætning.

Det er et tab for alle, at Danica Curcik (billedet) ikke har haft flere bærende hovedroller, siger instruktør Birgitte Stærmose.
Det er et tab for alle, at Danica Curcik (billedet) ikke har haft flere bærende hovedroller, siger instruktør Birgitte Stærmose.

Bør filmbranchen tilstræbe, at flere kvindelige filminstruktører får lov til at lave film end det i dag er tilfældet?

Det spørgsmål blev atter aktualiseret, da Det Danske Filminstitut (DFI) mandag præsenterede klip fra femten danske film, der har premiere over det kommende halve år. Der står kvinder bag fem af de femten film, hvilket er et stykke over gennemsnittet på tyve procent kvinde-instruerede film ud af Danmarks årlige filmproduktion, men stadig langt under den 50/50-kønsfordeling som DFIs konstituerede direktør, Claus Ladegaard, mener der skal opnås på sigt.

»Det kunne være værre, men det kunne fan’me også godt være bedre,« sagde Claus Ladegaard forud for præsentationen af de femten titler.

Spørgsmål om kønsfordelingen har været genstand for en nærmest bloddryppende diskussion i filmbranchen i flere år, hvilket blandt andet fik den nu tidligere direktør for DFI, Henrik Bo Nielsen, til at beklage tonen i debatten.

Tonen var dog civiliseret, da DFI præsenterede de kommende film, der tæller drama- og dokumentarfilm med planlagt biografpremiere. Arrangementet skal skabe mere opmærksomhed om dansk film, der i de senere år har stået med væsentlige udfordringer, ikke mindst på indtjeningssiden.

Der blev blandt andet vist klip fra Erik Clausens snart biografaktuelle lystspil »Aldrig mere i morgen«, hvor han spiller en aldrende kunstner der sammen med en engel, ser tilbage på konsekvenserne af sin egoisme, og »Gud taler ud«, der er Henrik Ruben Genz’ filmatisering af Jens Blendstrups roman om sin far. Mænd er også omdrejningspunktet i Christian Dyekjærs »Fantasten«, hvori Dejan Curcik spiller en ludoman, og i Max Kestners »Qeda«, hvor Carsten Bjørnlund spiller hele to roller.

De fem film af kvindelige instruktører tæller Annika Bergs »Team Hurricane«, en »punk-chick-flick« om en gruppe vilde piger, »En fremmed flytter ind« af Nicole Horanyi, der blander drama og dokumentar, Lotte Svendsens børnefilm »Sikke et cirkus«, Birgitte Stærmoses »Darling« som er et trekantsdrama i et balletmiljø, og Elvira Linds danse-dokumentar »Bobbi Jene«, der allerede har vundet adskillige udenlandske priser. Endelig er Amalie Næsby Fick en af tre instruktører bag animationsfilmen »Den utrolige historie om den kæmpestore pære«. Bortset fra, at flere af filmene har kvinder i hovedrollerne, er der ikke nogen entydig kvindelinje i de fem film.

»Det er forsåvidt ikke et ligestillingsprojekt at få flere kvinder til at lave film i Danmark. Det handler om at sikre sig, at vi ikke går glip af nogle historier, der bygger på andre slags øjne og andre erfaringer, og derfor er en bedre kønsfordeling først og fremmest et kvalitetsprojekt,« siger Claus Ladegaard.

Birgitte Stærmose viste en scene fra sin kommende film »Darling«, hvor man ser skuespiller Danica Curcic som ballet coach hundse brutalt med en yngre grædefærdig danserinde. Der ligger jalousi bag de frygtindgydende spændinger mellem de to kvinder.

Birgitte Stærmose mener også, at der bør skabes en bedre balance i antallet af mandlige og kvindelige instruktører, dog uden at forcere den udvikling.

»Dybest set er dette et demokratisk problem, for vi går glip af en masse,« siger Birgitte Stærmose, og nævner sin egen hovedrolleindehaver som et eksempel på dette.

»Efter min mening er Danica Curcic i dag det største skuespilstalent herhjemme. Hun er uddannet i 2012, men det er først med denne film, at hun får en bærende hovedrolle. Det synes jeg er et tab for os alle sammen, for både mænd og kvinder,« siger Birgitte Stærmose.

Men ikke alle i filmbranchen står helt det samme sted i diskussionen om balancen i antallet af M og K. Christian Tafdrup, der vakte stor lykke ved at præsentere sin kommende film som »et portræt af den ødelæggende kraft som kvinden er i et parforhold«, mener ikke, at en højere andel af kvindelige instruktører i sig selv bør være en politisk målsætning.

»Jeg ville skam ønske, der var flere kvinder lavede film, for jeg synes, at verden skildret gennem kvindelige øjne er rigtig interessant. Men man skal også passe på, at man ikke ender med en situation, hvor gode filmprojekter skal sorteres fra fordi der skal flere kvinder til. Kønsubalancen er bare en af filmbranchens problemer, og jeg synes ikke, at det er hovedproblemet,« siger Christian Tafdrup, hvis film »En frygtelig kvinde« får premiere den 25. december.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.