Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinden der blev dømt for racisme

Firoozeh Bazrafkan blev dømt for racisme. Hun er alt andet end racist, og hun er en modig forkæmper for menneskerettigheder. Hvordan endte hun med at blive dømt efter den omstridte paragraf 266b?

Firoozeh Bazrafkan er en dansk-iransk kunstner og debattør, der lige er blevet idømt fem dagbøder på 1000 kr. for racistiske udtalelser om muslimske mænd.
Firoozeh Bazrafkan er en dansk-iransk kunstner og debattør, der lige er blevet idømt fem dagbøder på 1000 kr. for racistiske udtalelser om muslimske mænd.

Firoozeh Bazrafkan er en spinkel, smuk kvinde med en jernvilje. Hun er født i Iran, men hendes forældre flygtede til Danmark, og hun voksede op i Randers. Hendes dansk er flydende og eftertænksomt, og hun klarer sig økonomisk som støttepædagog for unge andengenerationsindvandrere i Aarhus. Hun er politisk aktiv og involveret i kampen for homoseksuelles rettigheder, selv om hun selv er til mænd. Hendes egentlige passion er kunsten, og hun udtrykker sine holdninger i film, installationskunst og alle de medier, der er til rådighed.

Firoozeh Bazrafkan er den 16. september i år blevet dømt i Venstre Landsret for racisme efter paragraf 266b. Lars Hedegaard blev også dømt i landsretten for følgende udtalelse: »Men de voldtager deres egne børn. Og det hører man hele tiden at piger i muslimske familier voldtages af deres onkler eller fætre eller deres fædre...«

Efter Lars Hedegaard var blevet dømt gentog debattøren Lars Kragh Andersen Hedegaards ord på sin blog på internettet og gav den sin egen udformning, ligesom tidligere folketingsmedlem for DF Jesper Langballe også blev dømt for at parafrasere over Lars Hedegaards udtalelse.

Som en del af et kunstnerisk udtryk lavede Firoozeh Bazrafkan derefter sin egen udgave af Lars Hedegaards ord på sin blog i Jyllands-Posten. Hun skrev:

»Jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur – hvis det overhovedet er kultur? Men man kan sige, jeg mener, at der er tale om en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen er om muligt endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre to verdensreligioners manualer tilsammen.«

Basrafkan blev frifundet ved byretten i Aarhus, da retten lagde vægt på, at blogindlægget var et bidrag til en samfundsmæssig debat om det menneskesyn, og særligt kvindesyn, som muslimske samfund bygger på.

Politidirektøren i Aarhus appellerede byrettens dom til Vestre Landsret, der omgjorde byrettens afgørelse. Landsretten gjorde gældende, at der var tale om forhånende og nedværdigende udtalelser af en bestemt etnisk og religiøst afgrænset gruppe. I paragraf 266 B er strafudmålingen fastsat til bøde eller fængsel op til to år. Firoozeh Bazrafkan fik bøder, som hun nægter at betale, og hun forsøger nu at få sagen taget op i Højesreret.

Firoozeh Bazrafkan kan du acceptere, at du har begået lovbrud?

»Nej, på ingen måde. Jeg har generaliseret, men det gør vi jo alle hver dag. Men jeg skriver udtrykkeligt ikke, at alle muslimske mænd voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel.

Men fra undersøgelser, senest en FN-rapport udsendt i år om mænds behandling af kvinder i bl.a. muslimske lande, ved vi, at det er et udbredt fænomen, at fædre og mænd mishandler og voldtager kvinder. Jeg taler desuden om muslimske mænd generelt i verden og de udgør altså over 1 milliard mennesker, så hvordan landsretten kan få det til at rime med en minoritet er mig en gåde. Hvis jeg kan dømmes for en sådan bemærkning, så forstummer den frie debat om rædslerne i muslimske miljøer.«

Er du ude efter muslimske mænd eller er det islam, som du er kritisk over for?

»I den iranske islamiske straffelovens artikel 220 står der, at en far eller et mandligt familiemedlem kan dræbe deres børn uden at blive stillet til ansvar for mord. Og ser man på, hvad der står i sharialovene, jamen så er det et stort problem, når muslimer efterlever disse love og regler. Jeg er meget optaget af kvinders rettigheder og hvad der sker i de muslimske lande er en menneskelig katastrofe.«

Hvis du var muslimsk mand i Danmark, der ikke mishandler sin datter, ville du så ikke føle dig krænket?

»Jeg har ikke skrevet, at alle muslimske mænd begår den slags handlinger, men at det drejer sig om muslimske mænd verden over. Jeg er kunstner og med mit blogindlæg vil jeg skabte en debat, som alle andre kunstnere.«

Skal man kunne sige hvad som helst om sigøjnere, jøder, homoseksuelle, handicappede, finner og skotter?

»Jeg går ind for den frie debat, men man må ikke true eller opfordre til vold, for der går min grænse. Men ellers skal alle ytringer være tilladte.«Men 266B er til for at beskytte minoriteter, fordi man formoder, at ytringer kan skabe stigmatisering, der kan føre til dårligere behandling af disse mennesker?»Alle mennesker generaliserer om folk og vil man forbyde generaliseringer forstummer al samtale. I praksis vil de fleste mennesker kunne dømmes efter paragraf 266B. Loven fremelsker en krænkelseskultur, hvor alle kan føle sig forhånet og krænket og derefter kan de anmelde sagen til politiet. Derfor er 266B en absurditet.«

Accepterer du, at ringeagtende ytringer kan have en traumatiserende effekt på mennesker i minoriteter, og at de risikerer at blive dårligt behandlet?

»Nej, og der er ingen beviser for den slags sammenhænge. Tværtimod så vil forbud kun animere til had og vold. Jeg vil afvise, at ytringer har skadevirkninger over for minoriteter. Ordet skal være frit i et frit samfund, og allerede gamle persiske digtere skrev utrolig hårde ting om både islam og muslimer, fordi de ville sige det, som de opfattede som sandheden. Voltaire sagde, at kristendommen var ham en modbydelig religion i 1700-tallet, hvilket han ville være dømt for idag efter blasfemiparagraffen, som også bør afskaffes. De islamiske regimer nu har succes med at få begrænset ytringsfriheden både i deres hjemlande og her.«Har myndigheder ikke en ret til gennem formaninger og love præventivt at hindre verbale eller andre overgreb på svage grupper?

»Statsmagten må ikke gå ind og forhindre meninger og ytringer. Jeg eller andre får jo ikke en anden holdning, bare fordi man bliver dømt. Tværtimod vil forbud fremelske mere had. Alle ytringer skal være tilladte, for det gavner samfundet og debatten.«

Hvor stor en rolle spiller det, at dine forældre måtte flygte fra regimet i Iran?

»Det har spillet en stor rolle, og det nuværende regime er et menneskefjendsk styre, der har mange liv på samvittigheden. Irans præstestyre og andre regimer i den muslimske verden fører krig mod Vestens ytringsfrihed, og vi er parate til at bøje os, og det skal vi ikke finde os i. Mine forældre flygtede for sat få ytringsfrihed og demokrati, og nu ser jeg, at min ytringsfrihed er begrænset og det gør mig da utrolig kampberedt.«

Du er dømt for generalisering, men det sker jo, som du påpeger, hele tiden?

»Det gør det da, og man kan ustandselig læse udsagn om folk på nettet, uden det fører til tiltale. Og det har jeg intet imod, for det fører til debat og åbenhed. Den unge digter Yahya Hassan, der nu har sat landet i brand, generaliserer også. Han taler om muslimske fædre i ghettoer og siger brutale og generaliserende ting om dem. Jeg mener, at Hassan er mere generaliserende, end jeg er, og må vel stå til også at blive tiltalt efter paragraf 266b.«

Hvorfor tror du ikke, at der er rejst tiltale mod ham?

»Måske kan det spille ind, at jeg har været medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og har en blog i Jyllands-Posten, mens Hassan er ført frem af det pæne forlag Gyldendal og har udtalt sig i det kulturradikale Politiken. Måske er der tale om en vis politisk tendens i det forhold.«

Tror du, at du vil blive dømt i Højesteret?

»Det har jeg svært ved at tro, at jeg bliver, men uanset udfaldet så vil min sag sætte fokus på mishandlingen af kvinder i den muslimske verden og det pres der udøves over for vor ytringsfrihed, og den interesse kan under alle omstændigheder kun være af det gode.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.